Drivhusgas: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småret
Red. + update
Linje 1:
[[File:Greenhouse Effect.svg|thumb|350px |right|alt=refer to caption and image description|Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m<sup>2</sup>.]]
 
[[Fil:Major greenhouse gas trends.png|thumb|right|350px|Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser]]
 
[[Fil:CO2 responsibility 1950-2000.svg|thumb|350px|{{chem|CO|2}} udledning pr indbygger]]
 
En '''drivhusgas''' har evnen til at opfange og udsende (en del af) den ''langbølgede'' varmestråling, mens den tillader den største del af den ''kortbølgede'' varmetråling at passere. Drivhusgasserne tillader derfor solens lys at passere atmosfæren, men opfanger Jordens varmeudstråling og returnerer en del af den.
Drivhusgasserne i atmosfæren har således afgørende betydning for den gennemsnitlige temperatur.
 
Med drivhusgasser i atmosfæren er Jordens gennemsnitstemperatur på 14 °C. Uden drivhusgasser i atmosfæren antages at Jordens gennemsnitstemperatur ville være −18 °C.<ref>{{cite web|url=http://eesc.columbia.edu/courses/ees/climate/lectures/radiation/ |title=Solar Radiation and the Earth's Energy Balance |publisher}}</ref><ref name="IPCC4_ch01">[http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter1.pdf Intergovernmental Panel on Climate Change Fourth Assessment Report. Chapter 1, page 97]</ref>
* Langbølget betyder i denne sammenhæng stråling med en bølgelængde på 3 til 100 µm (mikrometer).
* Kortbølget betyder i denne sammenhæng stråling med en bølgelængde på ca. 290 til 3000 nm (nanometer).
 
==Drivhusgasserne==
Til en sammenligning omfatter det synlige lys ca 350 til 700 nm. Omtrent 99% af solens energi ligger indenfor et spektralområde på mellem 290 og 1400 nm, maksimum af indstrålingsintensitet ligger ved 474 nm (svarende til en grøngul farve).
Måles den af jorden og dens atmosfære udsendte varmestråling der når ud til verdensrummet, så ligger dette maksimum ved omtrent 10 µm.
 
Den største og vigtigste drivhusgas, men samtidig en varierende, bestanddel af den normale atmosfære er [[vand]]damp:
Sættes den af solen ankomne stråling ved atmosfærens yderkant til 100, så opfanger jordens overflade 50% deraf og udsender kun 6% af de 100% (altså 12% af de 50%) uhindret igennem atmosfæren og ud i verdensrummet, hvilket skyldes drivhusgassernes evne til at opfange varmestrålingen.
* Vanddamp[[Vand]]damp (H<sub>2</sub>O)
 
De vigtigste tørre drivhusgasser er:
Line 18 ⟶ 21:
* [[CFC-gasser]] (freongasser, CFC-12 og CFC-11)
 
==Drivhusgassernes fysik==
Den største og vigtigste, men varierende, bestanddel af den normale atmosfære er [[vand]]damp:
 
* Vanddamp (H<sub>2</sub>O)
* Langbølget betyder i denne sammenhæng stråling med en bølgelængde på 3 til 100 µm (mikrometer).
* Kortbølget betyder i denne sammenhæng stråling med en bølgelængde på ca. 290 til 3000 nm (nanometer).
 
Til en sammenligning omfatter det synlige lys ca 350 til 700 nm. Omtrent 99% af solens energi ligger indenfor et spektralområde på mellem 290 og 1400 nm, maksimum af indstrålingsintensitet ligger ved 474 nm (svarende til en grøngul farve).
Måles den af jorden og dens atmosfære udsendte varmestråling der når ud til verdensrummet, så ligger dette maksimum ved omtrent 10 µm.
 
Sættes den af solen ankomne stråling ved atmosfærens yderkant til 100, så opfanger jordens overflade 50% deraf og udsender kun 6% af de 100% (altså 12% af de 50%) uhindret igennem atmosfæren og ud i verdensrummet, hvilket skyldes drivhusgassernes evne til at opfange varmestrålingen.
 
==Global opvarmning ==
 
{{uddybende|Global opvarmning}}
 
Der er opdaget en stigning i koncentrationen af drivhusgasserne i atmosfæren. Denne stigning er begyndt for omkring 300 år siden med den industrielle tidsalder, specielt med afbrænding af [[Fossilt brændstof og brændsel|de fossiile brændstoffer]], se diagrammerne. Da drivhusgasserne opfanger varmestråling, øges dermed den tørre [[drivhuseffekt]]. Denne [[Menneskeskabt drivhuseffekt|menneskeskabte drivhuseffekt]] anses for at medføre en [[global opvarmning]].
 
For at mildne den forventede globale opvarmning forsøges at bringe udslippene af drivhusgasserne ned gennem politiske tiltag, såsom Kyotoprotokollen. At bringe balancen tilbage til den før-industrielle tilstand er en stor videnskabelig og teknologisk udfordring.<ref>[http://www.livescience.com/44960-ideas-to-geoengineer-our-planet.html Changing Earth: 7 Ideas to Geoengineer Our Planet. Livescience]</ref>
 
Der er opdaget en stigning i koncentrationen af drivhusgasserne i atmosfæren. Denne stigning er begyndt for omkring 300 år siden. Da drivhusgasserne opfanger varmestråling, øges dermed den tørre [[drivhuseffekt]]. Denne [[Menneskeskabt drivhuseffekt|menneskeskabte drivhuseffekt]] anses for at medføre en [[global opvarmning]].
For at mildne den forventede globale opvarmning forsøges at bringe udslippene af drivhusgasserne ned gennem politiske tiltag, såsom Kyotoprotokollen.
 
== Se også ==
 
* [[Kulstofkredsløbet]]
* [[Menneskeskabt drivhuseffekt]]
* [[Global opvarmning]]
 
== Eksterne henvisninger ==
{{reflist}}
 
{{Commonscat|Greenhouse gases}}
* [http://cenperm.ku.dk/ Center for Permafrost - Københavns Universitet]
 
{{Commonscat|Greenhouse gases}}
 
 
[[Kategori:Klimapolitik]]
[[Kategori:Luftforurening]]