[[File:Asiatiska kulturföremål, Nordisk familjebok.jpg|thumb|180px|Etnografiske kulturgenstande. Nr 1, 2, 4, 5, 11, 12, 19, 20 og 29 stammer fra jakuter.]]
'''Jakuter''' udgør den nordøstlige gren af den tyrkisk-tatariske folkestamme. De har haft deres udbredelse på begge sider af floden [[Lena]]. Traditionen henlægger deres oprindelige hjemsted til egnene omkring [[Bajkalsøen]]. De taler et egetdet sprog ([[jakutisk]])e sprog, og dette var endnu omkring 1. verdenskrig det alment anvendte samtalesprog fra [[Jakutsk]] til [[Okotsk]], fra Ishavet i nord til den kinesiske grænse i syd. Selv den daværende russiske indvandrerbefolkning anvendte sproget. Som folk blev jakuterne opblandede med russere og [[tungusere]]. Deres traditionelle levevis var husdyrhold i form af store heste- og kvæghjorde, mens jagt og fiskeri spillede en mindre rolle. Gennem århundrederne har jakuterne udviklet sig til dygtige håndværkere og handelsmænd og de regnedes i almenhed som de mest energiske af [[Sibirien]]s [[nomade]]r. Formelt har de alle været kristnakristne, men den gamle tro fra [[shaman]]tiden lever fortsat. DerasDeres antal opgjordes omkring 1910 til 210.000. Ifølge folketællingen 2002 boede i [[Rusland]] 443.852 jakuter, heraf i [[Sakha]] (Jakutien) 432.290 (45,5 % af befolkningen). Ifølge folketællingen 2010 boede i [[Rusland]] 478.085 jakuter, heraf i Sakha 466.492 (49,9 % af befolkningen).
