Yuan Shikai: Forskelle mellem versioner

Yuan tilhørte en gammel kinesisk embedsæt og gennemgik den sædvanlige eksamensuddannelse i gammeldags kinesisk ånd. 1882 deltog Yuan i en militær ekspedition mod [[Korea]], blev et par år efter [[konsul]] og [[1885]] ministerresident i [[Seoul]], hvor han ved sin energiske optræden medvirkede til udbruddet af [[1. kinesisk-japanske krig|krigen med Japan 1894—95]]. Som følge af det dårlige udfald af krigen faldt han i unåde og forvistes til [[Turkestan]], men kom dog snart atter i gunst hos [[Enkekejserinde Cixi|enkekejserinde Cixi]], fik en dommerstilling i [[Zhili]] og sendtes snart efter til [[Tientsin]] for at uddanne kinesiske tropper efter europæisk mønster. I september 1898 forrådte han kejser [[Kuang-Hsu]]'s og reformatoren [[Kang-ju-wei]]'s planer om at styrte enkekejserinden og belønnedes efter Tsu-HsiCixi's statskup med posten som [[generalguvernør]] i [[Shandong]] (februar 1900—november 1901). Han uddannede her sit eget hærkorps, og ved sin hårdhændede behandling af [[Bokseropstanden|bokseroprørerne]] bidrog han væsentligt til at redde provinsen fra hærgninger og myrderier på europæerne. Efter Li-Hung-Tsjang's død var Yuan Kinas stærkeste og mest indflydelsesrige personlighed og udnævntes november [[1901]] til den mægtige stilling som vicekonge i provinsen Zhili, og vandt her den største indflydelse på Tsu-HsiCixi og centralregeringen.