Forskel mellem versioner af "Stenografi"

144 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
m
'''Stenografi''' (af [[græsk]] στενός, snæver, sammentrængt, og γράφειν, skrive) er en kunstskrift, der er flere gange kortere end den almindelige skrift, og som ved anvendelse af tilstrækkelig mange dels vedtagne, dels frit valgte forkortelser og vilkårlige tegn kan skrives så hurtig, at den kan benyttes til ordret gengivelse af det mundtlige foredrag.
 
Den mindre forkortede form af stenografi kaldes korrespondance- eller kortskrift, den mere forkortede (til gengivelse af taler) debat- eller ilskrift. Den nødvendige Korthed opnaas ved, at S. benytter de enklest mulige Skrifttegn, opstiller særlige regler for disses forbindelse til ord, og i reglen også anvender faststående forkortelser for en del ord og stavelser. Af det til rådighed stående materiale kan der til dannelse af stenografiske tegn benyttes enten de simpleste træk af den almindlige skrift, som da forbindes ved hjælp af bindestreger, der i de såkaldte vokalskrivende systemer får vokalbetydning, eller de simpleste geometriske elementer, punktet, den lige linje i forskellig retning, kredsen og dele af denne, der da forbindes umiddelbart. Derefter skelner man mellem skrift- eller grafiske og geometriske systemer. De nævnte elementer kan fordeles på forskellig måde på alfabetets konsonanter og vokaler, og der kan tillægges tegnenes stilling på, over eller under linjen, deres størrelse, retning, tryk og så videre forskellig betydning. Således er der opstået mange hundrede forskellige stenografisystemer. De fleste af disse er ganske vist atter opgivne eller glemte; men dog anvendes endnu en snes forskellige stenografisystemer, som har vist deres praktiske brugbarhed og derfor har vundet en større eller mindre udbredelse, og som hver for sig har deres fortrin, men ganske vist også deres mangler. Det almenanerkendte — end sige det ideelle — system er nemlig endnu ikke fremkommet og nås måske aldrig.
 
De nævnte elementer kan fordeles på forskellig måde på alfabetets konsonanter og vokaler, og der kan tillægges tegnenes stilling på, over eller under linjen, deres størrelse, retning, tryk og så videre forskellig betydning. Således er der opstået mange hundrede forskellige stenografisystemer. De fleste af disse er ganske vist atter opgivne eller glemte; men dog anvendes endnu en snes forskellige stenografisystemer, som har vist deres praktiske brugbarhed og derfor har vundet en større eller mindre udbredelse, og som hver for sig har deres fortrin, men ganske vist også deres mangler. Det almenanerkendte — end sige det ideelle — system er nemlig endnu ikke fremkommet og nås måske aldrig.
Oprindelig anvendtes S. særlig til ordret Gengivelse af Taler, men dette Maal naaedes og naas kun af forholdsvis faa, Fagstenograferne, der maa have visse Anlæg i saa Henseende, navnlig
hurtig og skarp Opfattelsesevne, stor manuel Færdighed cg alsidig Dannelse. Til dette Brug er Systemets Korthed det vigtigste, og selv Systemer, der ellers har væsentlige Mangler,
har vist sig at kunne gøre god Fyldest paa dette Omraade. — I den nyere Tid er S. mere og mere gaaet over til at blive et alm. anvendt Skriftsystem til Lettelse af alle Slags skriftlige Arbejder
i det daglige Liv, og efterhaanden som Trangen til en saadan praktisk alm. Nytteskrift er vokset, er der ogsaa stillet større og større Krav til S.’s Nøjagtighed, Letlæselighed, Konsekvens og Letfattelighed.
 
Oprindelig anvendtes stenografi særlig til ordret gengivelse af taler, men dette mål nåedes og nås kun af forholdsvis få, fagstenograferne, der må have visse anlæg i så henseende, navnlig hurtig og skarp opfattelsesevne, stor manuel færdighed og alsidig dannelse. Til dette brug er systemets korthed det vigtigste, og selv systemer, der ellers har væsentlige mangler, har vist sig at kunne gøre god fyldest på dette omraade. I den nyere tid er stenografi mere og mere gået over til at blive et almindelig anvendt skriftsystem til lettelse af alle slags skriftlige arbejder i det daglige liv, og efterhånden som trangen til en sådan praktisk almindelig nytteskrift er vokset, er der også stillet større og større krav til stenografiens nøjagtighed, letlæselighed, konsekvens og letfattelighed.
Det ældste Spor af S. findes i Grækenland. En 1883 fundet Marmorindskrift fra Midten af 4. Aarh. f. Kr. indeholder Regler for en S., som adskillige tilskriver Historikeren og
 
Hærføreren Xenofon, andre Filosoffen Aristoteles ell. Statsmanden Archinos. Særlig fra det sidste Aarh. f. Kr. indtil 4. Aarh. e. Kr. blev S. under Navn af »Tachygrafi« (Hurtigskrift)
Det ældste spor af stenografi findes i [[Grækenland]]. En [[1883]] fundet [[marmor]]indskrift fra midten af [[4. århundrede f. Kr.]] indeholder regler for en stenografi, som adskillige tilskriver historikeren og hærføreren [[Xenofon]], andre filosoffen [[Aristoteles]] eller statsmanden [[Archinos]]. Særlig fra det [[sidste århundrede f. Kr.]] indtil [[4. århundrede e. Kr.]] blev stenografi under navn af "tachygrafi" (hurtigskrift) anvendt i Grækenland, blandt andet i den [[græske kirke]]s tjeneste og ved [[koncil]]er. Den var en slags [[stavelse]]sskrift, det vil sige at hver stavelse blev skrevet for sig, og [[bogstav]]erne føjedes således sammen, at hver stavelse så vidt muligt blev gengivet ved ét træk.
anvendt i Grækenland, bl.a. i den gr. Kirkes Tjeneste og ved Konciler. Den var en Slags Stavelsesskrift, ɔ: hver Stavelse blev skrevet for sig, og Bogstaverne føjedes saaledes sammen,
at hver Stavelse saa vidt muligt blev gengivet ved ét træk.
 
I det sidste Aarh. f. Kr. opstod hos Romerne uafhængig af den gr. Tachygrafi en S., som
50.786

redigeringer