Nørre Gymnasium: Forskelle mellem versioner

Knud Theodor Thejll, som selv havde erfaring som leder af K. Thejlls højere Pigeskole, blev den nye rektor. Han havde kendt Karen Kjær og fortsatte skolen i samme stil. BeklagerThejll beklagede også pladsmanglen og andre problemer i den daværende skolebygning og opfordrede i 1932 til at lede efter en løsning på dette problem.

Ingeborg Hasselriis, som blev skolens næste rektor, strammede reglerne på skolen efter sit ønske. Men hun stod i løbet af sin tid også med mange problemer, bl.a. [[besættelsen]], hvor skolen var i fare for at blive taget i brug som [[lazaret|lazaretk]] for [[Tyskland|tyske]] tropper. Også i 1940 begyndte pladsmanglen at blive et smukkere endnu større problem. En klage refererer til en [[garderobe]], som blev brugt som klasseværelse. Den var blot 5,30 x 3,85 m, og blev brugt til 9 elever. Den var mørk og væggen ud mod gangen var af [[glas]]. Skolen begyndte også at blive gammel og for lille, der var ingen stor sal eller [[cykel]]kælder; [[fysik]]- og [[kemi]]lokalerne var for dårlige, og Nørre Gymnasium blev til en skole, som elever normalt ikke søgte hen på frivilligt. Skolen begyndte også at miste elever, fordi de flyttede væk af den årsag, at der ikke var drenge som på mange andre statsejede skoler. Nørre Gymnasium blev derfor til fællesskole i slutningen af [[1950'erne]]. Ingeborg Hasselriis fratrådte i [[1960]] efter 20 år som rektor. Derefter trådte Jørgen Andersen til. I hans tid som rektor blev elevrådet etableret på skolen, i [[1965]], hvilket bl.a. førte til delvis [[rygning|rygetilladelse]] og lov til at blive oppe i [[frikvarter]]erne. I 1968 fejrede skolen 150-års [[jubilæum]], og i skriftet blev der nævnt en bekræftelse af en kommende ny skole på Mørkhøjvej (debatten havde været undervejs i flere år).