'''Albert Ulrik Bååth''' ([[13. juli]] [[1853]] i [[Malmö]]—[[2. august]] [[1912]] i [[Göteborg]]) var en [[Sverige|svensk]] [[digter]]. Han var bror til [[Cecilia Bååth-Holmberg]].
Bååth blev [[student]] i [[Lund]] [[1871]], [[Dr. phil.]] [[1884]], var en tid lærer ved [[folkehøjskole]]n "Hvilan" og studerede i [[København]] som [[Tegnér]]-[[Oehlenschläger]]sk [[stipendiat]]. Han blev [[1891]] [[ansat]] ved [[Göteborgs Museum]] og samme år [[docent]] i [[oldnordisk litteratur]] ved [[Göteborgs Højskole]]. Omtrendt samtidig med at [[Strindberg]] med ''[[Röda Rummetrummet]]'' og [[Anne Charlotte Leffler|fru Edgren]] med ''Ur lifvet'' indledede den [[Realisme (litteratur)|realistiske]] periode i [[svensk litteratur]], fremtrådte Bååath med sine første [[digtsamling]]er ([[1879]] og [[1881]]). Han tilhører også realismen i kraft af sine skildringers sanddruhed og ærlighed, men i hele sit livssyn slutter han sig nærmere til sin ven, [[Viktor Rydberg]]s [[idealisme]]; en varm medfølelse for livets stedbørn, en stræben efter at hæve dem, kendetegner hele hans gerning. Han er en ægte [[lyrisk]] begavelse, og han synger helst om sin hjemstavn [[Skåne]], ikke mindst om den skånske [[almue]]. Af hans senere digtning kan nævnes: ''Vid allfarväg'' (1884), ''På gröna stigar'' (1889), ''Svenska toner'' (1893) samt to større [[episk]]e digte ''Marit Vallkulla'' (1887) med emne fra [[hekseprocesserne]] i [[Dalarne]] og ''Kärlekssagan på Björkebärga'' (1892) om [[Lars Wiwallius]]. B. har
ægte lyrisk Begavelse, og han synger helst om sin Hjemstavn Skaane, ikke mindst om den skaanske Almue. Af hans senere Digtning kan nævnes: »Vid allfarväg« (1884), »På gröna stigar«
(1889), »Svenska toner« (1893) samt to større episke Digte »Marit Vallkulla« (1887) med Emne fra Hekseprocesserne i Dalarne og »Kärlekssagan på Björkebärga« (1892) om L. Wiwallius. B. har
desuden skrevet forsk. Afh. om oldnordisk Liv og Litt. og givet fortræffelige Oversættelser af de vigtigste Slægtssagaer. Som sit Hovedværk betragtede han selv »Wagner’s sagor« (6 Bd, 1903—04).
