|
}}
'''Paul Ludwig Ewald von Kleist''' ([[8. august]]August [[1881]] – ca. [[13. november]]November [[1954]]) var en fremtrædende [[Tyskland|tysk]] [[feltmarskal]] under [[2. verdenskrig]].
Von Kleist blev født i Braunfels an der Lahn i en adelig familie. Han blev uddannet på en militærskole og gjorde tjeneste som [[løjtnant]] i husarerne og som leder af et [[regiment]] i [[1. Verdenskrig]]. Efter krigen var kan leder af en kavaleridivision fra [[1932]]-[[1935]].
Han var halvvejs gået på pension, da han i [[1939]] blev kaldt til aktiv tjeneste i en alder af 58.
Under [[Felttoget i Polen (1939)|invasionen af Polen]], havde von Kleist kommandoen over 21. Panzer Korps. I [[slaget om Frankrig]] havde han kommandoen over ''Panzergruppe von Kleist'', der bestod af 41. Panzer Korps og 19. Panzer Korps (under [[Heinz Guderian]]), de to sydligste pansrede korps i fremstødet mod [[Den engelskeEngelske kanalKanal]]. Undervejs forsøgte han at afskedige Guderian, efter at han og hans underordnede, [[Erwin Rommel]], ikke havde adlydt en ordre om at standse deres fremrykning til Kanalen. Wehrmachts stabschef, [[Gerd von Rundstedt]], nægtede at godkende ordren, og de franskFransk-britiskeBritiske hære blev indesluttet.
I april [[1941]] havde von Kleist kommandoen over ''1. Panzergruppe'', der bestod af 18. og 40. Panzer Korps, som var i spidsen for invasionen af [[Jugoslavien]] og [[Slaget om Grækenland]].
Med denne enhed deltog han siden i [[Operation Barbarossa]] som del af [[Heeresgruppe Süd]]. Von Kleist reddede den 6. Arme da den var i undertal mod russiske armeer.
I [[1942]] blev von Kleist beordret til at lede tropper i [[Kaukasus]] med henblik på at erobre oliekilder i dette område. Den [[22. november]] [[1942]] fik han kommandoen over [[Heeresgruppe A]]. Han blev forfremmet til [[feltmarskal]] i [[1943]]. Han fik frataget sin post i marts [[1944]] for at have givet den 8. armeArme ordre til at trække sig tilbage, da den var i fare for at blive ødelagt af den [[Røde Hær]]. Det var en direkte overtrædelse af [[Adolf Hitler]]s ordrer.
Kleist blev taget til fange af [[amerikanskAmerikansk]]e styrker i [[1945]]. Han blev sendt til det kommunistiske [[Jugoslavien]] for at blive stillet for rettet for krigsforbrydelser i [[1946]]. I 1948 blev han udleveret til [[Sovjetunionen]], hvor han i [[1952]] blev idømt 10 års fængsel for krigsforbrydelser, og han døde i fængslet i [[Vladimir]] i [[1954]]. Han var den højest rangerende tyske officer, der døde i sovjetiskSovjetisk fangenskab. Det er værd at bemærke, at von Kleist bl.a. blev anklaget for at "frastøde det sovjetiskeSovjetiske folk ved venskab og generøsitet", som beskrevet i bogen "''Hitler's Generals"'' af Samuel W. Mitcham Jr. (2003).
== Referencer ==
| 