Forskel mellem versioner af "Stenografi"

160 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
indsat billede
m (indsat billede)
m (indsat billede)
 
==== Tysk ====
 
[[Fil:Heinrich Roller Grabstein.jpg|thumb|Gravsten for [[Heinrich Roller]], opfinder af et [[Tysk (sprog)|tysk]] stenografisystem, med et eksempel på denne.]]
 
I Tyskland udgav [[1678]] [[Charles Aloysius Ramsay|Ramsay]] et system, [[1796]] kom [[Friedrich Mosengeil|Mosengeils]] og [[1797]] [[Carl Gottlieb Horstig|Horstigs]] — alle efter engelsk mønster. [[1834]] udkommer Gabelsbergers stenografi. Dette er det første skriftsystem, der finder indgang, og det grafiske princip har derefter fuldstændig fortrængt de geometriske systemer fra de tysktalende lande og [[Skandinavien]]. Allerede [[1839]] oprettedes i [[Dresden]] et kongelig stenografisk institut (senere ''Stenographisches Landesamt''), som indtil [[1925]] arbejdede for Gabelsbergers stenografi, men deredter har virket for den tyske ''Einheitskurzschrift''. [[1854]] indførtes Gabelsbergers stenografi med udelukkelse af alle andre systemer som undervisningsfag i seminarierne og de højere skoler i [[Bayern]], [[1870]] i [[Østrig]] og [[1873]] i [[Sachsen]]. I disse lande blev dette system derfor så godt som det eneste, der benyttedes. Gabelsbergers system overførtes til de fleste europæiske sprog og benyttedes som referentstenografi i mange parlamenter, dels udelukkende, dels ved siden af andre systemer.
[[1850]] udgav [[Leopold Arends|Arends]] en stenografi, der gik en ny vej, idet han skriver vokalerne udtrykkelig. Andre vokalskrivende systemer er udgivne blandt andet af [[Heinrich Roller|Roller]] [[1875]], [[Julius Brauns|Brauns]] 1888, [[August von Kunowski|brødrene]] [[Felix von Kunowski|Kunowski]] [[1893]], [[Karl Scheithauer|Scheithauer]] [[1896]]. [[1898]] sluttede en del af de vokalskrivende systemer sig sammen om Kunowskis ''Nationalstenographie'', der er yderst simpel og let at lære; den har den ejendommelighed, at vokalerne betegnes ved nedstreger, der alle ender lige, medens konsonanterne betegnes ved opstreger, der til dels begynder med buer, som da sammensmeltes med den forudgående vokals slutningstræk. Fra [[1906]]—[[1924|24]] blev der ført forhandlinger mellem repræsentanter for de forskellige (i alt 11) tyske stenografiskoler, i de senere år under forsæde af en repræsentant for rigsregeringen.
 
[[1918]] enedes vedkommende udvalg om to systemudkast, et flertalsudkast med Stolze-Schreysk ''r'' og væsentlig Stolze-Schreysk konsonantbetegnelse, og et mindretalsudkast med Gabelsbergersk ''r'' og deraf følgende væsentlig Gabelbergersk konsonantbetegnelse, begge udkast dog med nærmest Stolze-Schreysk vokalisation. Efter at disse udkast [[1922]] var blevet yderligere gennemarbejdet, vedtog det tyske rigsdagsflertal maj 1925 — under protest fra samtlige stenografiskoler med undtagelse af den Gabelsbergerske — at det sidstnævnte udkast skulle indføres som enhedssystem i alle tyske stater, og der måtte derefter kun undervises i dette system i skolerne. Gabelsbergerforbundet vedtog på sin kongres i [[München]] august 1925 med overvældende flertal herefter at arbejde for udbredelsen af dette nye system. Samtlige øvrige stenografiskoler med Stolze-Schreys og ''Nationalstenographie'' i spidsen afviste derimod rigsenhedssystemet, der i steden for at burde betyde et fremskridt ifølge dem stod langt tilbage for flere af de andre systemer både i tydelighed og i enkelhed.
 
==== Hollandsk ====
93.383

redigeringer