Stenografi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 24:
Taylors system overførtes 1792 på [[Fransk (sprog)|fransk]] af [[Pierre Bertin]] (1751—1819). Dette system ændredes [[1827]] af [[Hippolyte Prévost]], mangeårig chef for det franske kammers stenografbureau, hvis system yderligere forbedredes af senatsrevisor [[Albert Delaunay]] [[1878]]. Prévost-Délaunays system benyttes af de fleste franske fagstenografer. Det har ikke forskellige trin, men kun én skriftform, ''degré rapide''. Dets organer er ''Association sténographique unitaire'' og [[tidsskrift]]et ''L'unité sténographique''. [[Émile Duployé]]s system (1867), der er yderst simpelt, er dog det mest udbredte, særlig i det daglige liv og i skolerne i Frankrig og i de fransktalende lande. Dets organer er ''Institut Sténographique de France'' og tidsskriftet ''Le Sténographe illustre''.
I [[Italien]] anvendes geometriske systemer på Taylors grundlag ([[Emilio Amanti|Amanti]] [[1809]], [[Filippo Delpino|Delpino]] [[1819]] med senere forbedringer), [[ Franz Xaver Gabelsberger|Gabelsbergers]] i [[Enrico Carlo Noë|Noës]] overførelse (1863), Pitmans i [[Giuseppe Francini|Francinis]] overførelse (1883), [[Erminio Meschini|Meschinis]] halvkursive ''stenografia nazionale'' (1911) og andre. I [[Spanien]], [[Mellemamerika]] og det spansktalende [[Sydamerika]] er det [[Francisco de Paula Martí Mora|Martís]] vellykkede bearbejdelse (1802) af Coulon Thévenot’s system og dette systems forbedringer, der har fundet den største anvendelse.
I Tyskland udgav 1678 Ramsay et System, 1796 kom Mosengeil’s og 1797 Horstig’s — alle efter eng. Mønster. 1834 udkommer Gabelsberger’s S. Dette er det
| |||