Versionen fra 7. maj 2014, 20:29 redigér LostPast (diskussion \| bidrag) 229 edits m →‎Celledeling: X formede kromosomoer i billeder. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. maj 2014, 20:38 redigér fjern redigering LostPast (diskussion \| bidrag) 229 edits →‎Haploide og Polyploide Organismer: Auto- og allopolyploidi Gå til næste forskel →
Linje 47: == Haploide og Polyploide Organismer == Går man udenfor pattedyrenes rækker, så findes en del organismer, som ikke er diploide. Mange alger og højere planter er haploide i dele af deres livscyklus eller endda i næsten hele deres livscyklus. I visse arter har hver celle mere end to kromosomsæt, en tilstand som betegnes [[polyploidi]]. Et typisk tal er 4fire kromsomsæt (tetraploid). Tetraploide organismer danner kønsceller, som er diploide. En fusion af to diploide kønsceller gendanner den tetraploide genotype. En parring mellem en tetraploid og en diploid fører til dannelsen af triploide afkom. Individer med et uligetalligt antal kromosomsæt (f.eks. triploide) vil ofte være sterile. Hos [[årevingede]] insekter er hannerne normalt haploide, mens hunner er diploide. Også hos diploide organismer kan nogle af kroppens celler undertiden være tetraploide. Blandt tetraploide arter skelner man mellem arter, som har fire kromosomsæt fra samme art (autotetraploide), og arter, som har to kromosomsæt fra hver af to forældrearter (allotetraploide). En celle fra en allotetraploid organisme har derfor fire kopier af hvert kromosom, to fra hver forældreart. Den moderne [[Brød-Hvede\|hvede]] er har to kromosomsæt fra hver af 3 forældrearter (alloheksaploid). Den formodes opstået ved en krydsning mellem to beslægtede arter, hvilket resulterede i en allotetraploid, som så igen krydsede med en tredje, beslægtet art. == Kromosommutationer ==

Kromosom: Forskelle mellem versioner