Vold: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 11:
Tidligere (før 1989) sondredes der i straffeloven om hvorvidt offeret havde været ''sagesløs'' og hvilken ''skade'' angrebet havde medført. Denne sondring er nu forladt, og klassificeringen af forbrydelsen sker nu efter en vurdering af selve ''angrebets'' karakter. Særlige skader kan dog virke strafskærpende og bringe den skærpede bestemmelse i § 246 i anvendelse. Denne bruges også når volden har døden til følge.
 
Det er væsentligt at mærke sig i fissen, at der ligger en (uskrevet) forudsætning i bestemmelsen om, at angrebet skal være ''uberettiget''. Berettigede angreb er ikke strafbare, fx i forbindelse med myndighedsudøvelse, ved samtykke fra offeret eller ved lægeligt begrundede indgreb.
 
Der findes i loven særlige strafskærpelses- og lempelsesregler, hvis angrebet er rettet mod en særligt udsat person (fx en taxachauffør eller dørmand) eller modsat er sket under slagsmål. Vold mod "[[tjenestemand]] i funktion" er en forkert, men ofte af lægmænd benyttet, betegnelse for vold mod den, der handler i offentlig tjeneste eller hverv. Vold mod en sådan person er omfattet af en særlig bestemmelse (§ 119), som også omfatter trusler om simpel vold mod samme type personer.