Fredrika Bremer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Der arbejdes tydeligvis ikke på artiklen; {{wikificering}} indsat i stedet.
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 4. apr 2014, 21:51 (CEST)}}
{{wikificering}}
[[Fil:Fredrika Bremer 1849.jpgFile:Fredrika Bremer 1849.]]
'''Fredrika Bremer''' ([[17. august]] [[1801]] på gården Tuorla i [[Finland]]—[[31. december]] [[1865]] på gården Årsta i [[Södermanland]]) var en svensk forfatterinde.
 
Faderen, en af Finlands rigeste handelsmænd, forlod 3 år efter datterens fødsel sin finske ejendom og flyttede til Sverige, hvor han levede dels i [[Stockholm]], dels på godset Årsta et par kilometer derfra. I det stive hjem, hvor børnene holdtes i ærbødig afstand fra forældrene, voksede den lille Fredrika op med hovedet fuldt af urolige tanker og hjertet af stærke følelser, på kant med tilværelsen i det hele. Foruden i sin [[selvbiografi]] har hun i nogle af romanerne ''Hemmet eller familjesorger och -fröjder'' og ''Syskonlif'' givet livlige skildringer af sit barndoms- og ungdomsliv. Som voksen følte den begavede og virkelystne unge kvinde sig ikke tilfredsstillet af det indholdsløse liv i hjemmet og selskabskredsene; men da det ikke ansås for passende for unge piger af hendes stand at tage arbejde uden for hjemmet, blev hun i al hemmelighed forfatterinde. [[1828]] udkom hendes første bog, ''Teckningar ur hvardagslifvetää, der efterfulgtes af en række [[romaner]] under samme fællestitel: ''Presidentens döttrar'' (1834), ''Nina'' (1835), ''Grannarne'' (1837), som almindeligt anses for hendes bedste bog
Faderen, en af Finlands rigeste Handelsmænd, forlod 3 år efter Datterens Fødsel sin finske Ejendom og flyttede til Sverige, hvor han levede dels i Sthlm, dels paa
(på [[Dansk (sprog)|dansk]] med titel ''Nabofamilierne'').
Godset Årsta et Par km derfra. I det stive Hjem, hvor Børnene holdtes i ærbødig Afstand fra Forældrene, voksede den lille Fredrika op med Hovedet fuldt af urolige Tanker og Hjertet af stærke
 
Følelser, paa Kant med Tilværelsen i det hele. Foruden i sin Selvbiografi har hun i nogle af Romanerne »Hemmet ell. familjesorger och -fröjder« og »Syskonlif« givet livlige
Omtrendt samtidig med, at [[fru Gyllembourg]] i [[Danmark]] begyndte at skildre den dannede [[middelklasse]]s liv, gjorde Fredrika Bremer det samme samfundslag til genstand for sine skildringer. Fredrika Bremers opfattelse er elskværdigere, hendes fortællemåde mere [[humoristisk]]; navnlig beundrer hendes landsmænd den "äkta svenska lokalfärgen" i skildringerne. Overalt i den gotisk-germanske verden, i [[Amerika]] ikke mindre end i [[Europa]], vandt hendes bøger en udbredelse, som ingen svensk bog, end ikke ''[[Frithiofs Saga]]'' havde
Skildringer af sit Barndoms- og Ungdomsliv. Som Voksen følte den begavede og virkelystne unge Kvinde sig ikke tilfredsstillet af det indholdsløse Liv i Hjemmet og Selskabskredsene; men
da det ikke ansaas for passende for unge Piger af hendes Stand at tage Arbejde uden for Hjemmet, blev hun i al Hemmelighed Forfatterinde. 1828 udkom hendes første Bog, »Teckningar ur
Hvardagslifvet«, der efterfulgtes af en Række Romaner under samme Fællestitel: »Presidentens döttrar« (1834), »Nina« (1835), »Grannarne« (1837), som alm. anses for hendes bedste Bog
(paa Dansk med Titel »Nabofamilierne«). Omtr. samtidig med, at Fru Gyllembourg i Danmark begyndte at skildre den dannede Middelklasses Liv, gjorde F. B. det samme Samfundslag til
Genstand for sine Skildringer. F. B.’s Opfattelse er elskværdigere, hendes Fortællemaade mere humoristisk; navnlig beundrer hendes Landsmænd den »äkta svenska lokalfärgen« i
Skildringerne. Overalt i den gotisk-germanske Verden, i Amerika ikke mindre end i Europa, vandt hendes Bøger en Udbredelse, som ingen sv. Bog, end ikke »Frithiofs Saga« havde
opnaaet. Selv udvikledes hun gennem denne Forfattervirksomhed, gennem hvilken hun arbejdede paa at klare sig sin egen Livsopfattelse og bringe den Harmoni ind i Tilværelsen, hun
sukkede efter. Efter 1840 syslede hun mere og mere med religiøse Spørgsmaal, drevet dertil lige saa meget af sin higende Intelligens som af sin varme Følelse. Strauss’ »Jesu Liv« og
Line 26 ⟶ 22:
verlden« i 6 Dele. Sine sidste Aar tilbragte hun mest i Sthlm, optaget af filantropisk Virksomhed. Hun havde den Glæde at se de fleste af de Krav, hun havde stillet paa Kvindernes
Vegne, opfyldte, før hun døde, saaledes Kvindens Myndighed, Adgang til højere Undervisning o. s. v. — Beundringen for Fr. B.’s ædle Personlighed og ideale Virken har været i stadig
Stigen, ikke mindst hos Sveriges Kvinder; i Hundredaaret for hendes Fødsel lod »Svenska Akademien« præge en Medaille til hendes Ære.
 
 
== Kilder ==