Johannes Fibiger: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Udvidelse
Mere udvidelse
Linje 12:
 
===Difteri===
I forlængelse af sin doktordisputats, som især beskæftigede sig med difteribacillens morfologi og egenskaber, udarbejdede Fibiger flere andre afhandlinger om sygdommen, herunder ''Om Serumbehandling af Difteri'' fra 1898. Dette arbejde anses for medicinhistoriens første eksperimentelle arbejde, hvor der foruden den aktivt behandlede gruppe af patienter også er benyttet en kontrolgruppe, idet patienter indlagt på henholdsvis lige og ulige datoer blev allokeret til hver sin gruppe.<ref>[http://bmj.bmjjournals.com/cgi/content/full/317/7167/1243 "The controlled clinical trial turns 100 years: Fibiger's trial of serum treatment of diphtheria" (1998)]
</ref> Fibiger fandt ved sammenligning af de to grupper en tydelig effekt af serumbehandling af difteripatienter, et resultat, som der dog senere er blevet sat spørgsmålstegn ved.<ref>Edvard Gotfredsen: ''Medicinens historie'', København 1964, side 459-60</ref> Serumbehandling af difteri blev uaktuel da difterivaccinen i [[1924]] blev fremstillet af Gaston Ramon ved [[Pasteur-Instituttet]] i [[Paris]].
 
===Tuberkulose===
Sammen med professor [[Carl Oluf Jensen]] ved [[Landbohøjskolen]] foretog Fibiger studier over tarmtuberkulosens patologi og især over en eventuel sammenhæng mellem tarmtuberkulose hos mennesket og indtagelse af mælk indeholdende kvægets tuberkelbacil. Den tyske bakteriolog [[Robert Koch]]s påstand om, at denne tuberkelbacil var uskadelig for mennesket, kunne ved hjælp af disse studier tilbagevises.
 
===Eksperimentelt fremkaldt kræft===
Fibiger blev internationalt kendt, da han i 1913 offentliggjorde resultater af årelange forsøg, som for første gang syntes at vise, at kræftknuder kan fremkaldes eksperimentelt hos forsøgsdyr, en opdagelse af stor betydning for forskning i kræftens årsager. Ved undersøgelse af tilfældigt fundne kræftknuder i mavesækken hos rotter fandt Fibiger, at disse knuder indeholdt en hidtil ukendt nematode ([[rundorm]]), som Fiber gav navnet ''spiroptera neoplastica''. Ved at fodre raske rotter med kakerlakker, som var inficeret med nematoden kunne Fibiger fremkalde kræftknuder i maven hos rotterne. Denne opdagelse vakte stor opsigt, og var årsagen til, at Fibiger i 1927 blev tildelt [[Nobelprisen i medicin]]. Der var dog allerede dengang uenighed med hensyn tilom den virkelige årsag til kræftknudernes opståen, et spørgsmål, som aldrig er blevet endeligt afklaret. Især fra tysk side har man kaldt Fibigers opdagelse for "medicinhistoriens højst præmierede fejltagelse".<ref>C. Kirchhoff: ''Genie und Irrtum''. (PDF; 161 kB) In: Max-Planck-Forschung. Heft 3, 2008, S. 58–59.</ref> Uanset, om dette er rigtigt eller ej, gjorde Fibiger sig fortjent til hæderen ved at lægge grunden til den eksperimentelle kræftforskning.
 
==Tillidshverv og hædersbevisninger==
Fra [[1907]] var Fibiger næstformand i [[Lægeforeningen|Den almindelige danske Lægeforening]]s Cancerkomité, som var forgængeren for landsforeningen [[Kræftens Bekæmpelse]]. Fra [[1922]] var han cancerkomitéens formand. Som næstformand gennemførte han en næsten komplet registrering af alle kræftpatienter i Danmark, et arbejde af stor betydning for studiet af kræftsygdommenes epidemiologi. Fra [[1908]] var Fibiger desuden viceformand og fra [[1913]] til foreningens ophør i [[1920]] formand i ''Die Internationale Vereinigung für Krebsforschung''. Han var medlem af det danske [[Videnskabernes Selskab]] fra [[1916]] og æresmedlem i mange udenlandske videnskabelige selskaber. Fibiger blev udnævnt til æresdoktor ved universiteterne i [[Louvain]] og i [[Paris]]. Herhjemme blev han kommandør af [[Dannebrogordenen]] i [[1926]]. Da Fibiger modtog Nobelprisen i december 1927 var han alvorligt syg af tarmkræft og døde seks uger senere.
 
Fibiger har fået opkaldt [[Fibiger Laboratoriet]] og [[Fibiger Instituttet]] efter sig. Den danske læge og modstandsmand [[Jørgen Kieler]] har efterfølgende været leder af Fibiger Laboratoriet og Fibiger Instituttet.
 
==Enkelthenvisninger==
== Ekstern henvisning ==
{{Reflist}}
 
==Eksterne henvisninger==
* {{Gravsted.dk navn|johannesfibiger}}
* http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Sundhed/L%C3%A6ge/Johannes_Fibiger?highlight=Johannes%20fibiger
* [http://bmj.bmjjournals.com/cgi/content/full/317/7167/1243 "The controlled clinical trial turns 100 years: Fibiger's trial of serum treatment of diphtheria" (1998)]
 
==Litteratur==
* Edvard Gotfredsen, ''Medicinens historie'', Nyt nordisk Forlag Arnold Busck, København 1964
* Knud Secher, ''Nobelpristageren Johannes Fibiger'', Nyt nordisk forlag, København 1945
 
{{FD|1867|1928|Fibiger, Johannes}}
Line 40 ⟶ 51:
[[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Slægten Fibiger|Johannes]]
 
 
{{DK-biostub}}