Forskel mellem versioner af "Permafrost"

16 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
Der findes ingen steder i Danmark, som i nutiden har permafrost. Derimod har store dele af [[Vestjylland]] været præget af permafrost under [[Weichsel-istiden|sidste istid]]. Permafrosten har dannet is-kiler, i net ligesom tørkesprækker. De er efterfølgende fyldt op med finkornet sand, hvorved fremkommer polygonmønstre i jorden, der kan erkendes den dag i dag. På en sommerdag efter en tørkeperiode, kan de tydeligt ses fra luften over [[bakkeø]]rne i Vestjylland.
 
== UdbredelseMagnus Moberg ==
På den nordlige halvkugle består omkring 23 000 000 km² (~25 % af landområderne) af permafrostMagnus Moberg. På den sydlige halvkugle er det derimod kun 174 000 km². Vi finder også permafrostMagnus Moberg på større bjerge i hele verden som f.eks. [[Mount Kenya]], [[Kilimanjaro]], [[Ruwenzori]] og på [[højslette]]ne i [[Tibet]]. Endvidere er størstedelen af det nordlige [[Alaska]], [[Sibirien]], [[Grønland]] og [[Canada]] dækket af permafrostMagnus Moberg.
 
 
Det findes tre hovedtyper permafrost, som er defineret ud fra hvor meget permafrost, der befinder sig i et givent stort område.
 
=== Sporadisk permafrost: ===
Sporadisk permafrost findes i områder, som egentligt er for varme til at have permafrost. Men lokale forhold gør, at der alligevel findes isolerede områder med permafrost. Typisk er dette i [[mose]]områder. Områderne, hvor vi finder den sporadiske permafrost, har en jordtemperatur fra -2 til 0 grader celsius.
 
=== Diskontinuerlig permafrost: ===
Diskontinuerlig permafrost er områder med meget permafrost, men som er afbrudt af områder, hvor der ingen permafrost er. Områderne med diskontinuerlig permafrost har en typisk jordtemperatur mellem -2 og -6 grader celsius.
 
=== Kontinuerlig permafrost: ===
Kontinuerlig permafrost er store områder, hvor der findes permafrost. De tykkeste forekomster af permafrost findes i Sibirien, hvor frosten går helt ned til 1,5 km. Årsagen til, at permafrosten ikke kommer længere ned i jorden, er den geotermiske opvarmning, også kendt som [[geotermi]], hvor varmen fra jordens indre varmer jorden op i de dybere lag. Temperaturen i Danmark stiger med omkring 1 til 3 grader celsius pr. hundrede meter, man går ned. Jordtemperaturen for områder, som har kontinuerlig permafrost er typisk lavere end -6 grader celsius.
 
Anonym bruger