A.U. Bååth: Forskelle mellem versioner

Bååth blev [[student]] i [[Lund]] [[1871]], [[Dr. phil.]] [[1884]], var en tid lærer ved [[folkehøjskole]]n "Hvilan" og studerede i [[København]] som [[Tegnér]]-[[Oehlenschläger]]sk [[stipendiat]]. Han blev [[1891]] [[ansat]] ved [[Göteborgs Museum]] og samme år [[docent]] i [[oldnordisk litteratur]] ved [[Göteborgs Højskole]]. Omtrendt samtidig med at [[Strindberg]] med ''[[Röda Rummet]]'' og [[Anne Charlotte Leffler|fru Edgren]] med ''Ur lifvet'' indledede den [[Realisme (litteratur)|realistiske]] periode i [[svensk litteratur]], fremtrådte Bååath med sine første [[digtsamling]]er ([[1879]] og [[1881]]). Han tilhører også realismen i kraft af sine skildringers sanddruhed og ærlighed, men i hele sit livssyn slutter han sig nærmere til sin ven, [[Viktor Rydberg]]s [[idealisme]]; en varm medfølelse for livets stedbørn, en stræben efter at hæve dem, kendetegner hele hans gerning. Han er en