Mainframe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Beskrivelse: uheldige udtryk rettet og tilføjet link
→‎Historie: tilføjet links
Linje 22:
* Mainframes er designet til at fungere som transaktionsprocessor, eller som det karakteriseres i erhverslivet; kommerciel handel med varer, tjenester eller penge. I definitionen for en transaktion (defineret af Transaction Processing Performance Council) indgår det, at transaktionen altid skal opdateres til et databasesystem for at kunne føre justits med lager, reservationer eller pengedepoter. Transaktioner inkluderer også aktiviteter såsom disk read/writes, operating system calls, eller dataoverførsel fra et subsystem til et andet. Disse aktiviter er dog ikke en indikator for størrelsen af computerens processor. Transaktioner er ikke udelukkende forbeholdt mainframes, men anvendes også ved mikro-processor computere og online netværk.
== Historie ==
Fra slutningen af 1950’erne og op igennem 1970’erne var markedet optaget af en række mainframeproducenter. Denne gruppe af virksomheder blev hurtigt kendt som ”IBM og de 7 små dværge”: IBM, [[Burroughs]], [[UNIVAC]], [[NCR]], [[Control Data Corporation]], [[Honeywell]], [[General Electric]] og [[RCA]]. I kraft af at flere producenter faldt under et shakeout i 1970’erne fra blev øgenavnet ændret til ”IBM and the BUNCH”. BUNCH er forbogstaverne på konkurrenterne der kunne omdannes til akronymet BUNCH. IBM’s dominans skal tilskrives deres 700/7000 series primært til videnskabeligt brug og store tekniske installationer, 1410 -systemet til avancerede kommercielle brugere, ikke jmindst luftfartselskaber og forsikring/bank. Udviklingen af 360 series mainframes blev den største kommercielle satsning fra IBM's side, hvor hovedprincippet var at konstruere en familie af computere, som var indbyrdes kompatible og med styresystemer, der afspejlede den nyeste SW teknologi. Det væsentligste styresystem selv for større 360-anlæg, var dog fortsat DOS – [[DOS|Disk Operating System]], der fungerede med 2 front end partitioner og en back end partition, der kunne afvikle batchopgaver, medens den første understøtede systemkommanoer og den anden kunne afvikle teleproces-systemer – i starten teletype baserede, senere baseret på de første skærmterminaler IBM 2260.
 
I Danmark var 360-serien især populær i banker og forsikring, men også de kommunale databasecentre og [[Datacentralen I/S af 1959|I/S datacentralenDatacentralen]], der opstod i starten af 60'erne benyttede 360-serien – Datacentralen og NEUCC var dog i starten baseret på IBM 7090-systemerne.
 
Bemærkelsesværdige producenter uden for USA inkluderede [[Siemens]] og [[Telefunken]] i Tyskland, [[ICL]] i Storbritanien[[Storbritannien]], [[Olivetti]] i [[Italien]] samt de japanske producenter [[Fujitsi]], [[Hitachi]], [[Oki]] og [[NEC]]. Under [[Den Kolde Krig]] producerede [[Sovjetunionen]] og [[Warszawa-pagten|Warszawa-pagtlandene]] kopier af IBM mainframes, men også deres egenudviklede mainframes – BESM series og Strela er herunder de bedste eksempler.
 
IBM 370-systemet, der var afløseren for IBM 360-serien, blev anonceretannonceret i juni 1970, og var den første nye computerserie, der var bagudkompatibel med 360-serien for at lette kundernenes overgang til ny teknologi. De indeholdt en helt ny teknik til afløsning af den såkaldte [[Ferritkernelager|ferrit-kernebaserede Core Memory]], og derudover blev der i forbindelse med lanceringen af 370/145 systemet yderligere introduceret et nyt operativsystem – Virtual Memory, der som det første operativsystem muliggjorde afvikling af flere virtuelle maskiner med forskellige operativsystemer samtidigt.
 
Grundstenene fra sidstnævnte er stadig at finde i deres nuværende zSeries, som sammen med Burroughs og Sperry (Unisys), er blandt de få mainframes hvor deres grundarkitektur kan spores tilbage til deres tidlige rødder. Dog skal det nævnes, at mens IBMs zSeries stadig benytter 24-bit System/360 code, har de nye 64-bit zSeries z9 CMOS servere intet tilfælles med de ældre systemer, hvad fysiske karakteristika angår.
Linje 41:
1960’erne markerede det første årti med ”rigtige” computere, fra IBM 701 til 1401 og senere 1410, som blev udnævnt til at være den første rigtige computer, og årsagen til denne skelnen er, at ”rigtige” computere havde multiplikation og division som en del af instruktionssættet, en egenskab tidligere computere og andre moderne maskiner blev nødsaget til at simulere. Dette muliggjorde nye og mere avancerede løsninger: Dansk Folkeforsikringanstalt installerede den første 1410 i 1962, og Handelsbanken fulgte trop umiddelbart efter. I 1965 lancerede Scandinavian Airline Systems (SAS) deres første IBM-baserede booking system, SASCO I, og i oktober 1965 blev ”supercomputeren” IBM 7090 installeret på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) efter længerevarende forhandlinger som en gave til uddannelses- forskningsformål.
 
I [[1966]] installerede [[Gentofte Hospital]] en IBM 1800 process control computer og markerede den første milepæl for eHealth i Danmark. [[Landbrugets EDB-Central]], LEC, blev opstartetstiftet i [[1962]] og anskaffede deres første ”rigtige” computer i slutningen af 60’erne.
 
Siden 2006 har DTU genopstartet mainframekurser i zOS og mainframeapplikationer1. I [[2012]] blev der ligeledes etableret en mainframe sikkerhedsuddannelse på DTU.
 
== Marked ==