Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Forskelle mellem versioner

Den ledende tanke i ''L’esprit des lois'' er, at samfundsindretningerne ([[lovLov (jura)|lovene]]ene og samfundets institutioner) ikke bør bedømmes efter en universelt gældende målestok, som den da rådende anskuelse gjorde gældende, men efter hvorvidt de gav menneskene, som levede i samfundet, [[retfærdighed]] og [[frihed]]. Han opstillede derfor ikke noget almengyldigt forfatningsideal men anerkendte [[republik]]ansk, [[demokrati]]sk eller [[aristokrati]]sk, og [[monarki]]sk som berettigede alt efter de ulige forhold. Hvad, han fordømte, var alene [[despoti]] og [[anarki]], som begge indebar lovløshed. Modsat fx Rousseau anerkendte han dog, at [[retfærdighed]] var uberoende af samfundet og derfor kunne bedømmes videnskabeligt af en kritisk indstillet person.

Montesquieu definierede [[lov]]enloven som [[gud]]dommeligt givet verden i form af [[naturlov]]ene og [[naturret]]ten; den positive ret og verdslig lov var dog ifølge Montesquieu en menneskelig skabelse, som var blevet til for, at mennesket var et [[fornuft]]svæsen og dennes fornuft indser, at love og deres opretholdelse er nødvendig for menneskeligt samliv. I så måde havde han en forholdsvis [[sekulær]] tankegang. Der imod mente han, at monarkiet som statsform var bedre egnet for et [[katolsk]] samfund, mens [[protestantisme]] og [[islam]] ikke havde denne egnethed. [[Religionsfrihed]] og religiøs tolerance var endvidere noget, han fandt at være nødvendigt i stater, hvor medborgerne havde uens tro.