Peder Reedtz: Forskelle mellem versioner

{{flertydigperson|Peder Reedtz (flertydig)}}

{{elefantridder|År=1663}}

 

== Uddannelse ==

 

I henseende til den indre politik ytrede han 1661 i anledning af en betænkning om forholdsreglerne mod Ulfeldts anskuelser, der gik i stærkt [[Absolutisme|absolutistisk]] retning. Men trods alt var hans indflydelse næppe stor. Han havde øjensynlig vanskelighed ved at indpasse sig i de nye forhold og stod uden støtte ved hoffet. Med Hannibal Sehested var han uvenner, ligeledes, i alt fald senere, med [[Christoffer Gabel]]. Men den største skuffelse kom dog til at vente ham fra den nyopdukkende storhed [[Peder Schumacher Griffenfeld|Peder Schumacher]]. Det er sandsynligt, at han i begyndelsen har hjulpet ham frem, men det varede ikke længe, før det gik anderledes. Overordentlig stor var også forskellen mellem de to mænds naturer, Reedtz, den alvorlige, værdige, tunge mand med den spanske gravité, som Hannibal Sehested spottende taler om, Schumacher med det livlige, vidfulde, ironiske anlæg. Fra det øjeblik af, at Schumacher var blevet ansat i Kancelliet, var der en stadig kamp imellem dem, og den unge fremstræbende ærgerrighed skånede ikke sin overordnede. Så kom Christian V's dage med Griffenfelds stigning fra ærespost til ærespost, stadig mere svækkedes kanslerens indflydelse. Uden tvivl har han følt sig tilsidesat og skal have nægtet at modtage et tilbud om udnævnelse til [[Greve (rang)|greve]]. Endnu havde han dog så megen livskraft, at han efter sin hustrus død [[5. november]] [[1671]] allerede det følgende år [[25. juli]] giftede sig med Anne [[Ramel]] (født 28. august 1643), datter af rigsråden [[Henrik Ramel (1601-1653)|Henrik Ramel]] og enke efter Albert Skeel til [[Katholm]], men 10. juli 1674 døde han og blev begravet i [[Kunsthallen Nikolaj|Nikolaj Kirke]]. Hans hustru fødte ham to døtre, den ene efter hans død, og overlevede ham til 8. juni 1702.

 

== Kilder ==