Sofisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 49 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q166955
No edit summary
Linje 1:
'''Sofisme''' var den intellektuelle skole eller tradition i [[antikken]]s [[Grækenland]], som de såkaldte 'sofister' stod for. Rent sprogligt kommer 'sofist' fra ''sophia'', som betyder visdom,. hvilketDette adskiller sig fra termen 'filosof', somder direkte oversat betyder 'ven af visdommen'. Det vil med andre ord sige, at sofisterne anså sig selv som en slags gruppe af vismænd i vismandstraditionen, til forskel fra filosofferne, der mere beskedent så sig selv som søgere af visdom (og vished), og som altså ikke på forhånd ville erklære, at de havde fundet den.
 
Sofisterne underviste mod betaling i [[filosofi]], [[semantik]] og [[retorik]]. De [[undervisning|underviste]] ikke med det formål at viderebringe bestemte [[værdi (sociologi)|værdier]], men for at lære eleven at argumentere for sine egne [[synspunkt]]ersynspunkter (på en smart og ufin måde, siges det ofte). SofistenDe mest kendte sofister er [[Protagoras]], skal[[Gorgias]], have sagt[[Prodikos]], at[[Hippias]], "[[menneskeThrasymachos]]t, er altings målestok"[[Kallikles]], det vil sige[[Lycophron]], at[[Antiphon]] altog er relativt[[Kratylos]].
 
Problemet med at vurdere sofisternes synspunkter er at vi kun kender til dem fra deres modstandere. [[Sokrates]], [Platon]] og [[Aristoteles]] var meget kritiske over sofisterne. Også [[Xenophon]], der var ven med [[Sokrates]] var kritisk overfor dem. Betydning af 'sofisme' eller 'sofisteri' er i dag nærmest et skældsord der bruges om argumenter baseret på falsk logik, spidsfindigheder, ordfælder og tom, nytteløs og endda uærlig tænkning. Hvor meget dette har med sofisternes egentlige lære at gøre vides ikke.
Problemet med at vurdere sofisternes synspunkter er imidlertid, at vi kun kender til dem fra deres modstandere.
 
[[Sokrates]], som vi kender ham igennem fx [[Platon]], var stor kritiker af sofisterne, og bagefter ham også [[Aristoteles]]. Det er nok som et resultat af denne tidlige kritik og Platons enorme succes op gennem [[Europa]]s historie, at vi i dag står med en betydning af 'sofisme' eller 'sofisteri' som nærmest er et skældsord – altså som slutninger baseret på falsk logik, spidsfindigheder, ordfælder og tom, nytteløs og endda uærlig tænkning.
 
Sofisme er også argumentationens kunst.
[[Kategori:Grækenland i antikken]]
[[Kategori:Filosofi]]