Hadsund: Forskelle mellem versioner

Både Hadsund og Hobro er begge udpeget som Mariagerfjord Kommunes [[hovedby]]er. Det sker på baggrund af aten manforventning menerom, at den største del af bosætningen og befolkningsudviklingen vil ske i de to byer. Hovedbyerne indeholder flere forskellige boligtyper og ejerformer. Det er også kun i hovedbyerne, at der kan opføres støttet boligbyggeri. Hobro og Hadsund har begge en bred erhvervsudvikling.<ref>[http://www.mariagerfjord.dk/da-DK/Borger/Bolig%20og%20byggeri/Kommuneplan%20og%20lokalplaner/~/media/C3AB65D53660484DA680EA8BF19A12C9.ashx Forslag til Kommuneplan 2013-2025]</ref>

Byen kan spores tilbage til [[1700-tallet]] som ''Sundhusene'', der var navnet på de første gårde langs landevejen, nu [[Vestergade (Hadsund)|Vestergade]]. Byen fik handelspladsprivilegier den 1. december [[1854]], men har aldrig opnået [[Købstæder i Danmark|købstadsrettigheder]].

I Hadsund findes der flere uddannelsesinstitutioner, blandt andet [[Tech College Mariagerfjord]], [[VUC|VUC Hadsund]], [[Hadsund Skole]] og [[Hadsund Produktionsskole]]. Byen har et større udvalg af supermarkeder og specialbutikker. I byen findes også det eneste overdækket [[indkøbscenter]] i Himmerland nemlig: [[Hadsund Butikscenter]].

Oprindelsen til navnet Hadsund kendes ikke med sikkerhed. En sandsynlig forklaring er, at [[landsby]]en [[Haderup (Mariagerfjord Kommune)|Haderup]] på sydsiden af fjorden 500 meterm fra [[Hadsund Syd]], har givet navn til det smalle sund ved byen, altså '''Had'''erup '''Sund''', som jo nemt kunne blive forkortetforkortes til Hadsund. ''Sundhusene'' sådan blev deDe første gårde kaldtkaldtes omkring år [[1700]]. Først''Sundhusene''; først i [[1850'erne]] gik betegnelsendenne ''Sundhusene'' hurtigtbetegnelse ud af brug og man begyndte at omtale disse huse og gårde begyndte at blive omtalt som Hadsund Husene; ligesom manligeså med bebyggelsen syd for fjorden.

Stednavnet "Hadsund" har oprindeligt været betegnelsen på farvandet eller det smalle sund og blev senere brugt til bebyggelsebebyggelsen, der låopstod både nord og syd for sundet. Første gang navnet Hadsund bliver nævnt i skriftlige kilder er i et tingsvidne læst på [[Hindsted Herred]]s ting den [[3. september]] [[1467]]. IDette 1467år stavedes navnet ''Haddeswnth'', i [[1478]] ''Hadswnd'', i [[1487]] ''Hadsvnd'', i [[1581]] ''Hatzsund'', og i [[1700]] ''Hatsund''.<ref>''Hadsund – en by bliver til'', Hadsund Egns Museum, 2004; tekst af Lise Andersen, Erling Gammelmark og Heino Wessel Hansen</ref> <ref name=autogeneret3>Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983</ref>

Hadsunds oprindelse fortaber sig i middelalderen. Stednavnet optræder første gang i 1400-tallet (3. september 1467 ''Haddeswnth'', 11. januar 1468 ''Hadesundt'', ''Haddersund'', 21. januar 1468 ''Hadissundt'')<ref>[http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ Hadsund i ''Danmarks Stednavne'']</ref>. Navnet har sikkert oprindeligt betegnet farvandet og senere den bebyggelse, der både nord og syd for dette voksede frem. Bebyggelsens fremkomstopståen kan skyldes dels behovet for en overfart mellem [[Himmerland]] og egnene syd for [[Mariager Fjord]], dels muligheden for fiskeri i fjorden.

[[Fil:Aagaardsstede, 1864.jpg|thumbnail|left|Aagaardsstedet: Før privilegiethandelsprivilegiet blev givet, lå der kun få spredte gårde og husmandssteder ved fjorden.]]

Hadsund blev i det [[18. århundrede]] kaldt ''Sundhusene'' som er en forkortelse af ''Sundskovhusene''. Færgegården i [[Vive Sogn]] var beliggende ved overfarten og blev derfor næppe regnet med til ''Sundskovhusene''; den var en alenemere afsides liggende ejendom, der først senere barbærer navnet Ladestedet Hadsund (i forbindelse med færgeriets flytning fra Hadsund Syd til Hadsund).

Da der i [[1850]] begynder en udvikling af bebyggelsen nær [[færgegård]]enens brederbredder, overgik betegnelsen "Hadsund" til al bebyggelse i både Vive og Visborg Sogn, og betegnelsen ''Sundhusene'' gik hurtigt ud af brug, og blev erstattet af betegnelsen "Hadsund Husene"; ligeså med bebyggelsen syd for fjorden. Det er muligt, at formen "Hadsund Husene" senere er blevet ført videre i navnet på Hadsunds nordlige bydel, [[Hadsund Huse]], som dog også kan være en forvanskning af ''Sundhusene''.<ref>''Hadsund – fra ladested til industriby'', af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983</ref>.

I forlængelse af de omlægninger af landbruget, som fulgte efter [[landboreformerne]], voksede behovet for omsætning, der i datiden normalt var forbeholdt købstæderne. Imidlertid gjaldt købstædernes privilegier kun 2 mil fra deres bygrænse, og fra overfartsstedet i det sydøstlige [[Himmerland]] var der længere til nærmeste købstad. Som følge af datidens færdselsophold kunne en rejse til købstæderne tage op til at par dage, og der udviklede sig derfor et behov hos lokalbefolkningen for en omsætningsmulighed tættere på hjemmet.{{hvor}} Det begyndte, da der i [[1838]] blev givet tilladelse til at afholde to årlige [[kvægmarked]]er ved Hadsund Færgested. Omtrent samtidig begyndte mankorn at udskibeblive [[korn]]udskibet fra Hadsund, og derfor blev deropførtes allerede i [[1829]] opførtet [[kornmagasin]]er ved færgekroen. Men først fra [[1. december]] [[1854]] blev det gamle færgested og overfartssted tildelt begrænsede rettigheder som handelsplads for Hobro og [[Mariager]].<ref>Andersen, s. 30f</ref>

Det faktum, at [[Hobro]] lang tid tilbage var [[købstad]], gav anledning til, at meget [[trafik]] gik gennem byen. Men der var også behov for en [[Vej|transportvej]] ned gennem det østlige [[Himmerland]] og videre sydpå mod [[Randers]]. ManRuten toggik fra gammel tid over Hobro, men det var i denne forbindelse naturligt at søge at passere [[Mariager Fjord]] på det smalleste sted, og det var netop det sted, hvor nu Hadsund ligger. Derfor blev der i 1904 anlagt en [[Jernbanebro]] med et enkelt vejspor.<ref>''Hadsund fra ladested til industriby'', Sparekassen Hadsund, 17. november 1986, tekst af Vibeke Foltmann</ref><ref>[http://www.hadsundby.dk/hadsund-historie/hadsunds-beliggenhed Hadsunds hjemmeside/Hadsund byvåben historie]</ref>

Byens nye [[folkeskole]] i Kirkegade blev indviet i [[1911]],; med nuskolen havde byen næsten opnået alt som kunne ønskesønskeligt i første omgang: skole, kirke, jernbane, bro, telefonstation, [[apotek]], posthus, lægerlæge, [[jordemoder]], [[vandværk]], og [[el-værk]]. Hertil kom de tidligere industrier: [[mejeri]], slagteri Hornbechs Fabrikker, øl-bryggeri m.fl.

Hadsund led dog stadig afunder to alvorlige mangler,; byens kirke var en annekskirke i Visborg Sogn, og byen var således ikke et samlet selvstændigt sogn, men stadig delt imellem Vive og Visborg Sogne. Det samme gjorde sig gældende, når det gjaldt kommunegrænsen. Byen var stadig delt mellem Vive og Skelund/Visborg Sognekommuner, til stor gerne for den daglige [[administration]] af byen.<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. s. 119.</ref>

I [[1914]] blev Hadsund Teknisk Skole etableret, i [[1919]] indviedes [[Hadsund Politigård|politigården]] indviet, og imellem [[1922]]- og 23: Storegade blev Storegade brostensbelagt. Hadsund fik herefter karakter af en rigtig by. I 1926 blev der oprettet en boldklub Hadsund Boldklub oprettet, og i 1937 blev byens fiskerihavn indviet.<ref>Arne Lybech, Hadsund Bogen 2012, november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7</ref> Jernbanen i Hadsund blev nedlagt den [[31. marts]] [[1969]]<ref name="Hadsundbanen"/>

I [[1970]] bliverblev Hadsund et egnscenter efter [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen]] i 1970. Det betød store omvæltninger for mange af de gamle sognekommuner. For Hadsund betød det, at [[Als Kommune]] blev sammenlagt med [[Hadsund Kommune (1937-1970)|Hadsund Kommune]] og en lille del af [[Falslev-Vindblæs Kommune]]. Den nyenydannede kommune havde 9.500 indbyggere.<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 118</ref>

I slutningen af 1960'erne var indbyggertallet i Hadsund Kommune begyndt at falde. Den forklaringForklaringen var, at landområderne affolkedes, i takt med at landbruget blev mekaniseret. SelvomSelv om befolkningen i Hadsund voksede, gik det ikke hurtigt nok til at kunne opveje afvandringen af landområderne.<ref>Hadsund fra ladestad til industriby. S. 189</ref>

I [[1960'erne]] var man begyndt at tagebegyndte de første skridskridt i den industrielle udvikling af Hadsund. I 1970'erne var man i gang med at få byen etableret som industri. Det galtgjaldt nuda om af fastholde og etablere industrier. I løbet af de de næste fire år{{hvornår}} blev der etableretetableredes hele 7syv virksomheder i Hadsund.<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 193.</ref>

Men det største problem i mange år havde trods alt været den gamle Hadsundbro fra 1904. Den bød med sin ensporede [[vej]] industrien uacceptable transportforhold mod syd. Den [[1. maj]] [[1973]] vedtog [[Folketinget]] et endeligt broprojekt som blev fremlagt i 1972. I 1974 skrev [[Vejdirektoratet]] en kontrakt med borgmester [[Tage Jespersen]] om anlæggelse af en ny bro. Prisen var 32,4 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]]. Allerede to måneder senere i juli 1974, påbegyndte manpåbegyndtes byggeriet af den nye bro, som stod færdig i [[1976]].<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 196</ref>

På Himmerlandssiden af Hadsund bor der 4.912 (2013) indbyggere og i Hadsund Syd på Kronjyllandsiden bor der 471 (2013).

|billedtekst= Dette er et kort over byområdet med Hadsund by i midten. De følgernefølgende farver viser:

Hadsund ligger i den sydøstlige del af Himmerland. Afstanden til [[Kattegat]] er 12 km. HadsundByen ligger 45 kilometerkm syd for Aalborg og 30 kilometerkm nord for Randers, 25 kilometerkm øst frafor [[Hobro]], 60 kilometerkm nordøst for [[Viborg]], 70 km øst for [[Skive]] og 90 kilometerkm nordvest for [[Grenaa]]. Der er 360 kilometerkm (via. [[Storebæltsbroen]]) til [[København]].

Byen Hadsund og området omkring Hadsund har nogleflere lokale stedbetegnelser, se nedenstående afsnit.

Hadsund Centrum er området omkring [[Hadsund Kirke]], – der er midtpunkt for hele byen, – og [[gågade]]n [[Storegade (Hadsund)|Storegade]], der ligger i den vestlige del af byens centrum. Hadsund Centrum er den ældste del af Hadsund. Der erfindes tre store veje: Alsvej, Himmerlandsgade og Storegade.

[[Handelsgade]]rne i midtbyen ud overudover gågaden er [[Vestergade (Hadsund)|Vestergade]], [[Østergade (Hadsund)|Østergade]], [[Nørregade (Hadsund)|Nørregade]], [[Mejerigade (Hadsund)|Mejerigade]], [[Jernbanegade (Hadsund)|Jernbanegade]] og [[Brogade (Hadsund)|Brogade]], der alle er almindelige trafikveje med [[fortov]]e. Byen har fire torve/pladser som haraf meget forskellig karakter. ''"[[Torvet (Hadsund)|Torvet]]"'', derfra gammel tid byens [[handelsplads]], udgør i dag en del af selve gågaden. "[[Hadsund Butikscenter|Butikscenteret]]" ligger i [[Johan & Axel Hornbech]]s gamle [[marmelade]]fabriks bygninger der blev bygget i [[1898]]. Centeret er nærmest en overdækket [[arkade]] i to etager. Det tredje torv er, "[[Hadsund Midtpunkt|Midtpunkt]]", er fra [[1970'erne]]; der er der dog tale om en åben plads med et centralt parkeringsareal og [[butik]]ker. Det fjerde torv er, "[[Bankpladsen]]", er en af byens gamle brostensbelagte torve. Det er brostenslagt,; navnet kommer fraaf [[Hadsund Bank]].<ref>[Lokalplan "''Facader og skilte i Hadsund''" 25. januar 2001. S. 6]</ref>

Storegade er en af Hadsunds ældste gadegader og stammer fra før [[1800]]. Gaden var også Hadsunds Hovedgade (fra Hobro til Aalborg) frem til [[1970'erne]], hvor den blev afløst af den nuværende vej [[Himmerlandsgade (Hadsund)|Himmerlandsgade]]. Storegade blev dog først brostenslagt i [[1950'erne]] og senere asfalteret. I [[1990]] blev Storegade indviet som gågade, og asfalten og fortovet blev taget op, og gaden blev flisebelagt. I begge sider af gaden er der rendestenrendestene, hvori vandet løber ned til enden af gågaden. I gågadens nordligste ende ligger [[indkøbscenter]]et [[Hadsund Butikscenter]]. Det er indrettet i 2 etager, deder er forbundet med en rulletrappe, og omfatter 17 butikker og 2 supermarkeder.<ref>[http://www.butikscenterhadsund.dk/ Butikscenterets hjemmeside]</ref> På torvet uden for centret findes et springvand med skulptur, der blev skænket af [[Sparekassen Hadsund]] ved butikscenterets indvielse den [[16. august]] [[1975]].<ref>[http://www.hadsundby.dk/butikstorvets-indvielse-1976.html/comment-page-1#comment-17942 Hadsundby.dk - Butikstorvets indvielse 1975]</ref> Butikscenteret er indrettet i bygningerne fra [[Brdr. Johan & Axel Hornbech]]s gamle marmeladefabriks, der blev bygget i [[1898]] og tilbygget [[1916]]. Den [[9. december]] [[1974]] flyttede virksomheden{{hvilken}} ud i industrikvarteret Hadsund Nord.<ref>Gammel Nyt, Nr. 25, 1998.</ref>

[[Søndergårde (Hadsund)|Søndergårde]] ligger i den nordlige del af Hadsund. Bydelen var indtil ca. [[1970]] et selvstændigt byområde, men den voksede sammen med Hadsund, daefter derbygningen blev byggetaf et industrikvarter og et boligområde i tilknytning til byen. Bydelen består af 446 parceller fordelt på 96 [[rækkehus]]e, 11 [[træhuse]] og 304 [[parcelhus]]e

[[Hadsund Huse]] ligger i den nordvestlige del af byen ved [[Sekundærrute 507]]. Bydelen består af 275 parceller fordelt på 74 rækkehuse, 8 boligblokke på 3 etager og 93 parcelhuse. Hadsund Huse er opstået omkring [[1855]], som en ny bebyggelse med fire huse langspå ogvestsiden vest foraf den daværende landevej mod Aalborg. Endelsen -huse afspejler, at der var tale om små husmandsbrug.<ref>kontrolleret i Danmarks Statistiks folketælling 1930</ref>

[[Hadsund Syd]], oprindeligt Sønder Hadsund, ligger umiddelbart syd for [[Hadsundbroen]] (ca. 250 m) og har knap 500 indbyggere. Byen er grundlagt ca. [[1880]]. I Hadsund Syd findes [[Hadsund Syd Station]] og [[Færgekroen (kro)|Færgekroen]]. Byområdet er vokset op ved det gamle færgested og overfartssted ved Mariager Fjord. Byområdet fungerer i praksis som en bydel til Hadsund. Afstanden til Hadsund udgøres af denDen 252 m lange Hadsundbro. Dermedforbinder erbyerne, hvilket gør afstanden til Hadsund til mere end 200 m, og; [[Danmarks Statistik]] betragter det derfor Hadsund Syd som et selvstændigt [[byområde]].

Hadsund er omgivet af flere skove: I byens udkant ligger [[Marienhøj Plantage]]; midt i denne plantage ligger den [[gyvel]]- og [[enebær]]bevoksede Marienhøj Hede. Længere mod syd ligger den fredede skov [[Linddalene]], der strækker sig langt ind i Hadsund; skoven var oprindeligt en del at herregården [[Dalsgaard]]s privilegerede jord, men ejes nu af Mariagerfjord Kommune.<ref name=autogeneret2>* Arne Lybech, ''Hadsund Bogen 2012'', november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7</ref> Midt i byen ligger dyreparken [[Hadsund Dyrehave]], der omfatter en bestand på 21 [[dådyr]], 8 [[sikahjort|sika]] og 10 geder; der findes desudenfinde borde og bænke i dyrehaven.<ref name=autogeneret2 />