Louis-Sébastien Mercier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 11 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q709670
oversættelse i morgen-posten
Linje 12:
I [[1773]] angreb han i ''Essai sur l'art dramatique'' det franske teater og dets æstetiske tradition. <ref>[http://ebooks.ebookmall.com/title/du-thC3A9C3A2tre-ou-nouvel-essai-sur-l'art-dramatique-mercier-ebooks.htm Du théâtre, ou Nouvel essai sur l'art dramatique ~ French ~ eBookMall ~ eBook<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Stor opsigt vakte hans folke- og gadelivsbilleder ''Tableau de Paris'' (12 bind, Amsterdam [[1781]]—[[1789|89]]), hvis krasse og rammende skildringer forargede og tvang ham til nogen tids flugt. Dette værk var sandsynligvis et af de store forbilleder for den danske forfatter [[Niels Ditlev Riegels]] ''Kiøbenhavns Skilderie'', der igen var inspirationen til [[Peter Andreas Heiberg]]s ''Rigsdalerseddelens Hændelser''.<ref>Morten Petersen, ''Oplysningens gale hund'', Aschehoug, 2003, s. 164.</ref><ref>H. Schwanenflügel, ''Peter Andreas Heiberg'', I.H. Schubothe, 1891, s. 137.</ref> I ''Tableau''-bøgerne fortæller Mercier blandt andet fra sit venskab med Rousseau, om engang de gik tur langsmed [[Seinen]], og fik øje på en neger, der bar på en sæk [[kul]]. Rousseau brast i latter og erklærede: "Den mand har fundet det rigtige job, han vil ikke behøve at vaske sig! Hvis bare alle var ligeså heldige som han!" <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 141)</ref> Udvalgte kapitler af bogen udkom i dansk oversættelse udgivet i [[Kiel]] af professor [[Holger de Fine Olivarius]] i [[1786]] med titlen ''Nogle Stykker af Tableau de Paris'', og de fleste kapitler udkom i dansk oversættelse i tidsskriftet ''[[Morgen-Posten]]''.
 
Under revolutionen var han medlem af [[Nationalkonventet]] og stemte imod [[Ludvig 16. af Frankrig]]s henrettelse. Mercier blev derfor arresteret og fængslet, men sat fri den 9. thermidor, efter [[Robespierre]]s fald. Han arbejdede så som journalist, underviste ved det nyoprettede Institut de France, samt påtog sig at være leder af det nationale lotteri, som han selv gentagne gange havde fordømt. Her kunne man nok efterlyse en sammenhæng mellem liv og lære. <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 13)</ref>