Forskel mellem versioner af "Stenografi"

42 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
(det er værre end som så: {{uencyklopædisk}})
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 26. mar 2014, 12:28 (CET)}}
{{uencyklopædisk}}
{{wikify}}
'''Stenografi''' (af [[græsk]] στενός, snæver, sammentrængt, og γράφειν, skrive) er en kunstskrift, der er flere gange kortere end den almindelige skrift, og som ved anvendelse af tilstrækkelig mange dels vedtagne, dels frit valgte forkortelser og vilkårlige tegn kan skrives så hurtig, at den kan benyttes til ordret gengivelse af det mundtlige foredrag.
 
Den mindre forkortede form af stenografi kaldes korrespondance- eller kortskrift, den mere forkortede (til gengivelse af taler) debat- eller ilskrift. Den nødvendige Korthed opnaas ved, at S. benytter de enklest mulige Skrifttegn, opstiller særlige Regler for disses Forbindelse til Ord, og i Reglen ogsaa anvender faststaaende Forkortelser for en Del Ord og Stavelser. Af det til Raadighed staaende Materiale kan der til Dannelse af stenografiske Tegn benyttes enten de simpleste Træk af den alm. Skrift, som da forbindes ved Hjælp af Bindestreger, der i de såkaldte vokalskrivende systemer faar Vokalbetydning, eller de simpleste geometriske Elementer, Punktet, den lige Linje i forsk. Retning, Kredsen og Dele af denne, der da forbindes umiddelbart. Derefter skelner man mellem Skrift- eller grafiske og geometriske Systemer. De nævnte Elementer kan fordeles paa forskellig Maade paa Alfabetets Konsonanter og Vokaler, og der kan tillægges Tegnenes Stilling paa, over ell. under Linjen, deres Størrelse, Retning, Tryk osv. forskellig Betydning.
Den mindre forkortede Form af S. kaldes Korrespondance- ell.
Saaledes er der opstaaet mange Hundrede forskellige Stenografisystemer. De fleste af disse er ganske vist atter opgivne eller glemte; men dog anvendes endnu en Snes forskellige Stenografisystemer, som har vist deres praktiske Brugbarhed og derfor har vundet en større eller mindre Udbredelse, og som hver for sig har deres Fortrin, men ganske vist ogsaa deres Mangler. Det almenanerkendte — end sige det ideelle — System er nemlig endnu ikke fremkommet og nås måske aldrig.
Kortskrift, den mere forkortede (til Gengivelse af
Taler) Debat- ell. Ilskrift. Den
nødvendige Korthed opnaas ved, at S. benytter de
enklest mulige Skrifttegn, opstiller særlige
Regler for disses Forbindelse til Ord, og i Reglen
ogsaa anvender faststaaende Forkortelser for
en Del Ord og Stavelser. Af det til Raadighed
staaende Materiale kan der til Dannelse af
stenografiske Tegn benyttes enten de simpleste
Træk af den alm. Skrift, som da forbindes ved
Hjælp af Bindestreger, der i de saakaldte
»vokalskrivende« Systemer faar Vokalbetydning,
ell. de simpleste geometriske Elementer,
Punktet, den lige Linje i forsk. Retning, Kredsen og
Dele af denne, der da forbindes umiddelbart.
Derefter skelner man mellem Skrift- eller
grafiske og geometriske Systemer. De
nævnte Elementer kan fordeles paa forskellig
Maade paa Alfabetets Konsonanter og Vokaler,
og der kan tillægges Tegnenes Stilling paa,
over ell. under Linjen, deres Størrelse,
Retning, Tryk osv. forskellig Betydning.
Saaledes er der opstaaet mange Hundrede
forskellige Stenografisystemer. De fleste af disse
er ganske vist atter opgivne eller glemte; men
dog anvendes endnu en Snes forskellige
Stenografisystemer, som har vist deres praktiske
Brugbarhed og derfor har vundet en større
eller mindre Udbredelse, og som hver for sig
har deres Fortrin, men ganske vist ogsaa deres
Mangler. Det almenanerkendte — end sige det
ideelle — System er nemlig endnu ikke
fremkommet og naas maaske aldrig.
 
Opr. anvendtes S. særlig til ordret Gengivelse af Taler, men dette Maal naaedes og naas kun
af forholdsvis faa, Fagstenograferne, der maa have visse Anlæg i saa Henseende, navnlig
af Taler, men dette Maal naaedes og naas kun
hurtig og skarp Opfattelsesevne, stor manuel Færdighed cg alsidig Dannelse. Til dette Brug
af forholdsvis faa, Fagstenograferne, der maa
er Systemets Korthed det vigtigste, og selv Systemer, der ellers har væsentlige Mangler,
have visse Anlæg i saa Henseende, navnlig
har vist sig at kunne gøre god Fyldest paa dette Omraade. — I den nyere Tid er S. mere
hurtig og skarp Opfattelsesevne, stor manuel
og mere gaaet over til at blive et alm. anvendt Skriftsystem til Lettelse af alle Slags skriftlige
Færdighed cg alsidig Dannelse. Til dette Brug
Arbejder i det daglige Liv, og efterhaanden som Trangen til en saadan praktisk alm. Nytteskrift
er Systemets Korthed det vigtigste, og selv
er vokset, er der ogsaa stillet større og større Krav til S.’s Nøjagtighed, Letlæselighed, Konsekvens og Letfattelighed.
Systemer, der ellers har væsentlige Mangler,
har vist sig at kunne gøre god Fyldest paa
dette Omraade. — I den nyere Tid er S. mere
og mere gaaet over til at blive et alm. anvendt
Skriftsystem til Lettelse af alle Slags skriftlige
Arbejder i det daglige Liv, og efterhaanden som
Trangen til en saadan praktisk alm. Nytteskrift
er vokset, er der ogsaa stillet større og større
Krav til S.’s Nøjagtighed, Letlæselighed,
Konsekvens og Letfattelighed.
 
Det ældste Spor af S. findes i Grækenland. En 1883 fundet Marmorindskrift fra
Midten af 4. Aarh. f. Kr. indeholder Regler for en S., som adskillige tilskriver Historikeren og
Grækenland. En 1883 fundet Marmorindskrift fra
Hærføreren Xenofon, andre Filosoffen Aristoteles ell. Statsmanden Archinos. Særlig fra det
Midten af 4. Aarh. f. Kr. indeholder Regler for
sidste Aarh. f. Kr. indtil 4. Aarh. e. Kr. blev S. under Navn af »Tachygrafi« (Hurtigskrift)
en S., som adskillige tilskriver Historikeren og
anvendt i Grækenland, bl.a. i den gr. Kirkes Tjeneste og ved Konciler. Den var en Slags
Hærføreren Xenofon, andre Filosoffen
Stavelsesskrift, ɔ: hver Stavelse blev skrevet for sig, og Bogstaverne føjedes saaledes sammen,
Aristoteles ell. Statsmanden Archinos. Særlig fra det
sidste Aarh. f. Kr. indtil 4. Aarh. e. Kr. blev
S. under Navn af »Tachygrafi« (Hurtigskrift)
anvendt i Grækenland, bl.a. i den gr. Kirkes
Tjeneste og ved Konciler. Den var en Slags
Stavelsesskrift, ɔ: hver Stavelse blev skrevet for
sig, og Bogstaverne føjedes saaledes sammen,
at hver Stavelse saa vidt muligt blev gengivet ved ét træk.
 
I det sidste Aarh. f. Kr. opstod hos Romerne uafhængig af den gr. Tachygrafi en S., som
efter sin Opfinder, Cicero’s Frigivne, Marcus Tullius Tiro, kaldtes tironiske
Romerne uafhængig af den gr. Tachygrafi en S., som
Noter (s. d.). Plutark meddeler, at de tironiske Noter blev anvendte første Gang offentlig til
efter sin Opfinder, Cicero’s Frigivne, Marcus
Gengivelse af en Tale, den yngre Cato holdt 5. Decbr 63 f. Kr. i Anledning af den catilinariske
Tullius Tiro, kaldtes tironiske
Sammensværgelse. I Tiden umiddelbart før og i de første Aarh. e. Kr. havde de tironiske
Noter (s. d.). Plutark meddeler, at de tironiske
Noter en Udbredelse og Anvendelse, der næppe staar tilbage for den praktiske Anvendelse af
Noter blev anvendte første Gang offentlig til
den moderne S. De benyttedes ofte til Mangfoldiggørelse af Bøger, ligesom berømte
Gengivelse af en Tale, den yngre Cato holdt 5.
Forfatteres og Taleres Aandsprodukter stenograferedes; den ældre Plinius (23—79 e. Kr.)
Decbr 63 f. Kr. i Anledning af den catilinariske
havde f. Eks. altid, ogsaa paa Rejser, en Stenograf hos sig. Ogsaa ved Retsforhandlinger og særlig
Sammensværgelse. I Tiden umiddelbart før og
i den ældre kristne Kirke fandt S. udstrakt Anvendelse. Paa det store Koncil i Karthago
i de første Aarh. e. Kr. havde de tironiske
(411) blev Biskoppernes Taler optagne af et helt Stenografbureau, bestaaende af 8
Noter en Udbredelse og Anvendelse, der næppe
Stenografer, der afløste hverandre. Fra 10. Aarh. ophører Brugen af de tironiske Noter.
staar tilbage for den praktiske Anvendelse af
den moderne S. De benyttedes ofte til
Mangfoldiggørelse af Bøger, ligesom berømte
Forfatteres og Taleres Aandsprodukter
stenograferedes; den ældre Plinius (23—79 e. Kr.)
havde f. Eks. altid, ogsaa paa Rejser, en Stenograf
hos sig. Ogsaa ved Retsforhandlinger og særlig
i den ældre kristne Kirke fandt S. udstrakt
Anvendelse. Paa det store Koncil i Karthago
(411) blev Biskoppernes Taler optagne af et
helt Stenografbureau, bestaaende af 8
Stenografer, der afløste hverandre. Fra 10. Aarh.
ophører Brugen af de tironiske Noter.
 
I 12. Aarh. opstiller Munken John af Tilbury en S., bestaaende af lodrette Streger
med Tværstreger i forsk. Stilling; men først 1588 udgiver Lægen Timothy Bright en
Tilbury en S., bestaaende af lodrette Streger
praktisk nogenlunde brugbar S., med hvilken f. Eks. Shakespeare’s Dramaer efter en til
med Tværstreger i forsk. Stilling; men først
Vished grænsende Sandsynlighed er optaget under Opførelserne, for derefter at udgives i de
1588 udgiver Lægen Timothy Bright en
saakaldte Rovtryk. Den bestod af faststaaende Tegn for 556 Ord, hvis Antal yderligere kunde
praktisk nogenlunde brugbar S., med hvilken
forøges efter visse Regler. 1602 udkommer [[John Willis]]’ S. paa geometrisk Grundlag.
f. Eks. Shakespeare’s Dramaer efter en til
Denne oplever indtil 1647 14 Oplag. 1741 tager [[John Byrom]] Patent paa en S., baseret paa
Vished grænsende Sandsynlighed er optaget under
samme Principper som de moderne Systemer: saa vidt muligt Tegnlighed, hvor der er
Opførelserne, for derefter at udgives i de
Lydlighed. Byrom oprettede den første stenografiske Forening 1726. Den simpleste og korteste
saakaldte Rovtryk. Den bestod af faststaaende
S., der er opstillet, turde være [[Samuel Taylor]]s, der udkom 1786 og er overført paa de
Tegn for 556 Ord, hvis Antal yderligere kunde
fleste Kultursprog. Den benyttes endnu af Fagstenografer. Paa Grundlag af dette System
forøges efter visse Regler. 1602 udkommer
udgav [[Isaac Pitman]] 1840 sin ''Phonography'', der nu er det mest udbredte af alle
John Willis’ S. paa geometrisk Grundlag.
eksisterende Stenografisystemer og med en Del Varianter — af hvilke Graham’s System er meget
Denne oplever indtil 1647 14 Oplag. 1741 tager
anvendt i Nordamerika — har været saa godt som eneraadende overalt paa Jordkloden, hvor
John Byrom Patent paa en S., baseret paa
det eng. Sprog tales, indtil det i den nyeste Tid er blevet stærkt trængt, maaske endog
samme Principper som de moderne Systemer:
overfløjet, i Nordamerika af John R. Gregg’s 1888 udgivne Shorthand.
saa vidt muligt Tegnlighed, hvor der er
Lydlighed. Byrom oprettede den første
stenografiske Forening 1726. Den simpleste og korteste
S., der er opstillet, turde være Samuel
Taylor’s, der udkom 1786 og er overført paa de
fleste Kultursprog. Den benyttes endnu af
Fagstenografer. Paa Grundlag af dette System
udgav [[Isaac Pitman]] 1840 sin ''Phonography'',
der nu er det mest udbredte af alle
eksisterende Stenografisystemer og med en Del Varianter
— af hvilke Graham’s System er meget
anvendt i Nordamerika — har været saa godt
som eneraadende overalt paa Jordkloden, hvor
det eng. Sprog tales, indtil det i den nyeste
Tid er blevet stærkt trængt, maaske endog
overfløjet, i Nordamerika af John R. Gregg’s
1888 udgivne Shorthand.
 
Ogsaa i Frankrig er de geometriske Systemer næsten eneherskende. Det første
System, som her fik praktisk Betydning, var [[Coulon Thévenot]]s (1782 og 1786), som ved at
Systemer næsten eneherskende. — Det første
skrive Vokalerne sammen med Konsonanterne blev Forbilledet for de senere fr. Systemer.
System, som her fik praktisk Betydning, var
Heldigere med sit Tegnvalg var dog [[Conen de Prépéan]] (1813), hvis System simplificeredes
Coulon Thévenot’s (1782 og 1786), som ved at
1822 af Aimé Paris (1798-1866). 1884 føjede Senatsrevisor [[Prosper Guénin]]
skrive Vokalerne sammen med Konsonanterne
(1843—1908) en Forkortelseslære til Aimé Paris’ opr. uforkortede System. I denne Form
blev Forbilledet for de senere fr. Systemer.
repræsenteres Systemet af Société de sténographie Aimé Paris med Revue de st. som Organ. — Taylor’s
Heldigere med sit Tegnvalg var dog Conen de
System overførtes 1792 paa Fransk af [[Pierre Bertin]] (1751—1819). Dette System ændredes
Prépéan (1813), hvis System simplificeredes
1827 af [[Hippolyte Prévost]] (1808-73), mangeaarig Chef for det fr. Kammers
1822 af Aimé Paris (1798-1866). 1884 føjede
Stenografbureau, hvis System yderligere forbedredes af Senatsrevisor Délaunay 1878
Senatsrevisor Prosper Guénin
(1828—92). Prévost-Délaunay’s System benyttes af de fleste fr. Fagstenografer. Det har ikke forsk.
(1843—1908) en Forkortelseslære til Aimé Paris’ opr.
Trin, men kun een Skriftform, degré rapide. Organer: Association sténographique unitaire
uforkortede System. I denne Form
og Tidsskriftet L’unité sténographique. Duployé’s System (1867), der er yderst simpelt,
repræsenteres Systemet af Société de sténographie Aimé
er dog det mest udbredte, særlig i det daglige Liv og i Skolerne i Frankrig og i de
Paris med Revue de st. som Organ. — Taylor’s
fransktalende Lande. Organer: l’Institut Sténographique de France og Tidsskriftet Le Sténographe illustre.
System overførtes 1792 paa Fransk af Pierre
Bertin (1751—1819). Dette System ændredes
1827 af Hippolyte Prévost (1808-73),
mangeaarig Chef for det fr. Kammers
Stenografbureau, hvis System yderligere
forbedredes af Senatsrevisor Délaunay 1878
(1828—92). Prévost-Délaunay’s System benyttes af
de fleste fr. Fagstenografer. Det har ikke forsk.
Trin, men kun een Skriftform, degré rapide.
Organer: Association sténographique unitaire
og Tidsskriftet L’unité sténographique. —
Duployé’s System (1867), der er yderst simpelt,
er dog det mest udbredte, særlig i det daglige
Liv og i Skolerne i Frankrig og i de
fransktalende Lande. Organer: l’Institut
Sténographique de France og Tidsskriftet Le Sténographe
illustre.
 
I Italien anvendes geometriske Systemer paa Taylor’s Grundlag (Amanti 1809,
Delpino 1819 med senere Forbedringer), Gabelsberger’s i Noë’s Overførelse (1863),
Systemer paa Taylor’s Grundlag (Amanti 1809,
Pitman’s i Francini’s Overførelse (1883), Meschini’s halvkursive Stenografia
Delpino 1819 med senere Forbedringer),
nazionale (1911) o. a. I Spanien, Mellemamerika og det spansktalende Sydamerika er
Gabelsberger’s i Noë’s Overførelse (1863),
det Fr. Marti’s (1761—1827) vellykkede Bearbejdelse (1802) af Coulon Thévenot’s System og
Pitman’s i Francini’s Overførelse (1883),
dette Systems Forbedringer, der har fundet den største Anvendelse.
Meschini’s halvkursive Stenografia
nazionale (1911) o. a. — I Spanien,
Mellemamerika og det spansktalende Sydamerika er
det Fr. Marti’s (1761—1827) vellykkede
Bearbejdelse (1802) af Coulon Thévenot’s System og
dette Systems Forbedringer, der har fundet den
største Anvendelse.
 
I Tyskland udgav 1678 Ramsay et System, 1796 kom Mosengeil’s og 1797
Horstig’s — alle efter eng. Mønster. 1834 udkommer Gabelsberger’s S. Dette er det
System, 1796 kom Mosengeil’s og 1797
Horstig’s — alle efter eng. Mønster. 1834
udkommer Gabelsberger’s S. Dette er det
første Skriftsystem, der finder Indgang, og det
grafiske Princip har derefter fuldstændig
50.789

redigeringer