Versionen fra 7. apr. 2014, 12:55 redigér Wikialbij (diskussion \| bidrag) 5 edits Færøerne har ingen nationaldag. Ólavøka er blot den største sommerfest. Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. maj 2014, 18:27 redigér fjern redigering Pinnerup (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.244 edits Tilbagefører ændringer af Wikialbij; Ólavsøka er nationalhøjtid, jf. diskussionssiden. Gå til næste forskel →
Linje 2: [[Fil:Ólavsøka 2012 at Tinghúsvøllur in Tórshavn.JPG\|thumb\|Færøske lagtingsmedlemmer, medlemmer af Landsstyret, præster, rigsombudsmanden, et stort kor og andre foran Lagtingshuset den 29. juli 2012]] '''Ólavsøka''' (eller på dansk: '''Olaifesten''', '''Olai''', også ''Olaj'') er [[Færøerne]]s ~~største~~[[nationaldag]] ~~sommerfest~~og falder den [[28. juli\|28.]] og [[29. juli]]. Til ''Ólavsøka'' fejres den norske konge [[Olav den hellige]] († [[29. juli]] [[1030]] i [[Stiklestad]]) i [[Færøerne\|Færøernes]] hovedstad, [[Torshavn\|Tórshavn]]. Olaifesten er i grunden en forening af [[politik]] og [[kristendom]], et udtryk for en kristen politisk kultur i dette ørige i Nordatlanten. Olav den helliges kongerige var betydeligt større, end nutidens Norge, og omfattede bl.a. Føræerne. Som tilnavnet antyder, blev Kong Olav kåret til helgen af den katolske kirke, og har siden da været Færøernes [[skytshelgen]]. På hans dødsdag i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet. Færingerne kalder ~~denne~~deres ~~fest~~nationalhøjtid for Ólavsøka, ~~som~~hvilket er den færøske form for det latinske ''vigilia sancti Olavi'' (''vigilia'' = ''vøka'' på [[færøsk]] og betyder ''vagt''). På dansk kaldes denne årligt tilbagevendende begivenhed ''Olai-festen''. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur. På denne dag bliver Færøernes tusind år gamle parlament, [[Lagting]]et, åbnet i hovedstaden [[Tórshavn]]. Lagtingets medlemmer, medlemmer af [[Færøernes Landsstyre]], [[biskop]] og alle landets [[præst]]er og de højeste embedsmænd går i [[procession]] fra Lagtingshuset til [[Tórshavn Domkirke]] og efter en særlig ''Olaigudstjeneste'' tilbage til Lagtingshuset, hvor lagmanden holder sin åbningstale. Der har altid været ceremonier omkring Lagtingets begyndelse på ''Olaidag''. Man ved fra gamle kilder, at der kom mange mennesker til Tórshavn for at overvære begivenheden. Det var begyndelsen til Ólavsøka som ~~hovedstads højtid~~nationalhøjtid. F.eks. står der i [[fårebrevet]] fra [[1298]], hvornår årets frister for inkassosag skal være. Én af de tre er Ólavsøka I dag er lagtingsprocessionen (Ólavsøkuskrúðgongan) en fast del af Olaifestlighederne. Den afspejler den gamle forbindelse mellem ting og kirke. Og de mange mennesker, som hvert år skuer processionen af lagtingsmænd, præster og embedsmænd fra Lagtingshuset til domkirken og tilbage igen, forventer at se denne begivenhed som en naturlig del af den ~~store~~nationale ~~festival~~højtid. På ''Olaiaften'' (Ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der også [[kappróður]] (kaproning med [[færøbåd]]e) i Tórshavn. Det er årets sidste regatta i Færø-mesterskabet og højdepunkt. ''Olaiudstillingen'' i [[Nordens Hus på Færøerne]] og ''Olaikoncerten'' er yderlige attraktioner for alle verdens færinger og turister.

Ólavsøka: Forskelle mellem versioner