|
[[Fil:Moss waterfalls 111105.jpg|thumb|Vandkraftværk ved [[Moss]] i Norge]]
[[Fil:Hydroelectric dam without text.jpg|thumb|300px|Et vandkraftværk.]]
Et '''vandkraftværk''' er et [[kraftværk]], som producerer [[elektrisk energi]] ved hjælp af rindende [[vand]].
== ==
Et vandkraftværk henter den potentielle [[energi]] i vand, som er fordampet fra havet og faldet som nedbør i [[bjerg]]ene. Højdeforskellen mellem vandet før og efter [[turbine]]n giver et energipotentiale.
Nogle kraftværker har [[magasin (lager)|magasin]] for at lagre nedbøren og har dermed mulighed for at producere elektricitet, når det ikke regner eller er tøbrud. Andre kraftværker har ikke magasin og er underlagt skiftende strøm- og vandmængde i [[flod]]en .
Energien bliver produceret, ved at vandet strømmer gennem en turbine. Til turbinen er der fæstnet en aksel, som går til en [[generator]]. Det er generatoren, som producerer strømmen. Vandet løber gennem en [[afløbstunnel]] og ud i floden eller søen igen.
Såkaldte pumpekraftværker kan i perioder, når der er overskudskraft på nettet, drive elektromotorer, som pumper vandet tilbage i magasinerne. Sådan sikres det, at der er høj nok vandstand i tider med stort elektricitetsforbrug og ringe nedbør.
Indenfor vandkraftværker skelner man mellem magasinkraftværker og elvkraftværker. Som navnet siger, kan magasinkraftværker lagre vand i overskudsperioder for senere at bruge dette vand til kraftproduktion i tørre perioder. Fyldning- og tømningsmønsteret følger gerne en årlig cyklus, hvor vand samles op forår og sommer for så at tømmes efterår og vinter. Dette skyldes, at tilgangen af vand fra regn og snesmeltning er højest i sommerhalvåret, hvilket kombineret med lav efterspørgsel fører til generelt lave kraftpriser. Om vinteren er situationen modsat, med svag tilførsel og høj efterspørgsel, sådan at de højeste kraftpriser som regel observeres omkring midvinter.
Den anden form for vandkraftværk er elvkraftværker, som typisk kendetegnes af store vandmængder med lille faldhøjde. Disse kraftværker er afhængige af vandføringen i elven, som vanskeligt kan reguleres, og vandet bruges derfor, når det kommer. Dette indebærer, at energiproduktionen øges betragteligt i perioder med meget snesmeltning eller nedbør. For øvrigt ligger elvkraftværkerne som regel i lavlandet, mens magasinkraftværkerne typisk ligger i bjergene, hvor man også kan producere strøm ved hjælp af små vandmængder med stor faldhøjde.
== Danske vandkraftværker ==
Der er nogle få [[danske vandkraftværker]].
== Verdens største vandkraftværker ==
Oversigt over verdens 10 største vandkraftværker.
{| class="wikitable sortable"
|-
| <small>2</small>
| [[Itaipu Dæmning|Itaipu]] || [[Brasilien]] & [[Paraguay]]|| 1984/1991/2003 || 14.000 || 94,7<ref>[[Itaipu]] article</ref>||1.350
|-
| <small>3</small>
| [[Guri (Simón Bolívar)]] || [[Venezuela]] || 1986 || 10.200 || 46|| 4.250
|-
| <small>5</small>
| [[Grand Coulee Dam|Grand Coulee]] || [[USA]] || 1942/1980 || 6.809 || 20<ref>{{cite web
{{cite web
| title = Generation Records Fall at Grand Coulee Dam
| publisher = U.S. Bureau of Reclamation
| url = http://www.usbr.gov/pn/news/02new/gcrecord.html
| accessdate = 2006-11-18 |archiveurl = http://web.archive.org/web/20061007011118/http://www.usbr.gov/pn/news/02new/gcrecord.html <!-- Bot retrieved archive --> |archivedate = 2006-10-07}}</ref> ||
|-
| <small>6</small>
|-
| <small>8</small>
| [[Robert-Bourassa generating station|Robert-Bourassa]] || [[Canada]] || 1981 || 5.616<ref name="HQ2008">{{cite book
{{cite book
|title=Powering Our Future : Annual Report 2008
|author=Hydro-Québec |location=Montreal
| 