Diskussion:Intelligent design: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
→‎Fremadrettet: svar til Tøndemageren
→‎Fremadrettet: oversæt en.wiki's artikel :)
Linje 209:
:::Du spørger: "Er vi så enige om at "cause" og "designer" er synonymer i denne sammenhæng?" Nej, det er vi ikke. Udtrykket "designer" har et personimplicerende element, "cause" er langt bredere, da det strengt taget kan være både biologisk, materielt (fx fysisk) og immaterielt. Tag fx naturlovene: de ''er'' ikke materielle men ''manifesterer sig'' i en materiel verden (det er den måde, der er blevet erkendt på af os). H.C. Ørsted talte om en "Ånd i naturen". Jeg vil ikke kaste mig ud i uddybende spekulationer på dette område, men for mig at se er det en del af årsagen til skismaet mellem kreationister og ID-folkene.
:::Du deler ikke min vurdering af Stephen C. Meyers kvalifikationer. Det må vi så tage til efterretning. Dog synes jeg, at det burde give dig anledning til overvejelser, når han har sin egen artikel på engelsk wiki, så helt ligegyldig kan han vel ikke være. Noget andet er, at jeg fornemmer, at du vælger at "gå efter manden i stedet for bolden". I foreliggende sammenhæng (artiklen om "intelligent design") er det efter min mening forkert: her er formålet '''at gøre rede for hvilke standpunkter, ID har, og hvordan de argumenterer for dem'''. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at for mig er ID-bevægelsen først og fremmest en udfordring for den "etablerede" videnskab. Om og i hvilken grad, det lykkes den "etablerede" videnskab at tage udfordringen op, må fremtiden vise. Det er jo muligt, at det lykkes at finde nye forklaringer, som overvinder de kritikpunkter, der netop nu er fremme, men uanset om dette bliver tilfældet, vil ID og den argumentation, ID har stået for, have sin plads i den videnskabelige forsknings historie, og '''netop derfor er det relevant at give intelligent design en fyldestgørende fremstilling her på wiki. Brugeren skal kunne læse sig til hvad, der bragte forskningen endnu et skridt videre i dens udvikling'''. Jeg håber, at vi kan være enige om dette. venlig hilsen [[Bruger:Rmir2|Rmir2]] ([[Brugerdiskussion:Rmir2|diskussion]]) 12. apr 2014, 08:32 (CEST)
::::Så hvis man ikke forholder sig til om der er en "intelligent designer/cause" (intelligent anfører at der må stå tankevirksomhed bag - ergo synonym) eller der ikke er, men blot arbejder med de fakta man kan finde, så er det vel hverken ateistisk eller det modsatte? Det er jo sådan det meste etableret videnskab arbejder i dag. Hvis vi snakker livsanskuelsesdiskussioner, så snakker vi en heeeelt anden form for videnskab. Diskussionen om hvordan livet er opstået er naturvidenskablig, og har intet med en diskussion om livsanskuelser at gøre. Naturlovene er blevet efterprøvet rent eksperimentelt, hvorfor de bygger på den faktiske viden der er på området lige pt. Det var vist svar på de to første dele.
::::Jeg deler ikke din vurdering af mandens kvalifikationer nej, og som jeg yderligere har fundet ud af, så er jeg en blandt nok millioner af andre forskere der har det på samme måde. Som du kan se længere oppe har jeg gået hans naturvidenskabelige udgivelser igennem, og der var én (der for øvrigt er uciteret). Hvis han var troværdig, ville han uden tvivl have publiseret en hel del mere end hvad tilfældet er. Han har artiklen fordi han er en af de store inden for ID - gør ham ikke troværdig. [[:en:David Miscavige|David Miscavige]] har også en artikel, men gør ham heller ikke troværdig af den grund. Han har den, ligesom SCM, fordi han er højtstående inden for et tvivlsomt, men nogle steder højrystet, felt. Hvis det er det du mener med at gå efter manden, ikke bolden, så ja så gør jeg. Jeg vil jo heller ikke bygge en påstand op på noget min onkel har sagt, bare fordi han er god til at argumentere for sig og har skrevet en bog (der angiveligt er faktuelt meget forkert). Hvis min henvisning til "den kambriske eksplosion" er det der får dig til at sige at jeg går efter manden, så forstår jeg det ikke - du ville have et specifikt kritikpunkt af hvad du havde skrevet og det fik du. Der står for meget om noget, der reelt set ikke er et udtryk mere. Det er altså argumentationer ud fra noget der har vist sig at være mere kompliceret en som så, så vidt jeg kan forstå.
::::Vi er enige om at der skal være en fyldestgørende fremstilling af ID på wiki. Men det skal ikke være en videnskablige diskussion. ID skal beskrives som den er og hvorfor den er som den er. Dernæst skal komme de kritikpunkter der er af ID, for dem er der mange af. Det nytter ikke noget at vi så skal have ID'ernes svar på kritikken herefter, for så skal vi have modstandernes svar på den kritik, for have at ID'ernes svar på den kritik... kan du se hvor det fører hen?
::::Igen, har svært ved at se hvorfor en oversættelse af en.wikis artikel ikke er i orden? mvh [[Bruger:Tøndemageren|Tøndemageren]] ([[Brugerdiskussion:Tøndemageren|diskussion]]) 12. apr 2014, 10:43 (CEST)
 
== Skrivebeskyttet ==
Tilbage til siden »Intelligent design«.