Grønland: Forskelle mellem versioner

98% af befolkningen er protestanter og 95% af den grønlandske befolkning er [[evangelisk-luthersk]]. Biskoppen vurderer, at 85% af den grønlandske befolkning er medlem af [[folkekirken|den danske folkekirke]].<ref>[http://www.groenlandsstift.dk/fileadmin/filer/Biskoppen/Groenland_GRUNDLOVEN_og_GEJSTLIGHEDEN_1005_2009_laast_til_ado.pdf www.groenlandsstift.dk]</ref> Der findes også mindre religiøse samfund, som [[katolik]]ker, [[baptist]]er, [[Jehovas vidner]] og tilhængere af [[Bahai]].

 

 

I 1993 blev Grønland et selvstændigt [[stift]]. Nærmere regler for kirken i Grønland fastsættes af landstinget. Sagsområdet er et eksempel på et område, der er fuldstændig overgået til selvstyret. Da folkekirken er en del af grundloven kan lovgivningen for den grønlandske kirke ændres af landstinget inden for disse brede rammer. Der er p.t. ikke vedtaget en forvaltningslov for kirken i Grønland og derfor er der opstået en ret speciel praksis. De grønlandske provstier har eksempelvis selvstændige hovedkonti til egen drift og provstiets præstelønninger, og forhandler direkte med centraladministrationen herom, som ét eksempel på et krydsfelt uden afklaring. Biskoppen fører altså tilsynet med den gejstlige betjening, men kan grundlæggende ikke ”gøre noget ved det” dersom et område findes at skulle betjenes anderledes, idet provstens selvstændige bevilling bliver bestemmende for hvad der skal ske. Den grønlandske kirke forvaltes altså p.t. på provsteniveau. Der er imidlertid en forvaltningslov i støbeskeen der dog ikke har været til vedtagelse endnu.<ref>Biskop Sofie Petersen: "Grønland, Grundloven og Gejstligheden