Versionen fra 4. apr. 2014, 12:56 redigér Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits →‎Intro ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. apr. 2014, 13:44 redigér fjern redigering Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits + 6 kategorier ved hjælp af Hotcat Gå til næste forskel →
Linje 1: ~~{{ibrug\|[[Bruger:Tostarpadius\|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius\|diskussion]]) 28. mar 2014, 17:26 (CET)}}~~ [[Fil:Cecilia Baath-Holmberg.jpg\|thumb\|upright\|Cecilia Bååth-Holmberg.]] '''Cecilia Ulrika Laura Lovisa Bååth-Holmberg''' ([[1. marts]] [[1857]] i [[Malmö]] - [[30. juli]] [[1920]] i [[Stockholm]]) var en [[Sverige\|svensk]] [[forfatterinde]], søster til [[A.U. Bååth]], Cecilia Bååth-Holmberg var gift med [[Teodor Holmberg]], i forening med hvem hun (1876—1912) ledede Tärna [[Folkehøjskole]] i [[Vestmanland]], som blev en af de anseligste højskoler i Sverige. Foruden sin virksomhed ved højskolen har hun udfoldet en anselig forfattervirksornhed i [[historisk]], [[litteraturhistorisk]] og [[kulturhistorisk]] retning. Af hendes skrifter kan nævnes ''[[Karl XV]] som enskild man, konung och konstnär'' (1891), ''[[Giuseppe Garibaldi]]'' (1892), ''[[Charles Gordon]]'' (1894), ''Kampen för och emot [[Slaveri\|negerslafveriet]]'' (1896), ''[[Bjørnstjerne Bjørnson]]'' (1885), ''Frihetens sångarätt i Sverige'' (1889), ''[[Friedrich von Schiller« (1905), ''Vestmanland'' (1904), ''När seklet var ungt'' (1897), ''Skogsboda gård'' (1902), ´''Morfars bok'' med mere. Adskillige af disse er udkomme i flere oplag og [[oversat]]te på [[fremmede sprog]]. Desuden har fru Bååath-Holmberg oversat en del, således af [[Drachmann]], [[Jacobsen]], Bjørnson med flere. Ved siden af sin virksomhed på højskolen og den af hende grundede Tärna [[Landhusholdningsskole]] har hun arbejdet særdeles virksomt for [[folkeoplysning]] i forskellig retning. ~~Cecilia Bååth-Holmberg var gift med [[Teodor Holmberg]], i Forening med hvem hun (1876—1912) ledede Tärna~~ ~~Folkehøjskole i Vestmanland, som blev en af de anseligste Højskoler i Sverige. Foruden sin~~ ~~Virksomhed ved Højskolen har hun udfoldet en anselig Forfattervirksornhed i hist., litteraturhistorisk~~ ~~og kulturhistorisk Retning. Af hendes Skr kan nævnes »Karl XV som enskild man, konung~~ ~~och konstnär« (1891), »G. Garibaldi« (1892), »Ch. Gordon« (1894), »Kampen för och emot~~ ~~negerslafveriet« (1896), »Bj. Bjørnson« (1885), »Frihetens sångarätt i Sverige« (1889), »Fr. v.~~ ~~Schiller« (1905), »Vestmanland« (1904), »När seklet var ungt« (1897), »Skogsboda gård« (1902),~~ ~~»Morfars bok« o. fl. Adskillige af disse er udkomme i fl. Oplag og oversatte paa fremmede~~ ~~Sprog. Desuden har Fru B.-H. oversat en Del, saaledes af Drachmann, Jacobsen, Bjørnson o. fl.~~ ~~Ved Siden af sin Virksomhed paa Højskolen og den af hende grundede Tärna Landhusholdningsskole~~ ~~har hun arbejdet særdeles virksomt for [[folkeoplysning]] i forskellig retning.~~ == Kilder == Line 20 ⟶ 9: {{FD\|1857\|1920\|Bååth-Holmberg, Cecilia}} [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Sverige]] [[Kategori:Svensksprogede forfattere fra Sverige]] [[Kategori:Svenskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Svenskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer fra Malmø]] [[Kategori:Salmonsens]]

Cecilia Bååth-Holmberg: Forskelle mellem versioner