Forskel mellem versioner af "Preussen"

15 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
→‎Geologi: Retter flertydige links (Perm)
m (fix tag br; kosmetiske ændringer)
m (→‎Geologi: Retter flertydige links (Perm))
Landets geologiske historie er meget kompliceret. De fremherskende bjergarter er palæozoiske sedimenter og eruptiver, der i slutningen af karbonperioden blev foldede med Sstrygningsretning sydvest—nordøst. Efter, at de således dannede bjerge i den efterfølgende tid var nedbrudt af erosion og vejrsmuldring, skete i mesozoikum og tertiær en ny bjergdannelse, idet der først dannedes en vældig fold med strygningsretning sydøst—nordvest, altså vinkelret på de gamle folder, og der efter hævedes landet som en horst. Det råkolde klima hemmer agerbruget, men rigdommen på [[bly]]-, [[sølv]]-, [[kobber]]- og [[jern]]malme gør Harzen til et økonomisk vigtigt område, lige som de romantisk vilde dalstrøg hidlokker en umådelig mængde turister.
 
Nord for de beskrevne bjerggrupper strækker endnu et antal smalle, lave bjergrygge sig mod nordvest ud i lavlandet. De opbygges overvejende af mesozoiske sandsten, mergelkalksten og kalksten, som dels er svagt foldede, dels forskudt langs brudlinjer med hercynisk retning; man sammenfatter undertiden dem alle under navnet det subhercyniske bjergland. Terrænformerne er hovedsagelig bestemt af erosionen, der har ladet de modstandsdygtigste bjergarter stå frem som rygge, mens de blødere lag har givet plads for lavninger. Det vestligste af disse højdedrag er [[Teutoburger Wald]] med dens sydøstlige fortsættelse [[Eggegebirge]], hvor [[Volmerstod]] når 468 m. Østligere følger [[Wesergebirge]] og [[Wiehengebirge]], mellem hvilke [[Weser]] gennem Porta westfalica baner sig vej til lavlandet, derpå [[Hils]] (477 m), [[Ith]], [[Süntel]] og andre, og endelig nord for Harzen [[Elm]] og [[Huywald]] for blot at nævne de vigtigste. Mange steder inden for dette område findes i undergrundens [[permPerm (geologi)|permaflejringer]]aflejringer udstrakte saltlejer, som blandt andet er rige på de som gødningsmiddel værdifulde kalisalte.
 
Endelig omfatter Preussen nordøstskråningen af [[Sudeterne]], som danner grænsen mellem [[Böhmen]] og [[Schlesien]]. I det nordlige afsnit, [[Riesengebirge]], ligger lige på grænsen det højeste bjerg i de mellemtyske bjerge, [[Schneekoppe]] (1603 m). Sudeterne, der består af [[gnejs]], [[glimmerskifer]] og ældre palæozoiske aflejringer, stedvis gennembrudt af [[granit]], deles gerne i 3 afsnit: Riesengebirge, Glatzer-bjerglandet og Gesenke, der hver især atter falder i flere højdedrag. Bakkelandet øst derfor rummer de mægtige stenkulslejer, der har skabt det øvreschlesiske industridistrikt. Trods manglen på værdifulde [[mineral]]er og de lidet gunstige vilkår for landbruget rummer Bjerglandet en meget tæt befolkning, der hovedsagelig ernærer sig ved tekstilindustri, til dels med udnyttelse af den rigeligt tilstedeværende vandkraft.
10.083

redigeringer