Forskel mellem versioner af "Stenografi"

177 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
I [[Holland]] bruges både geometriske og skriftsystemer. [[Sommerhausen]]-[[Cornelis Steger|Stegers]] geometriske system på Aimé Paris' grundlag var fra [[1852]]—[[1907]] det eneste, der brugtes i det hollandske parlaments stenografbureau; [[de Haan]]s overførelse af Pitman ([[1886]]) og andre geometriske systemer fik kun ringe udbredelse. De nyere skriftsystemer (overførelser af Stolzes ved [[Wéry]] [[1889]], af Scheithauers ved [[Riënts Balf]] 1897 og [[Pont]] [[1904]] samt særlig [[A.W. Groote]]s originale system fra [[1899]]) blev senere de mest anvendte. I andre — her ikke nævnte — lande uden for Skandinavien har der indtil nyere tid ikke været noget udpræget stenografisk liv. I 1900-tallets begyndelse var der dog også i de [[Slaviske sprog|slaviske lande]] fremvokset en levende interesse for stenografi gennem forskellige der offentliggjorte systemer. Den kraftigste fremgang havde [[Herout Mikulik]]s tchekkoslovakiske skriftsystem fået, der 1921 blev prisbelønnet i en konkurrence om det bedste stenografisystem, som regeringen [[1920]] udskrev.
 
[[Sverige]] er det land, i hvilket stenografi allerførst anvendtes til rigsdagsprotokoller, idet [[Johan Swan]] fra [[1671]]—[[1688|88]] stenograferede rigsrådsforhandlingerne. I [[1825]] udkom [[Fredrik Otto Silfverstolpe||Silfverstolpes]] og [[Lars Johan Hierta|Hiertas]] stenografi, [[1847]] [[Pehr Götrek|Götreks]]; alle disse var geometriske ligesom [[Gustaf Taube|Taubes]] 1852. Senere overførtes Gabelsbergers og [[1880]] Arends' stenografi på [[Svensk (sprog)|svensk]]. 1889 fremkom Wilhelm Brauns med sit til broderen Julius Brauns' tyske svarende system. [[1892]] udgav [[O.W. Melin]] en stenografi, som simpelt hen sammenføjer bogstaverne uden særlige regler og således er det letteste af de svenske systemer. Det vandt meget hurtigt stor udbredelse der, og var navnlig undervisningsfag i praktisk taget alle svenske handelsskoler. I Rigsdagen er saavel Arends', Gabelsbergers som Melins system anvendt, desuden også [[Hugo Reuter]]s højst originale, men kun lidet udbredte, vokalskrivende svenske system.
Sverige er det Land, i hvilket S. allerførst anvendtes til Rigsdagsprotokoller, idet J.
Svan fra 1671—88 stenograferede Rigsraadsforhandlingerne. 1825 udkom
Silfverstolpe’s og Hjerta’s S., 1847 Götrek’s; alle disse var geometriske ligesom Taube’s 1852.
Senere overførtes Gabelsberger’s og 1880 Arends’ S. paa Svensk. 1889 fremkom W.
Brauns med sit til J. Brauns’ tyske svarende System. 1892 udgav O. W. Melin en S.,
som simpelt hen sammenføjer Bogstaverne uden særlige Regler og saaledes er det letteste af de
sv. Systemer. Det har meget hurtigt vundet stor Udbredelse der, og er navnlig
Undervisningsfag i praktisk taget alle sv. Handelsskoler. I Rigsdagen er saavel Arends’,
Gabelsberger’s som Melin’s System anvendt, desuden ogsaa Hugo Reuter’s højst originale, men kun lidet udbredte, vokalskrivende sv. System.
 
I Norge udarbejdede Paludan 1852 paa Grundlag af de i Sverige brugte Systemer et geometrisk System, afpasset efter det norske
50.786

redigeringer