Den Tyske Ordensstat: Forskelle mellem versioner

Bortset fra en kort periode, da Den tyske Orden tillige kontrollerede dele af det [[Litauen|litauiske]] landskab [[Žemaitija]], var ordensstaten delt i to adskilte enheder: Ridderordenens områder i Preussen og Sværdridderordenens ervervelser i Kur-, Liv- og senere [[Estland]]. Ordenens talrige, men små besiddelser i resten af Europa kan betragtes som en tredje enhed. Der var tale om usammenhængende enkeltbesiddelser som [[hospital]]er, [[godsGods (større gård)|godser]]er osv., som ofte var blevet givet i gave til ordenen. De fleste befandt sig spredt ud over [[Det Tysk-romerske Rige]] og i [[Middelhavet|Middelhavslandene]]. De tre dele havde hver deres egne såkaldte "landmestre" (tysk: ''landmeister''): Ordenens [[højmester]], dvs. øverste leder, var fra [[1324]] samtidig "landmester for Preussen". Den nordlige del blev forvaltet af en egen "landmester for Livland", de resterende besiddelser af en "landmester for de tyske og [[vælsk]]e lande", kort betegnet "tyskmester".