|
Hesselager er delt i 2:
''Ny Hesselager'', er oprettet i forb1802 i forbindelse med udskiftningen i 1802, og er udbygget ved grundlæggelsen af landevejen,: varDen tidligere envar [[stationsby]] ved [[Svendborg-Nyborg Banen]] (fra 1897 til 1964) .<ref>[http://www.sfvj.dk/fynskebaner/snb.htm Svendborg-Nyborg Banen]</ref> med et blomstrende handelsliv.
''Gammel Hesselager'' – eller blot ''Hesselager'', som er den oprindelige landsby omkring [[Hesselager Kirke]].
== Hesselagers Historie ==
Hesselager ("Gamle Hesselager") er opstået tæt på et sted, hvor [[Stokkebæk Å]] havde et forløb, der var oplagt til en vandmølle.
Hesselager rådededækkede fra middelalderen over et område på 1057 ha, og i 1688 (daunder enevælden blev indført og landet opmålt i værdi,1688 var 57% opdyrket. Hesselager havde da trevangsbrug og takseredes da til 199 tdr. [[hartkorn]], mens byens skove (typisk ud modved havet) vurderedes til 301 svins olden.
Byen hørte til det tidligere [[Gudme Herred]] og lå i [[Gudme Kommune]].
=== Hesselager Kirke ===
[[Hesselager Kirke]], er bygget omkr. 1100, medog har Danmarks ældste altertavle, og fungerer også. somOgså kirke for nabobyen [[Vormark]].
=== Hesselager Forsamlingshus – Hesselager Hotel ===
Da Hesselager fik sit Hotelhotel omkringmidt midten afi 1800-tallet, fungerede det ligeledes med sin store sal som forsamlingshus. Salen var desuden anvendt som biograf, indtil ca. 1940, da [[Hesselager Bio]] blev bygget (nedlagt omkring 1980).
Nabobyen Vormark havde dog sit eget forsamlingshus, ligesomlige som Gudme, Gudbjerg og Oure.
=== Udskiftningen i 1802 ===
Ved udskiftningen i [[1802]] var størstedelen af gårdene ejet af det nærliggende Hesselagergård; men også Herregårdenherregården Broholm havde et antal gårde og huse.
I alt 25-30 gårde blev udflyttet (ud af formodentlig mellem 35-40) gårde),blev udflyttet samtmed (formentlig) et tilsvarende antal huse.
NB: iI hele Hesselager Sogn (som omfatter nabolandsbyen Vormark og flere mindre bebyggelser) var der ca. 80 gårde, ca. 40 helgårde og 40 halvgårde – i følgeifølge '''Det Danske Landbrugs Historie''' bind 2, 1988).
Gårdene lå indtil daudskiftningen i et lidt særpræget mønster på fire "parallelle gader" nord for kirken (se kort) – nærmest som et moderne parcelhuskvarter.
[[Udskiftningen]] var en såkaldt [[Landboreformerne#Blokudskiftning|blokudskiftning]]: store, men ret uregelmæssige blokke. – østØst for byen dog [[Landboreformerne#Stjerneudskiftning|stjerneudskiftning]].
Herremanden til Hesselagergård fra 1798- til 1802, ''Johan Frederik Friis'', en efterkommer til [[Johan Friis]], har formentlig haft en finger med i spillet på følgende område:
En række huse (arbejderhuse) blev udlagt i tre rækker, ca. to km fra Hesselager på vejen mod herregården. detDet var grunde på eenen tønde hartkorn, og oplagtevelegnede for arbejdere til godset – med: kort vandreturvej til Herregårdenherregården. Dermed sikrede Herregårdenherregården sig en bekvem tilgang af arbejdere/husmænd. Dette arbejderboligområde blev dog aldrig rigtig udbygget.
=== Ny Hesselager grundlagt, landevej og jernbane ===
SomVed iudskiftningen så mange andre landsbyer på den tid, oprettede man ved udskiftningenkom en "aflægger" til Hesselager, Ny hesselagerHesselager, eenen km fra Kirken i Gl. Hesselager og beliggende omkringved krydset ved den vej, som formentlig er blevet tilblev landevej omkring 1850-1870.
Ny Hesselager oplevede senere en vækst,: først på grund af landevejen, og senerei 1897 ved anlægget af jernbanen i 1897, [[Svendborg-Nyborg Banen]].
I 1844 blev Hesselager og omegn tilsvarende vurderet til 220 tdr. hartkorn.
Da handelen blev givet fri i [[1857]] med Loven om [[Næringsfrihed]], havde Hesselager en fordel, da byen lå mere end de to mil fra en købstad – og derfor ikke var omfattet af [[læbælte (privilegium)|læbælte]]-loven som gjaldt frem til [[1920]]. Måske derfor blev Hesselager den største [[handelsby]] med [[oplandstjeneste]] på ikke bare på [[Sydøstfyn]], men for den sags skyld i hele området mellem Nyborg og Svendborg –, og byen holdt den positionpositionen som [[midtvejsby]] helt frem til 1980'erne.
Der blev i bydelen Ny Hesselager -denne bydel- bygget såvel [[Hesselager Hotel]], slagteri, mejeri og decideret flødeis-mejeri: "[[Hesselager Flødeis]]" samtsom en række mindre, men driftige virksomheder.
Hesselager fik [[elektricitet]] i [[1911]]
=== Stokkebæk Å og vandmøllen ===
EnAf væsentlig tingbetydning for en [[landsby]] i gamle dage var en å, der kunne drive en [[vandmølle]], som kunne male [[mel]] af [[korn]]et.
HesselagerHesselagers havdevandmølle en vandmølle,er nævnt blabl.a. i 1503, hvor kansler Jesper Friis til [[Hesselagergård]] ejede det meste af området.
[[Stokkebæk Å]], der har sit udspring i [[Gudbjerg]] og løber gennem [[Gudme]] ved teglværket, krydser landevejen ved [http://www.hesselager-apotek.dk/ Hesselager Apotek] og -[[Plejehjem]], inden den løber forbi [[Hesselager Kirke]]. Her lå den
Åen fortsætter gennem [[Vormark]], hvor endnu en vandmøller fik kraft fra dens vand.
=== Gadekær ===
Dengang -indtilIndtil midten af 1800-tallet- var der betydeligt flere "vandhuller" i landsbyen end i dag. treTre store, aflange [[gadekær]], nord til syd lå midt i landsbyen. I dag er kun ca. halvdelen af dendet nordligste vanddam bevaret.
=== Hesselagers rolle i lokalområdet ===
Som driftig handels- og stationsby var Hesselager Gudme Kommunes handelsby. Gudme by var "hovedstaden", [[Lundeborg]] var havnebyen, [[Oure]] var [[Folkehøjskole|højskolebyen]] og Gudbjerg berømt for de religiøse mindesmærker, bl.a. [[Gudbjerglund]].
(Gudme by var "hovedstaden", [[Lundeborg]] var havnebyen, [[Oure]] var [[Folkehøjskole|højskolebyen]] og Gudbjerg berømt for de religiøse mindesmærker, bla [[Gudbjerglund]])
Hesselager var indtil 1970'erne kendt for Hesselager Flødeis<ref>"[http://www.svendborghistorie.dk/historier/historie-64.tkl Hesselager Flødeis]"</ref>
'''Hesselager Skole''' er fra 2011 en afdeling af [[Stokkebækskolen]].
== HesselagerHesselagers omegnenomegn ==
UdoverUd over smuk natur og [[Stokkebæk Å|Stokkebækken]], der løber tværs gennem området med udspring vest for nabobyen [[Gudbjerg]], er der en række bemærkelsesværdige historiske steder.
* '''Hesselager Stenen''' eller [[Damestenen]], er Danmarks største sten af sin slags,og vejer over 1000 tonston.
* [[Jættestuer]]ne ved [[Nyhaveskoven]]. På Nyborg-Svendborg vejen, lige øst for Gudme, er der via en sti adgang til to jættestuekamre. De er fundne/beskrevet af kammerherre [[Niels Frederik Bernhard Sehested]] til [[Broholm]], i 1878.
* [[Hesselagergaard]], Hovedbygningen er en af landets ældste og, ejendommeligste herregårde. Det er een af Danmarksog smukkeste [[herregård]]e, med voldgrav etc. Selve slottethuset doger ikke åbent for offentligheden. Hesselagergaard var oprindelig en hovedgård i Hesselager, og varlå som sådan beligende i selve landsbyen,. Den er nævnt i 1200-tallet i [[Kong Valdemars Jordebog]], men blev – formentlig i 1400-tallet – flyttet til dens nuværende beliggenhedplads ca. fire km fra landsbyen.
=== Slotte i nærhedenHerregårde ===
* [[Glorup]] – berømt (og [[Kulturkanonen|kanoniseret]]) herregård med park (åben for offentligheden i ulige år).
* [[Rygård (Langå Sogn)|Rygård]] – smuk lille herregård med voldgrav etc. skal sesSes i forb.forbindelse med Glorup.
* [[Broholm]] – stort anlæg, slot med voldgrav og restaurant, ridestævner, og berømt for hunderacen [[Broholmeren]] (hunderace)og [[Broholmmødet]] under Besættelsen.
=== Andre steder – nabolag ===
| 