Wikipedia

Stenografi: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 3:
'''Stenografi''' (af [[græsk]] στενός, snæver, sammentrængt, og γράφειν, skrive) er en kunstskrift, der er flere gange kortere end den almindelige skrift, og som ved anvendelse af tilstrækkelig mange dels vedtagne, dels frit valgte forkortelser og vilkårlige tegn kan skrives så hurtig, at den kan benyttes til ordret gengivelse af det mundtlige foredrag.
 
Den mindre forkortede form af stenografi kaldes korrespondance- eller kortskrift, den mere forkortede (til gengivelse af taler) debat- eller ilskrift. Den nødvendige Korthedkorthed opnaas ved, at S.stenografien benytter de enklest mulige Skrifttegnskrifttegn, opstiller særlige regler for disses forbindelse til ord, og i reglen også anvender faststående forkortelser for en del ord og stavelser. Af det til rådighed stående materiale kan der til dannelse af stenografiske tegn benyttes enten de simpleste træk af den almindlige skrift, som da forbindes ved hjælp af bindestreger, der i de såkaldte vokalskrivende systemer får vokalbetydning, eller de simpleste geometriske elementer, punktet, den lige linje i forskellig retning, kredsen og dele af denne, der da forbindes umiddelbart. Derefter skelner man mellem skrift- eller grafiske og geometriske systemer.
 
De nævnte elementer kan fordeles på forskellig måde på alfabetets konsonanter og vokaler, og der kan tillægges tegnenes stilling på, over eller under linjen, deres størrelse, retning, tryk og så videre forskellig betydning. Således er der opstået mange hundrede forskellige stenografisystemer. De fleste af disse er ganske vist atter opgivne eller glemte; men dog anvendes endnu en snes forskellige stenografisystemer, som har vist deres praktiske brugbarhed og derfor har vundet en større eller mindre udbredelse, og som hver for sig har deres fortrin, men ganske vist også deres mangler. Det almenanerkendte — end sige det ideelle — system er nemlig endnu ikke fremkommet og nås måske aldrig.
Linje 15:
([[411]]) blev [[biskop]]pernes taler optagne af et helt stenografbureau, bestående af 8 stenografer, der afløste hverandre. Fra [[10. århundrede]] ophører brugen af de tironiske noter.
 
I [[12. århundrede]] opstiller munken [[John af Tilbury]] en stenografi, bestående af [[lodret]]te streger med tværstreger i forskellig stilling; men først [[1588]] udgiver lægen [[Timothy Bright]] en praktisk nogenlunde brugbar stenografi, med hvilken for eksempel [[Shakespeare]]s [[drama]]er efter en til vished grænsende sandsynlighed er optaget under opførelserne, for derefter at udgives i de såkaldte rovtryk. Den bestod af faststående tegn for 556 ord, hvis antal yderligere kunne forøges efter visse regler. [[1602]] udkommer [[John Willis]]' stenografi på geometrisk grundlag. Denne oplever indtil [[1647]] 14 oplag. [[1741]] tager [[John Byrom]] [[patent]] på en stenografi, baseret på samme principper som de moderne systemer: så vidt muligt tegnlighed, hvor der er lydlighed. Byrom oprettede den første stenografiske Forening 1726.
I 12. Aarh. opstiller Munken John af Tilbury en S., bestaaende af lodrette Streger
med Tværstreger i forsk. Stilling; men først 1588 udgiver Lægen Timothy Bright en
praktisk nogenlunde brugbar S., med hvilken f. Eks. Shakespeare’s Dramaer efter en til
Vished grænsende Sandsynlighed er optaget under Opførelserne, for derefter at udgives i de
saakaldte Rovtryk. Den bestod af faststaaende Tegn for 556 Ord, hvis Antal yderligere kunde
forøges efter visse Regler. 1602 udkommer [[John Willis]]’ S. paa geometrisk Grundlag.
Denne oplever indtil 1647 14 Oplag. 1741 tager [[John Byrom]] Patent paa en S., baseret paa
samme Principper som de moderne Systemer: saa vidt muligt Tegnlighed, hvor der er
Lydlighed. Byrom oprettede den første stenografiske Forening 1726. Den simpleste og korteste
S., der er opstillet, turde være [[Samuel Taylor]]s, der udkom 1786 og er overført paa de
fleste Kultursprog. Den benyttes endnu af Fagstenografer. Paa Grundlag af dette System
udgav [[Isaac Pitman]] 1840 sin ''Phonography'', der nu er det mest udbredte af alle
eksisterende Stenografisystemer og med en Del Varianter — af hvilke Graham’s System er meget
anvendt i Nordamerika — har været saa godt som eneraadende overalt paa Jordkloden, hvor
det eng. Sprog tales, indtil det i den nyeste Tid er blevet stærkt trængt, maaske endog
overfløjet, i Nordamerika af John R. Gregg’s 1888 udgivne Shorthand.
 
Den simpleste og korteste stenografi, der er opstillet, turde være [[Samuel Taylor]]s, der udkom [[1786]] og er overført på de fleste [[kultursprog]]. Den benyttes endnu af fagstenografer. På grundlag af dette system udgav [[Isaac Pitman]] [[1840]] sin ''Phonography'', der nu er det mest udbredte af alle eksisterende stenografisystemer og med en del varianter — af hvilke [[Andrew J. Graham|Grahams]] system er meget
Ogsaa i Frankrig er de geometriske Systemer næsten eneherskende. Det første
anvendt i [[[Nordamerika]] — har været så godt som eneraadende overalt på jordkloden, hvor [[det engelske sprog]] tales, indtil det i senere tid er blevet stærkt trængt, måske endog overfløjet, i Nordamerika af [[John R. Gregg]]s [[1888]] udgivne ''Shorthand''.
System, som her fik praktisk Betydning, var [[Jean Coulon de Thévenot|Coulon de Thévenots]] (1782 og 1786), som ved at
 
skrive Vokalerne sammen med Konsonanterne blev Forbilledet for de senere franske systemer.
Også i [[Frankrig]] er de geometriske systemer næsten eneherskende. Det første system, som her fik praktisk betydning, var [[Jean Coulon de Thévenot|Coulon de Thévenots]] (1782 og 1786), som ved at skrive [[vokal]]erne sammen med [[konsonant]]erne blev forbilledet for de senere franske systemer. Heldigere med sit tegnvalg var dog [[Louis Félix Conen de Prépean |Conen de Prépéan]] ([[1813}]]), hvis system simplificeredes [[1822]] af [[Aimé Paris]]. [[1884]] føjede senatsrevisor [[Louis Prosper Guénin|Prosper Guénin]] en forkortelseslære til Aimé Paris' oprindelige uforkortede system. I denne form repræsenteres systemet af ''Société de sténographie Aimé Paris'' med ''Revue de sténographie'' som organ.
Heldigere med sit Tegnvalg var dog [[Louis Félix Conen de Prépean |Conen de Prépéan]] (1813), hvis system simplificeredes
 
1822 af [[Aimé Paris]] (1798-1866). 1884 føjede Senatsrevisor [[Louis Prosper Guénin|Prosper Guénin]]
SystemTaylors system overførtes 1792 paa Fransk af [[Pierre Bertin]] (1751—1819). Dette System ændredes ▼
(1843—1908) en Forkortelseslære til Aimé Paris’ opr. uforkortede System. I denne Form
repræsenteres Systemet af Société de sténographie Aimé Paris med Revue de st. som Organ. — Taylor’s
▲System overførtes 1792 paa Fransk af [[Pierre Bertin]] (1751—1819). Dette System ændredes
1827 af [[Hippolyte Prévost]] (1808-73), mangeaarig Chef for det fr. Kammers
Stenografbureau, hvis System yderligere forbedredes af Senatsrevisor [[Albert Delaunay]] 1878
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Stenografi"