Fredrika Bremer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Der arbejdes tydeligvis ikke på artiklen; {{wikificering}} indsat i stedet. |
|||
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 4. apr 2014, 21:51 (CEST)}}
[[Fil:Fredrika Bremer 1849.jpgFile:Fredrika Bremer 1849.]]
'''Fredrika Bremer''' ([[17. august]] [[1801]] på gården Tuorla i [[Finland]]—[[31. december]] [[1865]] på gården Årsta i [[Södermanland]]) var en svensk forfatterinde.
Faderen, en af Finlands rigeste handelsmænd, forlod 3 år efter datterens fødsel sin finske ejendom og flyttede til Sverige, hvor han levede dels i [[Stockholm]], dels på godset Årsta et par kilometer derfra. I det stive hjem, hvor børnene holdtes i ærbødig afstand fra forældrene, voksede den lille Fredrika op med hovedet fuldt af urolige tanker og hjertet af stærke følelser, på kant med tilværelsen i det hele. Foruden i sin [[selvbiografi]] har hun i nogle af romanerne ''Hemmet eller familjesorger och -fröjder'' og ''Syskonlif'' givet livlige skildringer af sit barndoms- og ungdomsliv. Som voksen følte den begavede og virkelystne unge kvinde sig ikke tilfredsstillet af det indholdsløse liv i hjemmet og selskabskredsene; men da det ikke ansås for passende for unge piger af hendes stand at tage arbejde uden for hjemmet, blev hun i al hemmelighed forfatterinde. [[1828]] udkom hendes første bog, ''Teckningar ur hvardagslifvetää, der efterfulgtes af en række [[romaner]] under samme fællestitel: ''Presidentens döttrar'' (1834), ''Nina'' (1835), ''Grannarne'' (1837), som almindeligt anses for hendes bedste bog
(på [[Dansk (sprog)|dansk]] med titel ''Nabofamilierne'').
Omtrendt samtidig med, at [[fru Gyllembourg]] i [[Danmark]] begyndte at skildre den dannede [[middelklasse]]s liv, gjorde Fredrika Bremer det samme samfundslag til genstand for sine skildringer. Fredrika Bremers opfattelse er elskværdigere, hendes fortællemåde mere [[humoristisk]]; navnlig beundrer hendes landsmænd den "äkta svenska lokalfärgen" i skildringerne. Overalt i den gotisk-germanske verden, i [[Amerika]] ikke mindre end i [[Europa]], vandt hendes bøger en udbredelse, som ingen svensk bog, end ikke ''[[Frithiofs Saga]]'' havde
opnaaet. Selv udvikledes hun gennem denne Forfattervirksomhed, gennem hvilken hun arbejdede paa at klare sig sin egen Livsopfattelse og bringe den Harmoni ind i Tilværelsen, hun
sukkede efter. Efter 1840 syslede hun mere og mere med religiøse Spørgsmaal, drevet dertil lige saa meget af sin higende Intelligens som af sin varme Følelse. Strauss’ »Jesu Liv« og
Line 26 ⟶ 22:
verlden« i 6 Dele. Sine sidste Aar tilbragte hun mest i Sthlm, optaget af filantropisk Virksomhed. Hun havde den Glæde at se de fleste af de Krav, hun havde stillet paa Kvindernes
Vegne, opfyldte, før hun døde, saaledes Kvindens Myndighed, Adgang til højere Undervisning o. s. v. — Beundringen for Fr. B.’s ædle Personlighed og ideale Virken har været i stadig
Stigen, ikke mindst hos Sveriges Kvinder; i Hundredaaret for hendes Fødsel lod »Svenska Akademien« præge en Medaille til hendes Ære.
== Kilder ==
|