Fredrika Bremer: Forskelle mellem versioner

 

Midt under Striden tiltraadte B. sin anden store Rejse, der gik over [[Schweiz]] til [[Italien]], [[det hellige land]], [[Tyrkiet]] og [[Grækenland]] og varede i 5 år. Hun studerede især de religiøse dorhold, levede i længere tid i de frie menigheder i Schweiz, blandt [[valdenserne]] i Norditalien, i et [[nonne]][[kloster]] i [[Rom]], men intet af disse samfund tilfredsstillede hende helt. Hendes ideal var en kirke, "hvor [[François Fénelon|Fénélon]] og [[William Ellery Channing|Channing]], [[Pave Gregor 7.|Hildebrand]] og [[Luther]], [[George Washington|Washington]] og [[Alexandre Vinet|Vinet]], [[Birgitta af Vadstena|Birgitta]] og [[Florence Nightingale]] kunde lovsynge sammen, og hvorfra hverken [[Lao-tse]], [[Zoroaster]], [[Buddha]], [[Sokrates]] eller [[Spinoza]] var udelukkede". Efter hjemkomsten i [[1861]] udgav hun sin skildring af rejsen, ''Lifvet i gamla verlden'' i 6 dele. Sine sidste år tilbragte hun mest i Stockholm, optaget af [[filantropisk]] virksomhed. Hun havde den glæde at se de fleste af de krav, hun havde stillet på kvindernes vegne, opfyldte, før hun døde, således kvindens myndighed, adgang til højere undervisning og så videre. Beundringen for Fredrika Bremers ædle personlighed og ideale virken har været i stadig stigen, ikke mindst hos Sveriges kvinder; i hundredåret for hendes fødsel lod [[Svenska Akademien]] præge en [[medalje]] til hendes ære.

 

== Kilder ==