Farvetemperatur: Forskelle mellem versioner

4 bytes fjernet ,  for 8 år siden
Tungsten is American
m (Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 62.107.159.78 (diskussion | bidrag))
(Tungsten is American)
 
== Måleenheder ==
Farvetemperaturskalaen målt i kelvin fremtræder logaritmisk i den forstand at den samme absolutte ændring ved en lav farvetemperatur har en større visuel effekt end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000  K og 1200 K end der er mellem farver på 6000  K og 6200 K.
 
Ved visse praktiske anvendelser (f.eks. inden for [[fotografi|fototeknik]]) bruger man den afledte enhed '''mired'''<ref name="hedgecoe">{{kilde bog| efternavn=Hedgecoe|fornavn=John|titel=Farvefotografiets kunst| år=1980| udgiver=Lademann| id=ISBN 87-15-07411-0}}</ref> (også betegnet mikroreciprokgrader)<ref name="lund">{{kilde bog| efternavn=Lund|fornavn=K.|titel=Fototeknik| år=1956| udgiver=Forlaget Skrifola}}</ref>. Sammenhængen mellem kelvin og mired er som følger:
* ''a'' og ''b'' er konstanter <math> ( a = 2 h c^2 </math> og <math> b = \frac{h c} {k} </math>) hvor k er [[Boltzmanns konstant]], c er [[Lysets hastighed|lyshastigheden]] og h er [[Plancks konstant]]. <ref name="both">{{kilde bog| efternavn=Both|fornavn=Erik| medforfattere=Christiansen, Gunnar| titel=Termodynamik| år=1986| udgiver=Den private Ingeniørfond, Danmarks tekniske Højskole| id=ISBN 87-7381-031-2}}</ref>
 
Efter temperaturen vil denne stråling variere over et stort spektrum men jo højere temperaturen er, des kortere bliver middelbølgelængen og jo kraftigere er den samlede udstrålede effekt. Når temperaturen når omkring 800 K vil den menneskelige synssans begynde at opfatte strålingen som synligt lys<ref name="both"/>. Først som rødt, med ved stigende temperatur går den opfattede farve over hvid til blå og videre ud i [[ultraviolet lys]].
 
[[billede:White LED.png|right|240px|thumb|Spektralfordelingen fra en hvid [[lysdiode]]]]
 
==Virkelige lyskilder==
En given farvetemperatur har altså en teoretisk sammenhæng med en tilsvarende spektralfordeling af lys. Alle disse spektraspektre albildesafbildes som "bløde kurver" uden huller eller skarpe spidser. Det lys man har fra [[glødelampe]]r er næsten som fra et ideelt sort legeme, men der findes mange lyskilder hvor det udsendte spektrum er ganske anderledes. Det gælder f.eks. lyset fra [[lysstofrør]] eller [[lysdiode]]r hvor spektrene har markante spidser ved bestemte bølgelængder. Den menneskelige synssans opfatter dog ikke hele spektret, men derimod − stærkt forenkelt sagt − kun tre separate grundfarver, og derfor kan lys med meget forskellige spektraspektre godt opfattes stort set ens af mennesker.
 
På den baggrund tildeler man en '''korreleret farvetemperatur''' (CCT) til en given lyskilde ud fra synsindtrykket, selvom den egentlig kan have et helt anderledes spektra end et opvarmet sort legeme<ref name=risoe>{{cite web|url=http://www.risoe.dk/rispubl/NEI/nei-dk-4733.pdf| title=EDI Energibesparelser med diodelys| publisher=nordlux, Risø, RGB lamps og NESA|accessdate=2007-12-28| format=pdf}}</ref>. Det er bekvemt at have en specificeret farvetemperatur, men det betyder at den i de tilfælde ikke er en dækkende beskrivelse af lysets karakter. Et typisk eksempel på det er lyset fra lysstoffør som man kan få med forskellige farvetemperaturer, men det er en tilnærmelse og det udsendte lys er ofte mere grønligt end det ville være fra en mere ideel lyskilde − specielt hvis der tale om et gammelt lysstofrør<ref name="hedgecoe"/>. Endelig findes der lyskilder som f.eks. visse typer [[natriumlampe]]r som har så specielle spektraspektre at det ikke giver mening at tale om farvetemperatur<ref name="hedgecoe"/>
 
Et relateret begreb er det såkaldte '''[[Ra (lys)|Ra]]-indeks''' (som på dansk også til tider betegnes med den engelseengelske forkortelse [[CRI]], ''colour rendering index''). Det er en værdi mellem 0 og 100 som fremkommer ved måling, og som udtrykker hvor nemt det er at genkende farver i et givent lys: 100 betegner lys med den teoritiskteoretisk bedste farvegengivelse og svarer til ideel sortlegemestråling (eller i praksis sollys), og 0 er den dårligste farvegengivelse som svarer til rent monokromt lys<ref name=lysteknik>{{cite web|url=http://www.linkguiden.no/atex/9180%20-%20lysteknisk%20side.htm| title=Lystekniske grunnbegreper|accessdate=2007-12-28| language=no}}</ref>. I praksis har glødelamper et Ra-indeks på 95-100, almindelige lysstofrør ligger på 60-80 mens natriumlamper ligger på 0<ref name=arch>{{cite web|url=http://www.mts.net/~william5/library/sources.htm| title=Light Sources for Architectural Lighting| first=Bill| last=Williams| year=2000|accessdate=2007-12-28| language=en}}</ref>.
 
=== Eksempler ===
Lyskilder har forskellige kvaliteter, der gør lyskilderne brugbare i bestemte sammenhænge. Dette har dels stilmæssig betydning, da bestemte farver skaber bestemte følelser og associationer hos mennesker, og dels praktisk betydning, som bunder i virkemåden af den menneskelige synssans.
 
Eksempelvis er en lyskilde med en farvetemperatur i området omkring 5000  K (almindeligt dagslys) specielt brugbar i situationer hvor farver skal gengives så "ægte" som muligt (for eksempel på trykkerier, i gallerier og atelierer), mens en lyskilde med en farvetemperatur omkring 1200-1500  K er bedst til situationer hvor der skal skabes en intim eller romantisk stemning som for eksempel på en restaurant.
 
=== Hvidbalance ===
Da forskellige lyskilder afgiver lys i forskellige dele af lysspektret, vil det samme objekt opleves som havende forskellig farve afhængig af den aktuelle lyskilde. Et stykke papir, der ser hvidt ud ved dagslys, vil eksempelvis opfattes som mere gulligt i stearinlysets skær, mens det kan se blåligt ud i et lokale, der er oplyst af lysstofrør. Den menneskelige [[hjerne]] korrigerer dog synsindtrykket i forhold til omgivelsesbelysningen, så et hvidt stykke papir altid vil opleves som hvidt, selvom lysets bølgelængde objektivt set svarer til en helt anden farve.
Inden for traditioneltraditionelt farvefotografi betyder dette, at man skal bruge film og filtre, der svarer til lyskilden. En dagslys-film gengiver farver mest korrekt ved lyskilder omkring 5500 K, mens en tungstenwolfram-film gengiver farverne mest korrekt ved en lyskilde omkring 3000 K. Hvis man har en dagslys-film i kameraet og tager billeder i overskyet vejr er det ikke nødvendigt med et farvefilter for at få korrekte farver, men tager man med samme film billeder i et lokale oplyst af elpærer, skal man bruge filter for at få korrekte farver.
 
Inden for digitalfotografi er det teoretisk set ikke nødvendigt med farvefiltre, da hvidbalancen kan angives i kameraet. Kameraet vil dermed elektronisk korrigere farverne, når billederne gemmes. Hvis et billede taget på en overskyet dag ønskes gemt i den mest "ægte" farve, skal kameraets hvidbalance derfor indstilles til 8000 K, som er farvetemperaturen for en overskyet himmel. Det er dog ikke alle kameraer, der tillader at man indstiller hvidbalancen direkte i kelvin. Som regel har man følgende muligheder:
Anonym bruger