Forskel mellem versioner af "Ejderen"

46 bytes fjernet ,  for 7 år siden
(Slesvig/Sønderjylland blev erobret af Preussen og Østrig, ikke af den Tyske Forbund, kun middelbar)
Ejderen var det danske riges sydgrænse fra 811 til 1864, men den præcise definition har været omstridt. Ejderen udgjorde i middelalderen grænsen mellem Danmark og det [[Tysk-Romerske Rige]] og senere mellem det danske hertugdømme [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og det tyske herutgdømme [[Holsten]], fra 1815 til 1864 var Ejderen nordgrænse for det [[Tyske Forbund]].
 
Landskabet [[Sønderjylland]] blev i løbet af middelalderen til hertugdømmet [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], som ikke var en unmiddelbarumiddelbar del af kongeriget, men et hertugdømme og dansk [[len]]. Syd for Ejderen lå hertugdømmet [[Holsten]], som ikke var en del af Danmark, men et tysk len under den danske trone. Under [[helstaten]], hvor Danmark, Slesvig og Holsten (og indtil 1814 Norge) var forenet under samme konge, mistede EjdergrænsenEjder-grænsen sin betydning. Slesvig og Holsten blev styret på tysk sprog af samme myndighed, det [[Tyske Kancelli]] (senere Slesvig-Holstenske Kancelli) i København. Af menigmand blev Slesvig ofte ganske enkelt opfattet som en del af Holsten, men hertugdømmerne var ikke formelt slået sammen. Den danske helstat var delt i to toldområder, og toldgrænsen gik ved [[Kongeåen]]. Selve EjdergrænsenEjder-grænsen havde ikke megen praktisk betydning.
 
I 1800-tallets første del kom nationalitet og demokrati på dagsordenen, og nogle kræfter i hertugdømmerne krævede en forening af Slesvig og Holsten under en fælles forfatning og som en del af det tyske forbund. Ved indførelsen af [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlinger]] i 1831 fik Slesvig og Holsten derimod hver sin stænderforsamling. I de følgende årtier blev det diskuteret, om grænsen mellem dansk og tysk skulle gå ved Ejderen eller Kongeåen, dvs. nord eller syd for Slesvig/Sønderjylland, eller om helstaten kunne opretholdes med Slesvig som et overgangsområde.
 
[[Treårskrigen]] (1848-50) begyndte som en borgerkrig, hvor tysksindede, slesvig-holstenske oprørere satte sig op mod statsmagten, som de mente var styret af den dansk-nationale folkestemning i København. Krigen fik en vis indblanding fra Preussen, men endte med at opstanden blev bekæmpet, og status quo blev opretholdt.
 
Danmark tabte [[krigen i 1864]], og begge hertugdømmer blev erobret af Preussen og [[Østrig]]. I 1866 mistede EjdergrænsenEjder-grænsen sin administrative betydning, da de to hertugdømmer blev annekteret som den [[Preussen|preussiske]] provins Slesvig-Holsten. Dog gjaldt [[Jyske Lov]] stadig i Slesvig indtiltil 1900, hvor den tyske [[Bürgerliches Gesetzbuch]] blev indført. Nogle få bestemmelser i Jyske Lov gælder den dag i dag i Slesvig.
 
Ejderen (og længere østpå Kielerkanalen) markerer i dag grænsen for landsdelen [[Sydslesvig]] (på tysk oftest kaldet ''Landesteil Schleswig'') og dermed grænsen for det [[danske mindretal]]s arbejdsområde.
Anonym bruger