Frederik Engelhardt Boisen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q5580921
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
Linje 3:
{{flertydigperson|Frede Bojsen}}
'''Frederik 'Frits' Engelhardt<ref>Ikke entydig stavemåde: Engelhart/Engelhardt.</ref> Boisen''', også kaldet ''Budstikke-Boisen'' ([[11. februar]] [[1808]] i [[Vesterborg]] – [[17. september]] [[1882]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]] og politiker, søn af biskop [[Peter Outzen Boisen (biskop)|P.O. Boisen]].
 
== Liv og virke ==
 
Boisens blev 1825 [[student]] fra [[Nykøbing (Falster)|Nykøbing]], [[teologisk kandidat]] [[1830]]. Som lærer i [[København]] var han [[Grundtvig]]s stadige tilhører i [[Frederikskirken]] og stod i nøje forhold til brødrene [[Peter Christian Kierkegaard|P. Chr.]] og [[Søren Kierkegaard]].
 
I 1834 blev han [[kateket]] i [[Store Heddinge]], i 1837 [[sognepræst]] for [[Skørpinge]]. Her i "det hellige land" blev hans præstegård et midtpunkt for [[de gudelige]] forsamlingskristne, men efter et besøg hos [[Grundtvig]] i 1845 vendte han sig mod det [[pietisme|pietistiske]] hos dem og holdt oplysende foredrag i stedet for som tidligere taler i de gudelige forsamlinger.
''1834 blev han Kateket i''
 
''Storehedinge, 1837 Sognepræst for Skørpinge. Her''
=== Politiker og folkevækker ===
''i »det hellige Land« blev hans Præstegaard et''
 
''Midtpunkt for de gudelige Forsamlingskristne;''
Han var medlem af [[den grundlovgivende rigsforsamling]] og 1849 medlem af [[Folketinget]], men 1850 nedlagde han sit mandat, da han blev kaldt til sognepræst for [[Vilstrup]] ved [[Haderslev]]. Herfra arbejdede han på kristelig og folkelig at fremme det danske åndsliv i [[Sønderjylland]], i hvilket øjemed han begyndte udgivelsen af "''Budstikken''", et folkeskrift til oplysning og opbyggelse, der udkom til 1879. Da han i 1859 blev forflyttet til [[Stege]] på [[Møn]], blev der holdt en afskedsfest for ham i Haderslev, til hvilken [[Lembcke]] skrev "''[[Vort Modersmaal er dejligt]]!''". I og fra Stege virkede han for kristenlivets trivsel, men politikken optog ham også meget. Han var ivrig [[Det Forenede Venstre|venstremand]], og 1866 stemte han som medlem af [[Landstinget]] mod [[Den gennemsete grundlov|grundlovsændringen]].
''men efter et Besøg hos Grundtvig 1845 vendte''
 
''han sig mod det pietistiske hos dem og holdt''
=== Afsked som præst ===
''oplysende Foredrag i St f. som tidligere Taler''
 
''i de gudelige Forsamlinger. B. var Medlem af''
I 1881 tog han sin afsked som præst.
''den grundlovgivende Rigsforsamling og 1849''
 
''Medlem af Folketinget; men 1850 nedlagde han''
== Begavet og ildfuld ==
''sit Mandat, da han blev kaldet til Sognepræst''
 
''for Vilstrup ved Haderslev. Herfra arbejdede''
''Han var en rigt begavet prædikant og taler, ildfuld og begejstret for, hvad han ansaaanså for ret.''<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0645.html Salmonsens konversationsleksikon] på [[Projekt Runeberg]]</ref>
''han paa kristelig og folkelig at fremme det''
''danske Aandsliv i Sønderjylland, i hvilket''
''Øjemed han begyndte Udgivelsen af »Budstikken«,''
''et Folkeskrift til Oplysning og Opbyggelse, der''
''udkom til 1879. Da han 1859 blev forflyttet til''
''Stege paa Møen, blev der holdt en Afskedsfest''
''for ham i Haderslev, til hvilken Lembcke skrev''
''»Vort Modersmaal er dejligt!«. I og fra Stege''
''virkede han for Kristenlivets Trivsel; men''
''Politikken optog ham ogsaa meget; han var ivrig''
''Venstremand, og 1866 stemte han som Medlem''
''af Landstinget mod Grundlovsændringen. 1881''
''tog han sin Afsked som Præst. B. var en rigt''
''begavet Prædikant og Taler, ildfuld og''
''begejstret for, hvad han ansaa for ret.''<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0645.html Salmonsens konversationsleksikon] på [[Projekt Runeberg]]</ref>
 
== Noter ==