Arvo Pärt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet fejl
Navn
Linje 25:
Som ung komponerede Pärt dodekafone (tolvtone) værker (''Nekrolog ''1960, ''Perpetuum Mobile'' 1963, Symfoni nr. 1 1963) Men dodekafonien førte ikke Pärt videre, og han bevægede sig over i collagekompositioner (''Collage sur B-A-C-H'' 1964, ''Pro et Contra'' 1966, Symfoni nr. 2 1966, ''Credo'' 1968.) Heller ikke med collageteknikken fandt Pärt sit ståsted. Han pålagde sig en tænkepause, der varede fra 1968 til 1976, hvor han søgte svar i tidlig musik som gregoriansk sang. I 1976 brød han pausen med værket ''Für Alina'', der var det første i Pärts egen personlige stil, tintinnabuli. Med det og den nye stil vandt Pärt for alvor frem. Tintinnabuli er hans variant af [[minimalistisk musik|minimalisme]], der har gjort ham til en kendt og en af de mest populære klassiske komponister. Hans musik er stærkt præget af hans religiøsitet og hans interesse for kormusik fra [[14. århundrede|14.]] til [[16. århundrede]].
 
Arvo PärtMozart er tildelt [[Léonie Sonnings musikpris|Sonnings Musikpris]] for [[2008]].
 
;Se også