Lasenius Kramp: Forskelle mellem versioner

'''Johannes Lasenius Kramp''' ([[5. maj]] [[1808]] i [[København]] – [[30. oktober]] [[1876]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[snedker]]mester og håndværkerlærer, bror til [[Peter Christian Kramp]].

Kramp var født i København, hvor hans fader, Frantz Sørensen Kramp (1771-1850), var snedkermester; moderen var Anne Christine fødtLarsdatter Schiwe (1781-1836). Efter at være [[Konfirmation|konfirmeret]] kom han i lære hos sin fader, og efter at være blevet svend tog han [[1831]] [[borgerskab]] som snedkermester. Samtidig med at han oplærtes i snedkerhåndværket, tog han alle præmierne i de [[Nicolaus Heinrich Massmann|Massmannske Skoler]], gennemgik [[Kunstakademiet]]s bygningsklasser og erhvervede sig i det hele gode boglige kundskaber. Havde han fulgt sin lyst, var han blevet student, nu nøjedes han med at tage den for at blive officer i [[Borgervæbningen]] nødvendige eksamen. Men den unge borgerløjtnant var en usædvanlig snedkermester. Han skrev sange, udgav en digtsamling ([[1834]]) og var aktivt medlem i et par dramatiske selskaber.

Der er imidlertid endnu en forening, der skylder Kramps initiativ sin oprettelse. Kramp ønskede at støtte håndværkerne på anden måde end ved at bibringe dem kundskaber, han ville samle dem til enig optræden i deres fælles interesser og da navnlig i kampen for den gamle, nedarvede lavsinstitution, der burde bevares. Og allerede [[1840]] havde han da stiftet [[Haandværkerforeningen|Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn]], i hvilken der oprindelig kun kunne optages håndværket, og som skulle være en konservativ modvægt mod den i [[1838]] stiftede, friere [[Industriforeningen|Industriforening]]. Haandværkerforeningen, som hvis stadige sekretær Kramp udfoldede en ikke ringe virksomhed, trak dog som bekendt det korteste strå, den hindrede ikke [[Næringsloven]] af [[1857]], der fastslog almindelig næringsfrihed. Kramps store værk er og bliver Det tekniske Institut, og ved dettes jubilæum i [[1868]] hyldedes han derfor varmt (blev [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]), og det så meget mere, som han også havde været virksom for de tekniske skoler i provinserne, i hvilken anledning han allerede [[1850]] var blevet æresmedlem af Borger- og Håndværkerforeningen i [[Køge]].

Også den i de Massmannske Søndagsskoler udrettede gerning stod han nær. [[1849]]-[[1855|55]] var han direktør ved dem, 1855-[[1875|75]] deres sekretær og fra 1875 på ny direktør. På den tekniske undervisnings område kom der imidlertid nye strømninger op, og da en af Industriforeningen foranlediget komité, i hvilken Kramp for øvrigt havde sæde, førte til, at [[Det tekniske Selskabs Skole]] som en stor, statsunderstøttet centralskole for København afløste Det tekniske Institut, var Kramps gerning afsluttet. Han afgik med pension [[1. oktober]] 1876 og døde allerede d. 30. samme år. En kreds af mænd, der repræsenterede Haandværkerforeningen og Det tekniske Selskab rejste et minde på hans grav og stiftede et [[Fond (institution)|legat]] og en [[Lasenius Kramps Medalje|medalje]], der bærer hans navn. Da han [[1847]] tog sin afsked fra det borgerlige infanteri, fik han titel af [[krigsråd]]. Kort før sin død blev han [[Dannebrogordenens Hæderstegn|Dannebrogsmand]].