Arvefølge: Forskelle mellem versioner

 

== Tronfølge i Europa ==

Tronfølgereglerne var oprindelig blot en konsekvens af de almindeligt gældende arveregler, sådan at fyrstens gods blev delt mellem arvingerne. Den [[saliske lov]] i den tidlige middelalder indførte at den ældste søn skulle arve alt, så deling kunne undgås ([[førstefødselsret]] eller ''primogenitur''). Princippet var endnu ikke indført i [[Frankerriget]], da [[Karl den Store]]s søn, [[Ludvig den Fromme]], døde i 841, så det mægtige rige blev [[Traktaten i Verdun|delt]] mellem de tre sønner. I nordisk/germansk ret havde kvinderne flere rettigheder, så her tog det længere tid før den saliske lov slog igennem i tronfølgen. Flere lande, herunder Danmark, havde faktisk begrænset kvindelig tronfølge indtil 1800-tallet, hvor de af forskellige grunde indførte den saliske lov, der kun tillod mænd på tronen. I den [[feudalisme|feudale]] tid blev reglerne oftest reguleret af fyrstehusene selv i deres [[huslov]]e, men i nyere tid er tendensen at landenes folkevalgte parlamenter bestemmer over tronfølgen.