Den spansk-amerikanske krig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet fra Salmonsen
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Linje 47:
== Operationerne på Cuba og Puerto Rico ==
 
Som ovf.oven for fremhævet var den amer.amerikanske Hærhær temmelig magtesløs. Den offentlige Meningmening forlangte øjeblikkelig Afsendelseafsendelse af en Ekspeditionekspedition til Cuba, men foreløbig var et saadantsådant Foretagendeforetagende ganske umuligt: Kunkun den regulære Hærhær var overhovedet anvendelig, og hvad skuldeskulle man i det hele taget udrette med de svage Midlermidler, hvoroverhvor over man raadederådede? Der samledes ganske vist et Ekspeditionskorpsekspeditionskorps under Generalgeneral Shafter i Egnenegnen om New Orleans, men hvor og hvad skuldeskulle man angribe? Havanna var uangribelig, og noget andet rimeligt strategisk Maalmål fandtes ikke for et Ekspeditionskorpsekspeditionskorps af en Størrelsestørrelse som Generalgeneral Shafters. Krigen indlededesindledtes under disse Omstændighederomstændigheder paa Søen.havet: Denden amer.amerikanske Flaadeflåde blokerede Havanna. En sp.spansk Eskadreeskadre under Admiraladmiral Cervera afgik fra Hjemlandethjemlandet til de vestindiske Farvandefarvande, men løb ved Ankomstenankomsten til Cuba den 19. Majmaj ind i Sanjagos Havnhavn, som den foreløbig ikke forlod, og hvor den snart efter indesluttedes af en amer.amerikanske Eskadreeskadre under Admiraladmiral Samson. Ved Efterretningen om, at den sp. Eskadre var løbet ind i Sanjagos Havn, var der pludselig opstaaet et positivt Maal for den amer. Hær, thi paa den afsides Del af Øen, hvor Sanjago laa, turde man regne med ikke at støde paa betydelige sp. Stridskræfter. 31. Maj fik General Shafter Ordre til at afgaa til Cuba for sammen med Flaaden at angribe Sanjago og tage ell. ødelægge den sp. Eskadre. Det lykkedes imidlertid kun at bringe Ekspeditionskorpset op paa 16.000 Mand, i alt væsentlig dannet af Tropper af den regulære Hær. Søtransporten fandt Sted under megen Friktion og store Forsinkelser, dels fordi man i det hele taget var daarlig forberedt paa et saadant Foretagende, dels fordi der, som det synes, herskede stor Uorden ved Transportens Iværksættelse. Endelig foraarsagede ogsaa Frygt for sp. Krigsskibes Indgriben nogen Forsinkelse i Transportens Afsendelse. Først 14. Juni afgik Ekspeditionen i 35 Transportskibe, eskorteret af Krigsskibe. 20. Juni ankom denne Flaade ud for Cubas Sydøstkyst, og Udskibningen fandt Sted ved Baiquiri (c. 14 danske Mil Ø. f. Sanjago) 22. Juni efter et voldsomt Bombardement. Spanierne gjorde ingen Modstand; de havde rømmet Baiquiri, før Bombardementet begyndte. De amer. Troppers Udskibning foregik derefter, men med stor Langsomhed; den varede i 5 Dage, og det svære Artilleri blev endda først udskibet 2. Juli. Der havde forinden Landsætningen fundet en Sammenkomst Sted mellem General Shafter og Admiral Samson, og Cubanernes Anfører Garcia tog Del i Forhandlingerne. Disse førte dog ikke til noget egl. Samarbejde mellem Hær og Flaade, saaledes som Admiral Samson havde ønsket det. Admiralen vilde nemlig sammen med Hærstyrken angribe Forterne ved Indløbet til Sanjagos Havn, men General Shafter vilde ikke gaa med hertil, idet han foretrak at marchere lige løs paa Sanjago.
 
Ved efterretningen om, at den spanske eskadre var løbet ind i Sanjagos havn, var der pludselig opstået et positivt mål for den amerikanske hær, thi på den afsides del af øen, hvor Sanjago lå, turde man regne med ikke at støde på betydelige spanske stridskræfter. Den 31. maj fik general Shafter ordre til at afgå til Cuba for sammen med flåden at angribe Sanjago og tage eller ødelægge den spanske eskadre. Det lykkedes imidlertid kun at bringe ekspeditionskorpset op på 16.000 mand, i alt væsentlig dannet af tropper af den regulære hær. Søtransporten fandt sted under megen uro og store forsinkelser, dels fordi man i det hele taget var dårlig forberedt på et sådant foretagende, dels fordi der, som det synes, herskede stor uorden ved transportens iværksættelse. Endelig forårsagede også frygt for spanske krigsskibes indgriben nogen forsinkelse i transportens afsendelse. Først den 14. juni afgik ekspeditionen i 35 transportskibe eskorteret af krigsskibe. Den 20. juni ankom denne flåde ud for Cubas sydøstkyst, og udskibningen fandt sted ved Baiquiri (ca. 14 danske mil øst for Sanjago) den 22. juni efter et voldsomt bombardement. Spanierne gjorde ingen modstand, de havde rømmet Baiquiri før, bombardementet begyndte. De amerikanske troppers udskibning foregik der efter men med stor langsomhed: den varede i 5 dage, og det svære artilleri blev endda først udskibet den 2. juli. Der havde for inden landsætningen fundet en sammenkomst sted mellem general Shafter og admiral Samson, og cubanernes anfører Garcia tog del i forhandlingerne. Disse førte dog ikke til noget egentligt samarbejde mellem hær og flåde således, som admiral Samson havde ønsket det. Admiralen ville nemlig sammen med hærstyrken angribe forterne ved indløbet til Sanjagos havn, men general Shafter ville ikke gå med hertil, idet han foretrak at marchere lige løs på Sanjago.
Sanjago ligger en Mils Vej fra Kysten af en udstrakt Bugt i den sydøstlige Del af Cuba i Bunden af den c. 1 Mil lange Fjord, hvor den sp. Eskadre havde søgt Tilflugt, dækket af Forter og Miner ved Fjordmundingen. Mod Landsiden var Byen dækket af nogle forældede Fæstningsværker, supplerede ved et Blokhussystem, det hele af meget ringe militær Værdi. Besætningen bestod af 6000 Mand under General Linarés. Foruden disse Tropper havde Spanierne endnu 24000 Mand paa denne Del af Cuba, fordelt i forsk. Garnisoner, men næppe mere end godt en halv Snes Mil fra Sanjago. Men lige saa lidt som Spanierne havde modsat sig Landgangen, lige saa lidt gjorde de noget Forsøg paa at hjælpe General Linarés. Ordningen af General Shafter’s Tropper foregik under en Del Friktion og Besvær og der gik fl. Dage, før man var klar til Fremrykning. Egnen mellem Udskibningsstedet og Sanjago er for en stor Del bedækket med tætte Skove og Krat, Terrainet derfor meget uoverskueligt og en Fremrykning i Hovedsagen indskrænket til Vejene. Da Fremmarchen endelig kom i Gang, skete den derfor kun langsomt. Spanierne havde sendt Styrker frem fra Sanjago for at opholde Amerikanerne paa fl. Steder, og det kom til mere ell. mindre alvorlige Fægtninger, navnlig ved Carrey og San Juan (1. Juli). Amerikanerne beholdt Valpladsen, idet Spanierne trak sig tilbage til Sanjago; men General Shafter’s Tropper var meget medtagne af Kampens Anstrengelser og af Varmen, og han havde under alvorlig Overvejelse atter at opgive det vundne Terrain, skønt man fra de erobrede Højder ved San Juan kunde beherske Sanjago og beskyde Byen. Amerikanernes Stilling synes imidlertid p. Gr. a. Troppernes moralske Tilstand at have været alt andet end gunstig, cg General Shafter henvendte sig nu til Admiral Samson om Hjælp, uden at dette dog førte til noget Resultat. Men endnu en Gang fremkaldte vigtige Begivenheder paa Søen en Vending til Gunst for den amer. Hær. 3. Juli om Morgenen forlod Admiral Cervera’s Eskadre Sanjago og blev ødelagt under Forsøget paa at undslippe. Udfaldet i Kampen ved San Juan synes i væsentlig Grad at have bidraget til Cervera’s Beslutning om at forlade Sanjago.
 
Sanjago ligger en Milsmils Vejvej fra Kystenkysten af en udstrakt Bugtbugt i den sydøstlige Deldel af Cuba i Bundenbunden af den c.henved 1 Milmil lange Fjordfjord, hvor den sp.spanske Eskadreeskadre havde søgt Tilflugt,tilflugt dækket af Forterforter og Minerminer ved Fjordmundingenfjordmundingen. Mod Landsidenlandsiden var Byenbyen dækket af nogle forældede Fæstningsværker,fæstningsværker supplerede ved et Blokhussystemblokhussystem, det hele af meget ringe militær Værdiværdi. Besætningen bestod af 60006.000 Mandmand under Generalgeneral Linarés. Foruden disse Troppertropper havde Spaniernespanierne endnu 2400024.000 Mandmand paa denne Deldel af Cuba, fordelt i forsk.forskellige Garnisoner,garnisoner men næppe mere end godt en halv Snessnes Milmil fra Sanjago. Men lige saa lidt som Spaniernespanierne havde modsat sig Landgangenlandgangen, lige saa lidt gjorde de noget Forsøgforsøg paa at hjælpe Generalgeneral Linarés. Ordningen af Generalgeneral Shafter’s Troppertropper foregik under en Deldel Friktionuro og Besværbesvær og der gik fl.flere Dage,dage før, man var klar til Fremrykningfremrykning. Egnen mellem Udskibningsstedetudskibningsstedet og Sanjago er for en stor Deldel bedækketdækket med tætte Skoveskove og Kratkrat, Terrainetterrænet derfor meget uoverskueligt og en Fremrykningfremrykning i Hovedsagenhovedsagen indskrænket til Vejenevejene. Da Fremmarchenfremmarchen endelig kom i Ganggang, skete den derfor kun langsomt. Spanierne havde sendt Styrkerstyrker frem fra Sanjago for at opholde Amerikanerneamerikanerne paa fl.flere Stedersteder, og det kom til mere ell.eller mindre alvorlige Fægtningerfægtninger, navnlig ved Carrey og San Juan (den 1. Juli)juli. Amerikanerne beholdt Valpladsenvalpladsen, idet Spaniernespanierne trak sig tilbage til Sanjago;, men Generalgeneral Shafter’s Troppertropper var meget medtagne af Kampenskampens Anstrengelseranstrengelser og af Varmenvarmen, og han havde under alvorlig Overvejelseovervejelse atter at opgive det vundne Terrainterræn, skønt man fra de erobrede Højderhøjder ved San Juan kundekunne beherske Sanjago og beskyde Byenbyen. Amerikanernes Stillingstilling synes imidlertid p. Gr.grund a.af Troppernestroppernes moralske Tilstandtilstand at have været alt andet end gunstig, cg Generalgeneral Shafter henvendte sig nu til Admiraladmiral Samson om Hjælp,hjælp uden, at dette dog førte til noget Resultatresultat. Men endnu en Ganggang fremkaldte vigtige Begivenhederbegivenheder paa Søenhavet en Vendingvending til Gunstgunst for den amer.amerikanske Hærhær. Den 3. Julijuli om Morgenenmorgenen forlod Admiraladmiral Cervera’s Eskadreeskadre Sanjago og blev ødelagt under Forsøgetforsøget paa at undslippe. Udfaldet i Kampenkampen ved San Juan synes i væsentlig Gradgrad at have bidraget til Cervera’s Beslutningbeslutning om at forlade Sanjago.
Søslaget ved Sanjago havde en betydelig moralsk Virkning saavel paa Byens Forsvarere som for Angriberne. General Shafter fattede atter Mod og besluttede at fastholde sine Stillinger, medens Forsvarernes Mod naturligvis sank stærkt ved Efterretningen om deres Flaades Ødelæggelse. Det kom til Underhandlinger, og 16. Juli kapitulerede Sanjago. Insurgenterne blev holdt helt uden for Forhandlingerne, ikke en Gang Garcia blev det tilladt at komme ind i Sanjago, trods den ikke ringe Hjælp han havde ydet Amerikanerne. Disse var fra nu af uindskrænket Herrer paa Havet, og de kunde uhindret tage Puerto Rico som næste Angrebsobjekt. Det gjaldt for Amerikanerne om frem for alt at faa hurtige Resultater — Havanna var alt for vel forsvaret, men Puerto Rico vilde man sandsynligvis let kunde erobre. Den til Ekspeditionen bestemte Styrke beløb sig til ca. 16.000 Mand. 21. Juli begyndte Indskibningen, der foregik under de samme Vanskeligheder og med den samme Friktion, som da det gjaldt Cuba, og den trak ud lige indtil 10. Aug. Udskibningen begyndte 25. Juli ved Port-Guanica. Den sp. Besætning paa Puerto Rico var meget for svag til at kunne modsætte sig Landgangen; den maatte indskrænke sig til at forberede Forsvaret af selve Hovedstaden. Trods den ringe Modstand, Amerikanerne mødte, skred deres Operationer langsomt frem, og da Fjendtlighederne 13. Aug. afbrødes af Fredsforhandlingerne, var der endnu ikke naaet noget afgørende Resultat.
 
Søslaget ved Sanjago havde en betydelig moralsk Virkningvirkning saavelsåvel paa Byensbyens Forsvarereforsvarere som for Angriberneangriberne. General Shafter fattede atter Modmod og besluttede at fastholde sine Stillingerstillinger, medensmens Forsvarernesforsvarernes Modmod naturligvis sank stærkt ved Efterretningenefterretningen om deres Flaadesflådes Ødelæggelseødelæggelse. Det kom til Underhandlingerforhandlinger, og den 16. Julijuli kapitulerede Sanjago. Insurgenterne blev holdt helt uden for Forhandlingerneforhandlingerne, ikke en Ganggang Garcia blev det tilladt at komme ind i Sanjago, trods den ikke ringe Hjælphjælp, han havde ydet Amerikanerneamerikanerne. Disse var fra nu af uindskrænket Herrerherrer paa Havethavet, og de kunde uhindret tage Puerto Rico som næste Angrebsobjektangrebsobjekt. Det gjaldt for Amerikanerneamerikanerne om frem for alt at faa hurtige Resultaterresultater — Havanna var alt for vel forsvaret, men Puerto Rico vildeville man sandsynligvis let kunde erobre. Den til Ekspeditionenekspeditionen bestemte Styrkestyrke beløb sig til ca.omkring 16.000 Mandmand. Den 21. Julijuli begyndte Indskibningenindskibningen, der foregik under de samme Vanskelighedervanskeligheder og med den samme Friktionuro, som da det gjaldt Cuba, og den trak ud lige indtil den 10. Augaugust. Udskibningen begyndte den 25. Julijuli ved Port-Guanica. Den sp.spanske Besætningbesætning paa Puerto Rico var meget for svag til at kunne modsætte sig Landgangen;landgangen. denDen maattemåtte indskrænke sig til at forberede Forsvaretforsvaret af selve Hovedstadenhovedstaden. Trods den ringe Modstandmodstand, Amerikanerneamerikanerne mødte, skred deres Operationeroperationer langsomt frem, og da Fjendtlighedernefjendtlighederne den 13. Aug.august afbrødes af Fredsforhandlingernefredsforhandlingerne, var der endnu ikke naaetnået noget afgørende Resultatresultat.
 
== Kampen om Filippinerne ==