Kampen om Filippinerne var nærmest en Søkrigsøkrig. Efter et Søslagsøslag ved Cavite var det sp.spanske Forsvarforsvar i Virkelighetenvirkeligheden dødsdømt og i Øernesøernes Faldfald kun et Tidsspørgsmaalspørgsmål om tid. Admiral Dewey fremkaldte uden Vanskelighedvanskelighed Oprøroprør paapå Øerne;øerne, dette bredte sig hurtig til Provinserneprovinserne Nordnord og Sydsyd for Manilla, og snart kundekunne Insuigenternesinsurgenternes Førerfører Aguinaldo angribe Hovedstadenhovedstaden med comkring 5.000 5000 Mandmand. Angrebet gjorde i Beg.begyndelsen nogle Fremskridtfremskridt, men gik snart i Staastå foran Manillas Fæstningsværkerfæstningsværker. Situationen var dog yderst alvorlig for Spaniernespanierne, thi rundt omkr.omkring led deres over Øerneøerne spredte Garnisonergarnisoner Nederlagnederlag paapå Nederlagnederlag over for de ret energisk førte Insurgenterinsurgenter. OgsaaOgså i Manilla var Situationensituationen alt andet end god. Admiral Dewey vildeville dog ikke bombardere Byenbyen, da han indsaaindså det unyttige heri,saaså længe, han ikke havde Kræfterkræfter til at besætte Byenbyen. SaaledesSåledes gik Tidentiden indtil ind i Julijuli Maanedmåned. Imidlertid havde Amerikanerneamerikanerne udrustet en Ekspeditionekspedition paapå omtrent 1000010.000 Mandmand, der under Generalgeneral Merritt afgik fra StSan Francisco, og i Løbetløbet af Junijuni og Julijuli overførtes til Filippinerne i 3 Transportertransporter. 1.Den Transportførste transport ankom til Cavite den 30. Junijuni, den sidste den 31. Julijuli. General Merritt besluttede at besætte Insurgenternesinsurgenternes Stillingerstillinger, men uden at indlade sig paapå noget Samarbejdesamarbejde med dem. Han fik dem til godvillig at rømme Stillingernestillingerne, som der efter blev besat af amer.amerikanske Troppertropper. DerpaaDerpå blev der planlagt et alm.almindeligt Angrebangreb paapå Manilla: Bombardementbombardement fra den amer.amerikanske Flaadeflåde saavelsåvel som fra Landland og derefterder efter Angrebangreb til Landslands fra de amer.amerikanske Tropper;tropper, alt tilsyneladende efter alle Kunstenskunstens Regler,regler men i Virkelighedenvirkeligheden en Angrebsplanangrebsplan baseret paapå, at Spaniernespanierne ikke vildeville gøre alvorlig Modstandmodstand. Og det slog til. Den 13. Aug.august Klkl. 9,.35 Fm. begyndte Amerikanerneamerikanerne at beskyde Manilla, og nogle Timertimer senere marcherede de amer.amerikanske Troppertropper, uden at møde væsentlig Modstandmodstand, ind i Byenbyen. Kampen fra Spaniernesspaniernes Sideside kan kun betegnes som Skinforsvar;skinforsvar. Kl. 1,30 Eftm13.30 kapitulerede Byenbyen. Tabene var meget ringe paapå begge Sidersider, men 1300013.000 Fangerfanger og et rigt Byttebytte faldt i Amerikanernesamerikanernes Hænderhænder.