Danske model: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 7538400 af 62.199.57.45 (diskussion) Nej, det var bedre før
forskellige ændringer; fjernet udokumenteret påstand om at der ikke er særlige kendetegn ved det danske arbejdsmarked; indsat kilde til det modsatte
Linje 1:
"'''Den danske model'''" er en betegnelse for det danske [[arbejdsmarked]]s organisering, hvor detet centralecentralt element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiverorganisationer[[arbejdsgiverforening]]er og [[fagforening]]er. BetegnelsenEt brugesandet oftekarakteristisk ielement Danmark,er fordi[[flexicurity]] - mangekombinationen troraf, at det er unikt,let atfor regeringen[[arbejdsgiver]]ne at sjældentafskedige gribermedarbejdere, indsamtidig i forholdene på arbejdsmarkedet.{{kilde mangler|dato=Uge 18med, 2013}}at Faktiskde erledige dethar sammesikkerhed system udbredt i næsten alle vestlige EU-lande og er også vedfor at spredekunne sigopretholde iet devist nye EU-medlemsstaterindkomstniveau.{{kilde mangler|dato=Uge 18, 2013}}
 
== Historisk baggrund ==
 
Den danske model bygger på [[Septemberforliget]] fra 1899, hvor [[Dansk Arbejdsgiverforening]] og det, der i dag er [[LO]], indgik et forlig om, hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skulle være.<ref>[http://di.dk/DI/hvaderdi/Pages/historien%20bag%20dk%20model.aspx Flexicurity - den danske model - DI<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Aftalen er grundlag for [[Hovedaftalen]]. [[Septemberforliget]] anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Derudover indeholdt forliget reguleringer af, hvordan [[overenskomst]]er skal indgås og opsiges, og hvordan konflikter skal iværksættes, heriblandt sympatistrejke og sympatilockout.<ref>[http://www.da.dk/bilag/hovedaftalen.htm Hovedaftalen]</ref>
 
I daglig tale daglig kaldes arbejdsgiverorganisationerne og [[fagforening]]ernefagforeningerne også arbejdsmarkedets parter.
 
== Karakteristiske træk ==
 
Den danske model er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. I kraft af, at en høj andel af arbejdsstyrken traditionelt har været organiseret i [[fagforening]]erfagforeninger og en høj andel af arbejdsgiverne har været organiseret i arbejdsgiverorganisationerne, har de indgåede kollektive [[overenskomster]] mellem [[fagforeningerne]] og arbejdsgiverorganisationerne dannet de almindelige rammer for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.<ref>[http://www.lo.dk/Tema/TemaArkiv/2011/Kongres2011/~/media/LO/Fokus/Kongres2011/Kongresmaterialer/3237_Den_Danske_Model_LOkongres2011.ashx Udfordringerne for den danske model. Oplæg til LO’s kongres 2011.]</ref>. Stridsspørgsmål om overenskomstforhold afgøres enten ved faglig voldgift eller af Arbejdsretten.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115370 Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter]</ref>.
 
Traditionen for frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter betyder bl.a., at der ikke er nogen lov om [[minimumsløn]] i Danmark, og generelt er der meget lidt lovgivning, der regulerer det danske arbejdsmarked. <ref name=ikkelov> [http://forsiden.3f.dk/article/20071025/TILLIDNYHEDER/71024019/2140/tema1 Andersen, Peter: ''Lov om mindsteløn ingen garanti'', 25. oktober 2007]</ref>
 
Ved relevante samfundsforhold kan regeringen[[regering]]en indkalde til [[trepartsforhandling]]er mellem arbejdsgiverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne og [[regering]]enregeringen. Disse forhandlinger er primært blevet brugt af [[regering]]erregeringer til, at findeindgå langtidsholdbarestørre løsningerkompromiser forom det danske samfundsamfundsudviklingen, hvor det har været påkrævetanset for vigtigt, at der kunne opnås enighed mellem [[regering]]enregeringen og arbejdsmarkedets parter. Bl.a. brugte [[Poul Schlüter]] trepartsforhandlingerne i 1987 til, at lave enenighed aftaleom derden styrkedesåkaldte dansk økonomiFælleserklæring. Bl.a. aftalte man, at oprette arbejdsmarkedspensionerne, som senere blev implementeret ved overenskomstforhandlingerne mellem [[DA]] og [[LO]].<ref>[http://faos.ku.dk/pdfnyheder/bogernaar_trepartssamarbejde_skaber_reformer/ Når trepartssamarbejde skaber reformer. FAOS' hjemmeside 6. juni 2012/N_r_trepartssamarbejde_skaber_reformer.pdf/ Hentet 21. april 2014.]</ref>. [[Dagpenge]]systemet, som bygger på [[Dagpengeloven af 1907]] og den relativt høje offentlige dækning af indkomsttab ved [[ledighed]] og [[sygdom]], er en væsentlig forudsætning for den danske models bæredygtighed.
Af andre forhold, hvor det danske arbejdsmarked skiller sig ud fra andre lande i Europa, nævnes også en meget høj erhvervsdeltagelse for kvinder, at medlemskab af [[arbejdsløshedskasse]]r er frivilligt, at en stor del af [[løn]]nen ikke fastsættes ved centrale overenskomstforhandlinger, men afhænger af aftaler på den enkelte arbejdsplads, og at ansættelsesbeskyttelsen er væsentlig mindre i Danmark end i de fleste andre europæiske lande. Disse karakteristiske træk kan også opfattes som en del af den danske model.<ref>N. Westergård-Nielsen (2012): Arbejdsmarked. S. 101-137 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 67</ref>
{{Uddybende|flexicurity}}
 
== Kritik og vurderinger ==
Nogle mener, at den danske model er truet af [[EU]]'s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor man kun kan kræve, at udenlandsk arbejdskraft overholder ''lovene'' og ikke overenskomsterne. Lovgivning om mindstelønnenminimumslønninger findes i de fleste [[EU]]- lande, men eksperter har skønnet, at sådanne love ikke er en sikring mod [[social dumping]]. <ref name=ikkelov/>
 
Den danske model og de danske løn- og arbejdsvilkår er i høj grad afhængigafhængige af, at den danske fagbevægelse fortsat kan sikre en høj overenskomstdækning. Bl.a. derfor er der i fagbevægelsen stor fokus på, at tegne danske overenskomster med udenlandske firmaer[[firma]]er og firmaer, som beskæftiger udenlandsk arbejdskraft.<ref>[http://www.fagbladet3f.dk/2-sektion/dit-job/24e7cbe79e9f4ee8b7e1aa9594c38de6-20120611-saadan-hjaelper-du-med-at-stoppe-loendumping Sådan hjælper du med at stoppe løndumping - Fagbladet 3F<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
== Eksterne henvisninger ==
 
== Kilder ==
* [http://www.eurofound.europa.eu/eiro/country_index.htm Oversigt over overenskomstreglerne i de forskellige EU-lande]
{{reflist|2}}
 
== Kilder ==
[[Kategori:Arbejdsmarkedet i Danmark]]
 
{{reflist|2}}
[[de:Schwedisches Modell]]
 
[[Kategori:Arbejdsmarkedet i Danmark]]