Københavns Drengekor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
(Ingen forskel)

Versionen fra 20. jul. 2006, 14:41

Koret

Københavns Drengekor blev grundlagt i 1924 af Mogens Wöldike for at opføre kormusik skrevet for drenge- og mandsstemmer fra middelalder til det 20.århundrede. I 1929 oprettede Københavns Kommune en Sangskole til koret, det nuværende Sankt Annæ Gymnasium.

Indtil 1959 var koret fast knyttet til Christiansborg Slotskirke, men siden har Københavns Domkirke Vor Frue Kirke været ramme om de så traditionsrige korkoncerter fredag aften i sæsonen og om drengenes kirketjeneste ved højmesserne og ved vesperne.

Med et vidtspændende repertoire fra bestillingsværker af vor tids førende komponister tilbage til den allertidligste flerstemmighed har koret igennem årene vundet ry som et af de fineste af sin art og givet koncerter i alle dele af verden. Koret har endvidere deltaget i utallige produktioner for radio og fjernsyn i Danmark som i udlandet.




Dirigent og leder Ebbe Munk

Ebbe Munk har været Københavns Drengekors leder siden 1991. Han har selv været kordreng i Københavns Drengekor, men er iøvrigt uddannet ved Københavns Universitet i musikvidenskab. Efter videre studier i kordirektion i Dresden, München, Budapest og i USA startede han i 1986 Kammerkoret VOX DANICA, med hvem han især specialiserede sig i den nyere kormusik.

En stor cd-produktion med dette kor af især dansk kormusik er blevet meget rost både i Danmark og i udlandet. Bl.a.vandt koret i 1990 førsteprisen i Concours Internationale de Chant Chorale i Narbonne. Både med dette kor og med Sankt Annæ Gymnasiekor, som han var leder af 1982-91, har han lavet koncerter mange steder i Europa og i USA, men det er først og fremmest som dirigent for Københavns Drengekor, at Ebbe Munk har dirigeret i koncertsale og katedraler verden over.

Ligeledes med dette kor har han dirigeret en række af korlitteraturens store værker i samarbejde med de førende danske orkestre. Han er i denne periode desuden i gang ned en større cd-produktion af dansk kormusik fra det 17. århundrede til i dag.

Siden 1991 har Ebbe Munk desuden været domkantor ved Vor Frue Kirke, og han er hyppigt instruktør ved korstævner og seminarer i Danmark og i udlandet.

Københavns Drengekors hjemmsideEbbe Munk har været Københavns Drengekors leder siden 1991. Han har selv været kordreng i Københavns Drengekor, men er iøvrigt uddannet ved Københavns Universitet i musikvidenskab. Efter videre studier i kordirektion i Dresden, München, Budapest og i USA startede han i 1986 Kammerkoret VOX DANICA, med hvem han især specialiserede sig i den nyere kormusik.

En stor cd-produktion med dette kor af især dansk kormusik er blevet meget rost både i Danmark og i udlandet. Bl.a.vandt koret i 1990 førsteprisen i Concours Internationale de Chant Chorale i Narbonne. Både med dette kor og med Sankt Annæ Gymnasiekor, som han var leder af 1982-91, har han lavet koncerter mange steder i Europa og i USA, men det er først og fremmest som dirigent for Københavns Drengekor, at Ebbe Munk har dirigeret i koncertsale og katedraler verden over.

Ligeledes med dette kor har han dirigeret en række af korlitteraturens store værker i samarbejde med de førende danske orkestre. Han er i denne periode desuden i gang ned en større cd-produktion af dansk kormusik fra det 17. århundrede til i dag.

Siden 1991 har Ebbe Munk desuden været domkantor ved Vor Frue Kirke, og han er hyppigt instruktør ved korstævner og seminarer i Danmark og i udlandet.


Kilder/henvisninger