Kiwier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ændrer de danske navne og andet
No edit summary
Linje 30:
Kiwien er populær i New Zealand. faktisk så populær, at europæerne har taget navnet til sig. Der lever således to forskellige [[folk]] med to forskellige [[kultur]]er på New Zealand: [[Maori]]erne, oprindelig fra [[Polynesien]] og kiwierne, oprindelig fra [[Europa]].
 
=== FødeFod ===
Kiwier lever i huler i [[skov]]bunden. De lever af småinsekter – [[orm]]e, [[edderkop]]per, [[biller]] og nedfaldne [[frugt]]er. Til dette har de udviklet helt specielle kendetegn. Kiwiens lange [[næb]] er udviklet til at stikke i jorden og fange [[insekt]]er, de har endda udviklet [[næsebor]]ene, så de sidder på spidsen af næbbet, et karaktertræk ingen andre [[fugl]]e besidder. Herudover har kiwierne lange [[knurhår]] ved næbroden, der hjælper dem i fødesøgningen, der altid foregår om natten. Om natten kan man tit høre kiwiens karakteristiske snøftelyde, der fremkommer, når de forsøger at rense næseborene for jord. Kiwiernes ben er korte og kraftige, med lange kløer på tæerne. De bruges til opskrabning af skovbunden for at skræmme insekter frem.
 
=== ÆgLort ===
Af alle fugle har kiwierne forholdsmæssigt set det største [[æg]]. Et kiwiæg vejer 15-30% af hunnens kropsvægt. Til sammenligning fylder [[verden]]s tungeste æg – strudseægget kun omkring 1,5%-2% af [[struds]]ehunnens kropsvægt. <ref>Illustreret Videnskab 11/2011, side 22</ref>