Stagnation: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
afsnit om permanent stagnation
nærmere forklaring af begrebet permanent stagnation
Linje 1:
Udtrykket '''stagnation''' (af [[latin]] ''stagnatio'' = "stilstand") bruges om et udviklingsforløb, hvor der hverken ses en tendens til fremgang eller tilbagegang. Afledt derfra også om perioder med ringe eller ingen [[økonomisk vækst]], men heller ingen tilbagegang.
 
== Permanent stagnation ==
 
Teorien om '''permanent stagnation''' (engelsk: ''Secular stagnation'') blev oprindelig fremført af den dansk-amerikanske [[økonom]] [[Alvin Hansen]], en tilhænger af [[Keynes]]' økonomiske tanker, i 1930'erne. Teorien forudsiger, at der i moderne [[markedsøkonomi]]er kan opstå en mere permanent situation, hvor [[investering]]sniveauet og den generelle økonomiske aktivitet er for beskeden til, at der kan opnås et højt [[beskæftigelse]]sniveau. Teorien gik på det nærmeste i glemmebogen i efterkrigstidens højvækstperiode, men har igen fået en opblussen efter [[finanskrisen 2007-2010|finanskrisen]]. USA's tidligere finansminister [[Lawrence Summers]] og [[Sveriges Riksbanks pris i økonomi|Nobelpristageren]] [[Paul Krugman]] har således gjort sig til fortalere for den.<ref>[http://www.information.dk/487701 Er de vestlige økonomier ramt af permanent stagnation? Artikel i [[Dagbladet Information|Information]] 11. februar 2014. Hentet 28. februar 2014.]</ref>
 
En måde at forklare permanent stagnation på er at tage udgangspunkt i samfundets [[rente]]niveau. Renten kan skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på [[kapitalmarked]]et, dvs. ligevægt mellem [[opsparing]] og [[investering]]er. Hvis der er for lav samlet efterspørgsel og for få investeringer i økonomien, kan en lavere rente genoprette situationen ved at gøre det billigere at låne og investere. Men hvis den rente, der skal til for at skabe tilstrækkeligt med efterspørgsel og investeringer, er negativ, kan det blive svært at komme ud af stagnationen. Nominelle renter kan ikke blive negative for alvor, så der er i praksis en nedre grænse for den nominelle rente på nul procent (denne situation er også kendt som [[likviditetsfælde]]n). Hvis [[inflation]]en er lav, kan [[realrente]]n (forskellen mellem den nominelle rente og inflationen) måske ikke blive lav nok til at stimulere investeringerne tilstrækkeligt, og så kan økonomien havne i en langvarig stagnation.<ref>[http://houseofdebt.org/2014/03/23/secular-stagnation-and-wealth-inequality.html A. Mian og A. Sufi (2014): Secular Stagnation and Wealth Inequality. Fra økonomibloggen House of Debt, 23. marts 2014. Hentet 5. april 2014.]</ref>
 
== Kilder ==