Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind: Forskelle mellem versioner

Under gennemførelsen af [[landboreformerne]] i slutningen af 1700-tallet sluttede Sophie Magdalene sig til kredsen af godsejere og proprietærer, der var i opposition til reformerne. Denne kreds var kendt som ”Det danske Parti”, medens reformtilhængerne og regeringen under ledelse af [[Andreas Peter BernstoffBernstorff]], [[Ernst Schimmelmann]] og brødrene [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]] og [[Johan Ludvig Reventlow]] var kendt som ”Det tyske Parti”. I sensommeren 1790 var Sophie Magdalene vært for en større kreds af overvejende jyske godsejere og proprietærer på Stensballegaard, der var samlet for at drøfte udviklingen efter stavnsbåndets opløsning. Mødet resulterede i udfærdigelsen af en protestadresse stilet til [[Frederik 6.|kronprins Frederik]], den senere kong Frederik VI. Adressen, der samlede 103 underskrifter, affødte den såkaldte ” jyske proprietærfejde”, hvorunder flere af oppositionskredsens ledende medlemmer senere blev retsforfulgt af regeringen.

Sophie Magdalene undgik tiltale, formentlig fordi regeringen qua hendes position dels som kvinde dels som storgodsejer ikke ville eller turde røre hende. Men protesterne mod landboreformerne synes imidlertid at have haft den virkning, at regeringen nu bøjede af og ændrede sin hidtidige kurs i en mere konservativ retning til fordel for de større landbrug.