Alemannere: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjet mulige kantoner til "de 10 jurisdiktioners forbund", efter oplysningerne i den nævnte bog.
No edit summary
Linje 6:
Fra det første århundredet e.Kr. var Rhinen blevet grænse mellem romerske [[Gallien]] og stammefolkene i [[Germanien]]. Germanske folk, [[keltere]] og stammer af blandet keltisk-germansk tilhør havde bosat sig langs begge bredder af floden. Romerne delte disse områder ind i to distrikter, ''[[Germania Inferior]]'' og ''[[Germania Superior]]'', som lå henholdsvis langs nedre (nordlige) og øvre (sydlige) Rhinen.
 
Øvre Germania omfattede regionen mellem øvre Rhinen og øvre Donau (Området [[Schwarzwald]] var større den gang end i dag). Romerne kaldte det for ''Agri Decumates'' (det vil sige "Decumates-territorierne"), et navn af ukendt oprindelse. En del forskere har oversat udtrykket som "de ti kantoner"<ref>Romersk ''decem'', «ti».</ref>, men hvilke kantoner og hvilken eksistens er ikke kendt. Lina Hug og Richard Stead nævner i bogen "The story of Switzerland, 1890" bl.a. stednavnene Malans, Davos og Prättigau (alle i kantonen Graubünden), som forenedes i et forbund kaldet "de 10 jurisdiktioners forbund" (s. 184). Derudover nævnes Voralberg, St. Gall, Zürich, og Glarus, foruden deUri og 43 Waldstätten, Zug, Uri, Schwyz, og Unterwalden (Niedwalden, og Obwalden), samt muligvis Engelberg (som en del af Ob- og Nidwalden) og Gersau (som en del af Schwyz).
 
Området uden for den romerske befæstede grænse omkring ''Germania Superior'' blev kaldt for ''Limes Germanicus''. De samlede krigsgrupper af alemannere krydsede hyppig ''limes'' og angreb ''Germania Superior'' og drog videre ind i ''Agri Decumates''. Som et forbund, fra [[400-tallet]], bosatte de sig i [[Alsace]] og ekspanderede ind i det scweitziske mellemland ([[Mittelland]]), foruden dele af hvad, som i dag er [[Bayern]] og [[Østrig]], og nåede dalene i [[Alperne]] i [[700-tallet]].