Efterløn: Forskelle mellem versioner

'''Efterløn''' er en dansk [[velfærd]]sordning, der via [[overførselsindkomst]] giver mulighed for tilbagetrækning fra [[arbejdsmarked]]et 5 år før [[folkepension]]salderen nås. For de nuværende ældre er efterlønsalderen 60 år, men ifølge [[tilbagetrækningsreformen]], som blev vedtaget ved lov den 21. december 2011, afkortesvil efterlønsperioden gradvis blive afkortet fra 5 til 3 år. Samtidig hæves aldersgrænsen, hvor det bliver muligt at gå på efterløn, fra 2014 i løbet af en kortere årrække til 64 år, og modregningen af pensioner i efterlønnen skærpes kraftigt. Som følge af disse ændringer forventes det, at udnyttelsen af efterlønsordningen i de kommende årtier vil blive kraftigt begrænset i forhold til i dag, da der kun for personer uden nogen videre [[arbejdsmarkedspension]]sopsparing vil være en gevinst forbundet med at udnytte ordningen.

Efterlønnen beregnes ud fra den hidtidige indtægt og kan for 60-61 årgigeårige maksimalt udgøre 91% af højeste [[dagpenge]]sats. Får man udstedt [[efterlønsbevis]], og udskyder efterlønnen 2år2 år, belønnes man ved at efterlønnen kan udgøre 100% af højeste dagpengesats. Desuden modregnes kun firmapensionsordninger og ikke private pensionsordninger, og der kan optjenes en ret til en skattefri præmie på ca. 12.000 kr. pr. kvartal<ref>[http://www.lederne.dk/lho/A-kassen/Efterloen/F%C3%B8r+du+modtager+efterl%C3%B8n/toaarsreglenogdenskattefripraemie/toaarsreglen/toaarsreglen.htm 2-årsreglen, Lederne.dk]</ref>.

Betingelserne for at få efterløn i dag er, at man er rask og til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, man fylder 60. Man skal altså kunne arbejde fulde 37 timer for at få efterlønnen på 181.000 kroner årligt<ref>[http://www.berlingske.dk/politik/efterloen-handler-ikke-om-nedslidte Berlingske Tidende, 8. januar 2011]</ref>. Ved senere tilbagetrækning er sygdom ikke længere diskvalificendediskvalificerende, hvis man har fået udstedt efterlønsbevis ved 60 år.

Ordningen blev dog hurtigt til en generel tidlig pensionsordning<ref name=autogeneret1 />, og i 1. kvartal 2009 var der 135.503 personer på efterløn. [[Folketinget]] ændrede i 1999 ordningen, således at den krævede medlemskab af en [[A-kasse]] i 25 år ud af de seneste 30, og et kontingent der i dag (2011) er på 439 kroner. Mange så dette som en forringelse, og ændringen gav anledning til voldsom debat i [[Socialdemokratiet]], idet daværende statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]] havde garanteret for efterlønnen under valgkampen i 1998.

Forslaget blev efterfølgende forhandlet med Folketingets partier og den 13. maj 2011<ref>[http://fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/05/20110513%20Aftale%20om%20senere%20tilbagetraekning.aspx Aftale om en senere tilbagetrækning – Finansministeriet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> offentliggjorde finansminister [[Claus Hjort Frederiksen]], at VK-regeringen, [[Dansk Folkeparti]] og [[Det Radikale Venstre]] havde indgået et forlig om at ændre efterlønnen. Reformen indeholdt en fremrykning af den forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen på 5 år, der allerede tidligere var aftalt i Velfærdsforliget fra 2006 mellem samme gruppe af partier samt [[Socialdemokraterne]]. Derudover indeholdt reformen en bevarelse af en 3-årig efterlønsordning, men en kraftig skærpelse af modregningsreglerne for pensionsopsparing, og en seniorførtidspension for nedslidte. Med aftalen brød [[Det Radikale Venstre]] med Socialdemokraterne og [[Socialistisk FolkepartisFolkeparti]]s [[Fair Løsning]]-plan, der foreslog at fastholde en uændret efterløn og finansiere det ved at alle skulle arbejde mere og samtidig hæve skatterne på forskellige områder. VedEfter [[folketingsvalget 2011]] og regeringsskiftet med dannelsen af [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I|regeringen Helle Thorning-Schmidt]] 3. oktober 2011 konstaterede den nye [[statsminister]], at der under alle omstændigheder var et flertal i Folketinget bag tilbagetrækningsreformen. Den blev derpå vedtaget af et stort folketingsflertal, somnemlig udmøntedeud sigover ide enoprindelige vedtagelseforligspartier afogså ende nynye lovregeringspartier omSocialdemokraterne efterlønnenog SF samt [[Liberal Alliance]].<ref>[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20111/lovforslag/L19/20111_L19_efter_2behandling.pdf Lovforslag L19 2011/12 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love]</ref>

Efterlønnen harvar især i deperioden senestefra tiårtusindskiftet årindtil været2011-ændringen et tilbagevendende diskussionsemne, og et politisk [[tabu]]stridspunkt. Debatten tagertog primært udgangspunkt i omkostningerne ved ordningen i forhold til andre velfærdsordninger, efterlønnens værdi for mennesker med fysisk eller psykisk belastende arbejde (disse omtales ofte som "nedslidte"), og rimeligheden i, at også raske lønmodtagere kankunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tidfolkepensionsalderen uden at være nedslidte.

De hyppigstHyppigt fremførte argumenter fra fortalerne for bevarelse af efterlønnen erhar været:

Tilsvarende erhar de hyppigsthyppigt fremførte argumenter fra fortalerne for afskaffelse af efterlønnen været:

[[Kategori:Offentlig økonomiOverførselsindkomster]]