Forskel mellem versioner af "Stenografi"

158 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
anvendt i [[[Nordamerika]] — har været så godt som eneraadende overalt på jordkloden, hvor [[det engelske sprog]] tales, indtil det i senere tid er blevet stærkt trængt, måske endog overfløjet, i Nordamerika af [[John R. Gregg]]s [[1888]] udgivne ''Shorthand''.
 
Også i [[Frankrig]] er de geometriske systemer næsten eneherskende. Det første system, som her fik praktisk betydning, var [[Jean Coulon de Thévenot|Coulon de Thévenots]] (1782 og 1786), som ved at skrive [[vokal]]erne sammen med [[konsonant]]erne blev forbilledet for de senere franske systemer. Heldigere med sit tegnvalg var dog [[Louis Félix Conen de Prépean |Conen de Prépéan]] ([[1813}]]), hvis system simplificeredes [[1822]] af [[Aimé Paris]]. [[1884]] føjede senatsrevisor [[Louis Prosper Guénin|Prosper Guénin]] en forkortelseslære til Aimé Paris' oprindelige uforkortede system. I denne form repræsenteres systemet af ''Société de sténographie Aimé Paris'' med ''Revue de sténographie'' som organ.
 
Taylors system overførtes [[1792]] på [[Fransk (sprog)|fransk]] af [[Pierre Bertin]] (1751—1819). Dette system ændredes [[1827]] af [[Hippolyte Prévost]], mangeårig chef for det franske kammers stenografbureau, hvis system yderligere forbedredes af senatsrevisor [[Albert Delaunay]] [[1878]]. Prévost-Délaunays system benyttes af de fleste franske fagstenografer. Det har ikke forskellige trin, men kun én skriftform, ''degré rapide''. Dets organer er ''Association sténographique unitaire'' og [[tidsskrift]]et ''L'unité sténographique''. [[Émile Duployé]]s system (1867), der er yderst simpelt, er dog det mest udbredte, særlig i det daglige liv og i skolerne i Frankrig og i de fransktalende lande. Dets organer er ''Institut Sténographique de France'' og tidsskriftet ''Le Sténographe illustre''.
 
I [[Italien]] anvendes geometriske systemer på Taylors grundlag ([[Emilio Amanti|Amanti]] [[1809]], [[Filippo Delpino|Delpino]] [[1819]] med senere forbedringer), [[ Franz Xaver Gabelsberger|Gabelsbergers]] i [[Enrico Carlo Noë|Noës]] overførelse (1863), Pitmans i [[Giuseppe Francini|Francinis]] overførelse (1883), [[Erminio Meschini|Meschinis]] halvkursive ''stenografia nazionale'' (1911) og andre. I [[Spanien]], [[Mellemamerika]] og det spansktalende [[Sydamerika]] er det [[Francisco de Paula Martí Mora|Martís]] vellykkede bearbejdelse (1802) af Coulon Thévenot’s system og dette systems forbedringer, der har fundet den største anvendelse.
 
I Tyskland udgav [[1678]] [[Charles Aloysius Ramsay|Ramsay]] et system, [[1796]] kom [[Friedrich Mosengeil|Mosengeils]] og [[1797]] [[Carl Gottlieb Horstig|Horstigs]] — alle efter engelsk mønster. [[1834]] udkommer Gabelsbergers stenografi. Dette er det første skriftsystem, der finder indgang, og det grafiske princip har derefter fuldstændig fortrængt de geometriske systemer fra de tysktalende lande og [[Skandinavien]]. Allerede [[1839]] oprettedes i [[Dresden]] et kongelig stenografisk institut (senere ''Stenographisches Landesamt''), som
I Tyskland udgav 1678 Ramsay et System, 1796 kom Mosengeil’s og 1797 Horstig’s — alle efter eng. Mønster. 1834 udkommer Gabelsberger’s S. Dette er det
indtil [[1925]] arbejdede for Gabelsbergers stenografi, men deredter har virket for den tyske ''Einheitskurzschrift''. [[1854]] indførtes Gabelsbergers stenografi med udelukkelse af alle andre systemer som undervisningsfag i seminarierne og de højere skoler i [[Bayern]], [[1870]] i [[Østrig]] og [[1873]] i [[Sachsen]]. I disse lande blev dette system derfor så godt som det eneste, der benyttedes. Gabelsbergers system overførtes til de fleste europæiske sprog og benyttedes som referentstenografi i mange parlamenter, dels udelukkende, dels ved siden af andre systemer.
første Skriftsystem, der finder Indgang, og det grafiske Princip har derefter fuldstændig fortrængt de geometriske Systemer fra de
tysktalende Lande og Skandinavien. Allerede 1839 oprettedes i Dresden et »kgl. stenografisk Institut« (nu »Stenographisches Landesamt«), som
indtil 1925 har arbejdet for Gabelsberger’s S., men nu virker for den tyske Rigs-Einheitskurzschrift. 1854 indførtes Gabelsberger’s S. med
Udelukkelse af alle andre Systemer som Undervisningsfag i Seminarierne og de højere Skoler i Bayern, 1870 i Østerrig og 1873 i
Sachsen. I disse Lande blev dette System derfor saa godt som det eneste, der benyttedes. Gabelsberger’s System overførtes til de
fleste europæiske Sprog og benyttes som Referentstenografi i mange Parlamenter, dels udelukkende, dels ved Siden af andre Systemer.
 
Det Systemsystem, Gabelsberger udgav, var genialt; det indeholdt en Mangfoldighedmangfoldighed af Maadermåder at betegne Vokalernevokalerne paa, snart ved Forandringforandring i konsonanternes form, snart ved forskydning af deres Stilling til hinanden, snart i forlyden, snart i baglyden, undertiden på et helt andet
sted, end hvor vokalen lyder, eller den udelades fuldstændig, ligesom adskillige konsonanter udelades i nogle ord, medens de skrives i andre. [[1857]] revideredes Gabelsbergers system første gang (ved Dresdenbeslutningerne), [[1895]] ændredes den anden gang (ved Wienbeslutningerne). [[1902]] spaltedes den gabelsbergerske stenografi i to systemer, idet et flertal af systemets tilhængere i Berlin vedtog nye, gennemgribende
i Konsonanternes Form, snart ved Forskydning af deres Stilling til hinanden, snart i Forlyden, snart i Baglyden, undertiden paa et helt andet
Forandringerforandringer, medens et Mindretalmindretal — hvoriblandt særlig Østerrigerneøstrigerne — holdt paa den ældre Formform. [[1921]] fandt dog atter en Sammensmeltningsammensmeltning Stedsted.
Sted, end hvor Vokalen lyder, ell. den udelades fuldstændig, ligesom adskillige Konsonanter udelades i nogle Ord, medens de skrives i
andre. 1857 revideredes Gabelsberger’s S. første Gang (ved Dresden-Beslutningerne), 1895 ændredes den anden Gang (ved
Wien-Beslutningerne). 1902 spaltedes den gabelsbergerske S. i to Systemer, idet et Flertal af Systemets Tilhængere i Berlin vedtog ny, gennemgribende
Forandringer, medens et Mindretal — hvoriblandt særlig Østerrigerne — holdt paa den ældre Form. 1921 fandt dog atter en Sammensmeltning Sted.
 
1841 udgav Stolze en S., særlig med det Maal for Øje, at den skulde kunne blive alm. Brugsskrift. Dette System vandt stor
50.786

redigeringer