Bruger:Brol/Test: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Brol (diskussion | bidrag) No edit summary |
Brol (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 7:
| regeret = 12. september 1213 – 27. juli 1276
| kroning =
| forgænger = [[Peter 2. af Aragonien|Peter
| tronfølger = [[Peter III af Aragonien|Peter
| gemal = [[Eleanor of Castile (died 1244)|Eleonore af Castilien]]<br />[[Violanta af Ungarn]]<br />[[Teresa Gil de Vidaure]]
| titel2 = Konge
Linje 15:
| kroning2 =
| forgænger2 = Ny titel
| tronfølger2 = [[Peter
| titel3 = Konge
| land3 = Mallorca
Linje 21:
| kroning3 =
| forgænger3 = Ny titel
| tronfølger3 = [[Jakob
| børn = [[Violanta af Aragonien|Violanta, Dronning af Kastilien]]<br>[[Constance af Aragonien]]<br>[[Peter
| hus = [[Huset Barcelona|Casal de Barcelona]]
| far = [[Peter
| mor = [[Maria af Montpellier]]
| født = 2. februar 1208
Linje 36:
'''Jakob 1. Erobreren''' ([[Catalansk]]: ''Jaume el Conqueridor'', [[Occitansk]]: ''Jacme lo Conquistaire'', [[Aragonsk (sprog)|Aragonsk]]: ''Chaime lo Conqueridor'', [[Spansk|Spanish]]: ''Jaime el Conquistador''; 2. februar 1208 – 27. juli 1276) var [[Grevskabet Barcelona|greve af Barcelona]], konge af [[Aragonien]], konge af [[Valencia]], [[Regenter i Kongeriget Mallorca|konge af Mallorca]] og herre af [[Montpellier]] fra 1213 til 1276. Under hans lange regeringsperiode udvidede [[Huset Barcelona]] sig mod syd ind i Valencia, ind i [[Languedoc]] mod nord og mod øst til [[Balearerne]]. Ved [[Traktaten i Corbeil (1258)|Corbeil-traktaten]] i [[1258]] med [[Ludvig IX af Frankrig|Ludvig 9. af Frankrig]] fik han fuldt overherredømme over grevskabet Barcelona, som indtil da formelt havde hørt under den franske konge. Hans andel i [[Reconquista]] i det østlige Spanien svarede til hans samtidige [[Ferdinand 3. af Kastilien]]s rolle i [[Andalusien]].
Som lovgiver og organisator rangerer han højt blandt spanske konger. Jakob samlede ''[[Llibre del Consulat de Mar]]'',<ref name="Chaytor96 " /> som regulerede handelen til søs og hjalp med at etablere et catalansk overherredømme i det vestlige [[Middelhav]]. Han var en betydelig skikkelse i udviklingen af [[catalansk (sprog)|catalansk]]. Han støttede catalansk litteratur og skrev en nærmest selvbiografisk
==Barndom og ungdom==
Jakob blev født i [[Montpellier]] som den eneste søn af [[Peter 2. af Aragonien]] og [[Marie af Montpellier]], arving efter [[Vilhelm 8. af Montpellier]] og [[Eudokia Komnene]]. Som barn var Jakob en brik i det politiske spil i [[Provence]], hvor hans far var prøvede at hjælpe de [[katharer|katharske]] kættere i [[Albi]] mod det [[Albigensiske Korstog|albigensiske korsfarere]] anført af [[Simon de Montfort, den 5. jarl af Leicester|Simon de Montfort]], den 5. jarl af [[Leicester]]. Peter prøvede at forbedre forholdet til korsfarerne ved at arrangere et ægteskab mellem sin søn Jakob og Simon Monforts datter. Han betroede sin søn til Montfort i [[1211]], men blev snart tvunget til at føre krig mod Montfort og han døde i [[slaget ved Muret]] den 12. september 1213. Montfort ville uden tvivl have brugt Jakob til sin egen fordel, hvis ikke aragonerne havde appelleret til [[Pave Innocens 3.]], som insisterede på at Montfort skulle udlevere ham. Jakob blev maj eller juni 1214 i [[Carcassonne]]{{sfn|Chisholm|1911}} overdraget til den [[pavelige legat]] [[Peter af Benevento]].
Jakob blev sendt til [[Monzón]], hvor han kom i [[Guillem de Montredó]]s varetægt.<ref>Juan Garcia Atienza: The Knights Templar in the Golden Age of Spain, P.149</ref>Guillem var leder af [[Tempelridderne]] i Spanien og Provence. Jakob var kun 5 år, da han blev konge og i hans sted regerede hans farfars bror [[Sancho, greve af Provence|Sancho, greve af Roussillon]] og dennes søn, kongens fætter, [[Nuño Sánchez|Nuño]]. Kongeriget stod meget svagt i disse år og adelen gjorde flere gange oprør. I [[1217]] førte tempelridderne og en gruppe kongetro adelige Jakob til hovedstaden [[Zaragoza]].<ref name="Chaytor82">Chaytor, 82.</ref>I 1221 blev Jakob gift med [[Eleanor af Kastilien (død 1244)|Eleanor]], datter af [[Alfonso 8. af Kastilien]] og [[Leonora af England]]. Urolighederne fortsatte de næste 6 år, men ved [[Freden i Alais]] den 31. marts 1227 blev forholdet mellem kongen og adelen afklaret.<ref name="Chaytor82" />
Linje 46:
In 1228, James faced the sternest opposition from a vassal yet. [[Guerau IV de Cabrera]] had occupied the [[County of Urgell]] in opposition to [[Aurembiax of Urgell|Aurembiax]], the heiress of [[Ermengol VIII of Urgell|Ermengol VIII]], who had died without sons in 1208. Although Aurembiax's mother, Elvira, had made herself a protegée of James's father, upon her death in 1220 Guerau had occupied the county and displaced Aurembiax, claiming that a woman could not inherit.
==Relationer med Frankrig og Navarra==
From 1230 to 1232, James negotiated with [[Sancho VII of Navarre]], who desired his help against his nephew and closest living male relative, [[Theobald IV of Champagne]]. James and Sancho negotiated a treaty whereby James would inherit Navarre on the old Sancho's death, but when this did occur, the Navarrese nobles instead elevated Theobald to the throne (1234), and James disputed it. [[Pope Gregory IX]] was required to intervene.<ref>Chaytor, 86.</ref> In the end, James accepted Theobald's succession.
Linje 89:
As I was coming with the men, I happened to turn my head towards the town in order to look at the Saracens, who had come out in great force, when a cross-bowman shot at me, and hit me beside the sun-hood, and the shot struck me on the head, the bolt lighting near the forehead. It was God's will it did not pass through the head, but the point of the arrow went half through it. In anger I struck the arrow so with my hand that I broke it: the blood came out down my face; I wiped it off with a mantle of "sendal" I had, and went away laughing, that the army might not take alarm.<ref>{{cite web|title=The Chronicle of James I, King of Aragon, Surnamed The Conqueror|url=http://libro.uca.edu/chronicleofjames/deeds08.pdf|work=Chapter CCLXVI|accessdate=18 October 2012|author=Translated by John Forster|language=Catalan}}</ref></blockquote>
==
{{House of Barcelona}}
* Alfonso (1229–1260),
* [[Violant
* [[Constance
* [[Peter
* [[
* Ferdinand (1245–1250)
* Sancha (
* [[Isabella
*
* [[Sancho,
* Eleanor (
*
* Peter (1259–1318),
Børnene i det tredje ægteskab blev i hans sidste testamente anerkendt som tronfølgere, hvis hans børn fra de to første ægteskaber døde.
Jakob havde også flere elskerinder både under og efter hans ægteskaber. Nogle af dem fødte illegitime sønner.
* [[Fernán Sánchez|Ferran Sanchis]] (
* Pedro Fernández, baron
* [[Jaume Sarroca]] (
==
<center>{{Ahnentafel-compact5
|style=font-size: 90%; line-height: 110%;
Linje 133:
|boxstyle_4=background-color: #bfc;
|boxstyle_5=background-color: #9fe;
|1= 1. '''
|2= 2. [[Peter
|3= 3. [[Maria
|4= 4. [[Alfonso
|5= 5. [[Sancha
|6= 6. [[
|7= 7. [[Eudokia Komnene]]
|8= 8. [[Ramon Berenguer
|9= 9. [[Petronilla
|10= 10. [[Alfonso
|11= 11. [[Richeza
|12= 12. [[
|13= 13. Matilda
|14= 14. [[Isaac Komnenos (
|15= 15. Irene Synadene
|16= 16. [[Ramon Berenguer
|17= 17. [[Douce
|18= 18. [[Ramiro
|19= 19. [[Agnes
|20= 20. [[Raymond
|
|22= 22. [[Władysław
|23= 23. [[Agnes
|24= 24. [[
|25= 25. Sibylla
|26= 26. [[
|27= 27. Matilda
|28= 28. [[
|29= 29. [[Irene
|30=
|31=
}}</center>
==
{{Reflist}}
==
* Chaytor, H. J. ''[http://libro.uca.edu/chaytor/achistory.htm A History of Aragon and Catalonia]''. London: Methuen, 1933.
* ''The book of deeds of James I of Aragon.
*{{cite EB1911|wstitle=James I. of Aragon}}
==Eksterne henvisninger==
* libro.uca.edu
** [http://libro.uca.edu/chronicleofjames/chronicle.htm
** [http://libro.uca.edu/worlds/chron.htm The Worlds of Alfonso the Learned and James the Conqueror – Robert I. Burns, S.J., ed.]
** [http://libro.uca.edu/ck/chron.htm The Crusader Kingdom of Valencia – Robert Ignatius Burns, S.J.]
Linje 185:
* [http://www.archive.org/details/lifetimesofjames00swifuoft The life and times of James the first]
{{Commonskat|
{{FD|1208|1276|Jakob 1. af Aragonien}}
{{autoritetsdata}}
|